Victor Figgé

Victor Figgé, Henrik Vilhelm Victor Figgé, 11.9.1861-19.11.1933, redaktør, afholdsagitator, biografdirektør. Født i Vindelbrohuset i Slaglille, død i Gentofte, urne på Bispebjerg kgd. F. gik i landsbyskole, senere i Sorø borgerskole, kom 1878 til Kbh. for at tjene sit brød og var efterhånden bydreng, køkkenkarl på hotel Phønix, bud, hattemager, pedel, agent, inkassator, afholdsvært m.m. Han havde megen modgang og led til tider ligefrem nød, bl.a. fordi hans dårlige syn gjorde ham uskikket til godt lønnet arbejde. Han var en flittig deltager i studentersamfundets aftenundervisning for arbejdere; bekendtskabet med undervisningens leder, folketingsmand Herman Trier, blev af stor betydning for ham, og han blev 1885 medlem af den nystiftede agitationsforening mod alkoholen, hvis formand Trier var. 1889 var han sammen med Trier medstifter af Afholdssamfundet og 1894-1904 medlem af selskabets hovedbestyrelse. I begyndelsen af 90erne kom F. ind i den østrigske dr. Theodor Hertzkas frilandsbevægelse hvis ideal var et kollektivistisk samfund uden herskere. F. stiftede 1892 Den nordiske frilandsforening og udgav og redigerede Frilandsbladet indtil Frilandsbevægelsen 1895 brød sammen. 1894 udgav han Friland, en bearbejdelse af Hertzkas Freiland, ein soziales Zukunftsbild. 1893 grundlagde han bladet AJholdsagitatoren, senere Agitatoren som han med sej og udholdende energi holdt oppe. I en del år udgaves bladet af det af F. 1904 stiftede Danske Afholdsfolks Agitations- og Litteraturselskab; senere overtog F. igen udgivelsen og fortsatte som udgiver og redaktør til 1931. F. var en af afholdssagens mest energiske og overbeviste agitatorer. På hans initiativ stiftedes 1930 De danske afholdsselskabers forbund, senere Danske afholdsselskabers landsforbund, hvis sekretær F. var til 1907, ligesom han fik oprettet de første livsforsikringsafdelinger for afholdsfolk i selskaberne Dan og Tryg. Han var med til at indføre Tempelridder ordenen i Danmark og medstifter af den første loge "Knud Lavard" 1904. 1905 var han medstifter af Foreningen af danske ugeblade, fagblade og tidsskrifter, i flere år foreningens sekretær, derefter næstformand indtil 1932. 1909 fik F. ideen til Danmarks, måske Verdens første biografteater med aktualiteter og rejsefilm, indrettet som en jernbanevogn der duvede let under filmenes fremførelse for at styrke rejseillusionen: Luxustoget, Amagertorv 33. F. købte biografbevillingen, men omdannede 1910 Luxustoget til A/S Løve biografen der drev almindelig filmfremvisning. 1911 overflyttedes bevillingen til Victoria teatret på hjørnet af Nytorv og Frederiksberggade, dengang det største biograftetater i Kbh., 1924 til Det lille teater, senere Scala-Bio på Vesterbrogade. Af sine indtægter ved biografvirksomheden dækkede F. de tab, forskellige mennesker led ved sammenbruddet af den højborg for afholdsbevægelsen han havde startet i Harmonien på Nørrevold. Som den retskafne mand, F. var, betalte han enhver sit og ofrede yderligere i rigt mål på afholdsarbejde af forskellig art. Han skrev en mængde afholdssange og et par digtsamlinger. 1928-32 udgav han, skønt næsten blind, et stort illustreret værk, Blade af Samarbejdets Historie, der omhandler alle sider af dansk og nordisk samarbejde på ædruelighedsarbejdets område.