Victor Madsen (geolog)

Victor Madsen, Victor Christian Madsen, 2.3.1865-16.7.1947, geolog. Født i Kbh. (Garn.), død sst., begravet sst. (Ass.). M. blev student 1882 fra Hauchs latin- og realskole og 1887 cand.polyt. (anvendt naturvidenskab). Efter i et par år at have arbejdet i bryggerifaget, bl.a. på Gl. Carlsberg, blev han 1889 assistent i den nyoprettede Danmarks geologiske undersøgelse og foretog 1891 en længere studierejse til Sverige, Norge, Holland, Belgien, England og Tyskland efter hvilken han 1892 blev fast ansat som geolog. s.å. fik han universitetets guldmedalje for en kritisk vurdering af de til forskellige tider fremsatte teorier om oprindelsen af de på gange forekommende mineraler og bjergarter, og 1895 erhvervede han den filosofiske doktorgrad på en afhandling om istidens foraminiferer i Danmark og Holsten. 1895-96 opholdt han sig i München for at studere geologi og palæontologi, bl.a. hos K. Zittel, og holdt efter hjemkomsten forelæsninger på universitetet over stratigrafisk geologi og palæontologi, først som privatdocent, senere lønnet, indtil 1904. 1900 havde M. fået ministeriel ansættelse som statsgeolog og blev n.å. medlem af kommissionen for Danmarks geologiske undersøgelse (DGU). Da denne 1913 blev en permanent institution blev M. direktør, fra 1919 med kgl. udnævnelse. 1937 tog han sin afsked, men fortsatte efter sin fratræden med geologisk arbejde på Mineralogisk, nu Geologisk museum til kort før sin død. - M.s geologiske arbejder har hovedsagelig omhandlet Danmarks istidsaflejringer og deres aldersfølge, i doktorafhandlingen således på grundlag af foraminifererne i de interglaciale lag, senere omkring århundredskiftet i beskrivelserne til de geologiske kortblade Hindsholm, Bogense, Samsø og Nyborg på grundlag af stenindholdet. Fra denne tid stammer også en beskrivelse af den senglaciale isdæmmede sø ved Stenstrup på Fyn (1903) samt et palæontologisk arbejde over løse blokke af stenarter fra jurakridttiden (sammen med Ethel G. Skeat) og over juraforsteninger fra Østgrønland (Medd. om Grønland XXIX, 1904).

M. besad et betydeligt personligt format og dertil et entusiastisk engagement i sit fag. Indadtil lagde han sig i selen for at gøre DGU til en institution der kunne bygge bro mellem fagets teori og praksis, udadtil bestræbte han sig på at etablere og opretholde en international standard. Dette krævede sin mand eftersom DGU var blevet oprettet betydeligt senere end de tilsvarende geologiske institutioner i vore nabolande. - M. havde sprognemme, foruden at tale de tre hovedsprog flydende var han særdeles godt hjemme i både italiensk og spansk. Det bør imidlertid understreges at han ikke kom sovende til denne sprogbeherskelse, idet han omtrent til sin afgang som direktør tog fast undervisning og gik til ugentlige samtaletimer i fremmedsprogene for at holde sig i træning. M. deltog hyppigt i kongresser i sit fag uden for Danmark; på disse betød hans sproglige kunnen at han, selv om han kom fra et lille land, ofte fik en central placering som ordstyrer og som medlem af kommissioner og udvalg. Det skal tillige nævnes at han ved sådanne lejligheder med omsorg tog sig af unge geologer fra alle de nordiske lande når han følte at han kunne være dem til hjælp. Ved DGUs 40-års jubilæum 1928 var M. her i Danmark vært for en i det ydre beskeden geologkongres der kom til at danne udgangspunktet for den nu som INQA kendte internationale organisation af kvartærgeologer.

M. havde alsidige naturvidenskabelige interesser og store evner som foredragsholder og popularisator. Der blev derfor fra mange sider lagt beslag på hans værdifulde medarbejderskab; gennem mange år var han således sekretær for udvalget for folkelig universitetsundervisning og i tyverne redaktør af Frem. I hans sidste år som direktør arbejdede og agiterede han stærkt for at man også her i landet skulle foretage en efterforskning efter værdifulde råstoffer i Danmarks dybgrund ved hjælp af moderne seismiske og magnetiske metoder. Trods gentagne nedslående resultater lykkedes det ham dog at få sat disse undersøgelser i gang, og på grundlag af dem foretog et amerikansk boreselskab en dybdeboring ved Harte vest for Kolding hvorved kridttidens aflejringer for første gang blev gennemboret. Efter vedtagelsen af en minelov for Danmark 1932 blev M. statsministeriets konsulent i sager vedrørende efterforskning og indvinding af råstoffer i Danmarks dybgrund. M. var æresmedlem og korresponderende medlem af flere udenlandske selskaber, æresmedlem af Dante Alighieri (Dansk-italiensk forening), præsident for den internationale geolog-kongres' kommission for studiet af det fossile menneske m.m.