Viggo Sten Møller, 24.1.1897-26.11.1990, arkitekt. Efter at have gennemgået kunstakademiets bygningstekniske skole tegnede Viggo Sten Møller hos Anton Rosen 1916-20 og var 1920-35 ansat ved søværnets bygningsvæsen. Derefter havde han privat arkitektvirksomhed sideløbende med ansættelser, 1943-53 var han således direktør for Landsforeningen dansk kunsthåndværk og 1953-67 forstander for Kunsthåndværkerskolen. 1934-72 var Viggo Sten Møller rådgivende arkitekt for Ny Carlsberg Glyptotek hvor han bl.a. indrettede en række nye udstillingssale 1957-58 og ommonterede den etruskiske samling 1965-66. Han var tillige arkitekt for Ny Carlsbergfondet 1937-72 for hvilket han bl.a. restaurerede Bryggergården i Knabrostræde. Viggo Sten Møllers byggevirksomhed var ellers ikke særlig omfattende. Han tegnede en del gode småhuse i Københavns omegn og en række feriehuse for Dansk folkeferie, bl.a. Middelfart ferieby s.m. Marinus Andersen). Desuden istandsatte han N. A. Abildgaards landsted Spurveskjul ved Frederiksdal, 1925, førte herregården Pederstrup på Lolland tilbage til sin oprindelige klassicistiske skikkelse, 1940, tegnede mindesmærkerne for henholdsvis fire danske sprogforskere på Dantes plads, 1937, og søfolk omkommet under krigen 1939-45 ved Holmens kirke samt mindetavlen inde i kirken, 1948.

Viggo Sten Møllers hovedindsats ligger imidlertid på kunsthåndværkets område. Som redaktør af Nyt Tidsskrift for Kunstindustri (senere omdøbt til Dansk Kunsthaandværk) 1932-53, som skribent og som kritiker kæmpede han for en nøgtern og rationel linje inden for brugskunsten ("gode ting til hverdagsbrug") – uden at han dog underkendte det udsøgte enkeltstående produkts værdi som kvalitetsnorm. Gennem denne virksomhed og gennem sin energiske ledelse af landsforeningens udstillingsvirksomhed var Viggo Sten Møller med til at lægge grunden til dansk kunsthåndværks glanstid i 1950erne. Som anerkendelse af denne indsats udnævntes han 1953 til æresmedlem af foreningen. Som leder af Kunsthåndværkerskolen der dengang sorterede under det tekniske selskab virkede Viggo Sten Møller for en friere og mere kreativ undervisning og lagde hermed grunden til skolens senere selvstændiggørelse.

Viggo Sten Møller var en flittig skribent og bogtilrettelægger. Han skrev bl.a. Holmens Bygningshistorie, 1932 (s.m. Chr. Elling), monografien Henning Koppel, 1965, tobindsværket Dansk kunstindustri 1850-1950, 1969-70, Frederiksvern om det dansk-norske flådeværft fra 1750, 1973, essaysamlingen Funktionalisme og brugskunst siden 1920erne, 1978, Arkitekten Anton Rosens arbejder, 1980 og Kay Bojesen, 1983 (sammen med sønnen Henrik Sten Møller) samt de to kulturhistoriske skitser Udflugt til en landsby, 1949, og Over til Øverød, 1952. Desuden redigerede han værket Keramik, 1946 (s.m. Johs. Andersen), og tilrettelagde bøgerne om N. A. Abildgaard, 1926, og Amalienborg, 1973. Viggo Sten Møller modtog Svenska Slöjdforeningens store medalje 1954, en ærespris fra Illumfondet 1967, Håndværkets medalje 1968 og Carlsbergs mindelegat 1969.

Familie

Viggo Sten Møller er født i Herstedøster og døde på Frederiksberg.

Forældre: lærer i Herstedøster, senere overlærer i Øverød, Josef Frederik Ferdinand M. (1861-1939) og Metea Pouline Nielsen (1869-1942). Gift 23.4.1920 i Søllerød med Bodil Ponsaing, født 2.3.1897 i Kbh., død 11.5.1983 på Frbg., d. af fuldmægtig Christian Henri P. (1865-1909) og Marie Larsen (1865-1940).

Udnævnelser

R. 1951.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig