Vilhelm, Wilhelm, 24.12.1787-5.9.1867, landgreve og prins af Hessen-Kassel, officer. Født i Kassel, død i Kbh., begravet i Rumpenheim. V. fik som ganske ung kaptajnspatent i Holland, blev 1802 dansk ritmester à la suite (anc. 1793), 1805 kaptajn og kompagnichef, n.å. major, 1809 bataljonskommandør, 1811 oberstløjtnant, 1815 oberst og kommandør for 2. jyske infanteriregiment og deltog 1814 i 2. auxiliær korps udmarch til Rhinen. Han kom ikke til at deltage i periodens krigsbegivenheder, men fulgte 1815-18 en bataljon af regimentet i besættelseskorpset i Nordfrankrig, en tid som kommandant i den lille fæstning Bouchain, med lange orlovsophold i hjemlandet Hessen og i England. 1818 blev han generalmajor uden anciennitet, 1831 med, 1823 chef for nævnte regiment der fra 1820 havde garnison i Kbh. hvor det var kendt for sin dygtighed og stramhed og blandt sine officerer talte flere senere betydelige mænd. Fra 1834 var han fungerende guvernør, blev 1842 da regimentet som sådant ophævedes, virkelig guvernør i Kbh. Da Christian VIII 1842 udnævnte Frederik af Nør til kommanderende general i hertugdømmerne, følte V. der var ældre generalløjtnant end denne og i forvejen nærede den stærkeste uvilje mod augustenborgerne sig forbigået. Febr. 1848 udnævnte Frederik VII ham til general af infanteriet, men under det nye styre (krigsminister A. F. Tscherning) søgte han april s.å. afsked som guvernør og sattes à la suite i armeen. Ligesom hustruen var han stærkt interesseret i brydningerne inden for kongehusets linjer og deltog i forhandlingerne 1849-50 om ordningen af arvefølgen efter Frederik VII. W. betragtede Danmark som sit fædreland, var interesseret i alt dansk, meget belæst, købte og læste alt hvad der fremkom af dansk litteratur. Han var en hædersmand helt igennem, trofast, retskaffen, elskværdig, godgørende og gæstfri, var i politisk som andre henseender yderst konservativ og havde ligesom sine nærmeste slægtninge mange besynderligheder, bl.a. var hans daglige livsførelse i stort og småt ordnet og gennemført som et ubrydeligt reglement. Han døde efter kun få dages sygdom.
Vilhelm (landgreve)
Familie
Forældre: landgreve Frederik af Hessen- Kassel (1747– 1837) og Caroline Polyxene af Nassau-Usingen (1762-1823). Gift 10.11.1810 på Amalienborg (Slotsk.) med prinsesse Charlotte, født 30.10.1789 på Christiansborg (Slotsk.), død 28.3.1864 sst., d. af arveprins Frederik (1753-1805) og Sophie Frederikke (1758-94). – Far til Louise (1817-98) og Frederik (1820-84).
Udnævnelser
R.E. og DM. 1810. S.K. 1860.
Ikonografi
Silhouetklip med forældre og søskende (Glücksborg slot). Litografi af L. Grünbaum, 1831, efter tegn. af D. Monies, efter dette et par litografier. Tegn. af J. V. Gertner, 1842 (Fr.borg), forarbejde til mal. af salvingen 1840 (Rosenborg). Afbildet på S. Schacks mal., 1843 (St.mus.) og den tegnede nøgle (Kgl. bibl.) af salvingen og på E. Lehmanns litografi af samme begivenhed efter tegn. af F. Westphal. Afbildet på C. V. Balsgaards mal. 1843 og 1845 (Rosenborg) og udateret (Fr.borg) af Fr. VIIs indtog 1841. Mal. af C. A. Jensen, 1844 (Rosenborg). Afbildet på litografi af Chr. VIII med følge af F. Dewehrt ca. 1845. Mal. af F. F. Helsted udst. 1847. Afbildet på litografi af den kgl. familie 1847 og på E. Lehmanns mal. fra en teaterloge 1852 (Rosenborg). Min. af C. G. Lind, 1853. Mal. af E. Jerichau-Baumann udst. 1856. Afbildet på N. Simonsens mal., 1860, af en revy ca. 1830 (Adolphseck ved Fulda), hertil tegnet forarbejde (Fr.borg). Litografi af W. Korn efter tegn. af C. 1'Allemand, 1860, efter dette flere træsnit, bl.a. 1860. Mal. af A. Juuel, 1862, på vase (det eng. kongehus). Mal. af Aug. Schiøtt udst. 1868 (Rosenborg). Foto.
Bibliografi
Carl Th. Sørensen: Kampen om Norge II, 1871 235. N. Neergaard: Under junigrundloven I, 1892 (reproudg. 1973). Optegn, fra et ophold i Frankrig 1815-18. Af feltpræst Kristoffer Nyholms efterl. papirer, udg. C. V. Nyholm, 1897 41. C. F. von Holten: Erindr., 1899 90 119 128 156 238-48. Statsminister Conrad greve Rantzau-Breitenburgs erindr., udg. L. Bobé, 1900. J. T. Ræder: Barndoms- og ungdomserindr., 1912 (fot. optr. 1968) = Memoirer og breve XVI. E. Bodenhoff: Hofliv under trende konger, 1913. Samme: Kongesorger, 1913. A. F. Krieger: Dagbøger I-IV, 1920-21; VI, 1925. Oluf Lundt Bang: Livs minder, udg. Vilh. Maar, 1929. Bo Bramsen: Huset Glücksborg I–II. 1975.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.