Vilhelm Nielsen

Vilhelm Nielsen, Vilhelm Henrik Nielsen, 14.11.1869-9.3.1964, hypotekforeningsdirektør, politiker. Født i Kerteminde, død i Gentofte, begravet Mariebjerg kgd. N. var først beskæftiget på faderens kontor, tog 1885 forberedelseseksamen og var 1888-89 ansat på Løve herredskontor. 1892 blev han exam. jur., var 1893-96 sagførerfuldmægtig og drev 1896-1906 egen sagførerforretning i Kbh. Gennem ægteskabet med Hørups datter kom N. i nær forbindelse med ledende københavnske radikale kredse. S.m. Edv. Brandes og Peter Nansen udgav N. Viggo Hørup i Skrift og Tale I-II, 1902-04, en publikation der ved sit udvalg af Hørups artikler og taler fik overordentlig betydning for opfattelsen af hans politik og for udformningen af den radikale tradition. N. varetog i forbindelse med Politiken de hørupske interesser, og ved omdannelsen af bladet i 1905 indtrådte han i bestyrelsen som næstformand. 1940 blev han formand for Politikens bestyrelse, en post han beklædte til 1960. N. udmærkede sig i denne funktion ved sit rolige omdømme, sin sans for de store linjer og sin udprægede evne til at mægle og forlige forskellige interesser. N. var tidligt kommet i besiddelse af en lille landejendom, fik interesse for den begyndende husmandsbevægelse og opbyggede i de første årtier af århundredet en særdeles betydelig position som juridisk-økonomisk tillidsmand for de danske husmænd. 1906 var N. medvirkende ved oprettelsen af Udstykningsforeningen for Sjællands og Fyns stifter og for Husmandshypotek-foreningen for Danmark. 1913-31 var han formand for den første, mens han beklædte direktørposten i hypotekforeningen frem til 1962.

N.å. var han medstifter af Fyns stifts husmandsskole og indvalgtes i dennes bestyrelse, og han var med i arbejdet for oprettelsen af en husmandsbrandkasse. Denne sammenslutning blev forberedt gennem 1907 og havde vundet betydelig tilslutning, men blev i begyndelsen af 1908 bremset ved en diskutabel indgriben fra P. A. Albertis side. Arbejdet fortsatte dog, og i efteråret 1908 godkendtes Husmandsbrandkassen for Danmark, hvis leder N. var til 1962. Da De samvirkende danske husmandsforeninger stiftedes 1907 blev han rådgivende juridisk medlem af styrelsen. Det var antagelig ikke mindst N.s kritik der et par år senere førte til husmandslederen Karl Hansens fald, da hans administration blev genstand for undersøgelse. 1916 oprettedes Husmændenes Ulykkesforsikring, hvor N. var direktør til 1962, og 1921 inddroges Sønderjylland som virksomhedsområde for den af N. ledede udstykningsforening. – N. fik efterhånden sæde i en lang række erhvervsvirksomheders bestyrelser, var medstifter af Landsforeningen bedre byggeskik 1915 og dennes formand 1921-26, samme tidsrum tillige formand for Dansk byplanlaboratorium. N. havde forbindelse med Landmandsbanken og var 1925-51 statens medlem af bankrådets formandskab. – Som Hørups svigersøn var N. fra begyndelsen centralt placeret i den københavnske radikalisme, og hans betydningsfulde position såvel i Politiken som i husmandsforeningerne gav ham en vigtig rolle i det radikale miljø i henved et halvt århundrede. N. trådte ikke offentligt frem i større omfang, men han var stadig i nær kontakt med radikalismens ledende mænd. Allerede i slutningen af 1890erne havde han knyttet forbindelse med Erik Scavenius, og han hørte livet igennem til dennes meget snævre omgangskreds. N. bragte Scavenius i forbindelse med Hørup, medvirkede til hans placering som formand for Politikens bestyrelse 1932, og det var ved en middag hos N. 1940, at Scavenius blev bragt i forslag som afløser for P. Munch som udenrigsminister og Gunnar Larsen præsenteret for Th. Stauning som ministeremne. Det er vanskeligt at vurdere, om N.s rolle i denne og lignende sammenhænge har været mere end formidlerens, men det er givet at han med sine nære berøringsflader til såvel husmandsbruget som det københavnske erhvervsliv har været en vigtig skikkelse i kontakten mellem det radikale venstre og partiets erhvervsøkonomiske bagland. N.s styrke var sikker dømmekraft, overlegne administrative evner og et særligt talent for at formidle og skabe kontakter. De økonomiske sammenslutninger han ledede for husmandsbevægelsen, byggede han op på sund organisatorisk og forretningsmæssig basis og varetog foreningernes interesser med håndfast energi og myndighed. N. bevarede sin arbejdsevne og åndsfriskhed højt op i årene, men han reelle betydning var naturligt i de allerseneste år noget mindsket.