Vilhelm Rosenstand, Vilhelm Jacob Rosenstand, 31.7.1838-11.3.1915, maler. Født i Kbh. (Trin.), død sst., begravet sst. (Ass.). R. kom som malerlærling ind på kunstakademiets skoler okt. 1856, søgte dem endnu okt. kvartal 1866 og vandt sølvmedaljerne 1859 og 1861. Desuden arbejdede han to vintre privat hos sin lærer Wilhelm Marstrand i dennes atelier. Allerede 1861 debuterede han på Charlottenborg med et Genrebillede fra Vendsyssel. Da krigen kom, meldte han sig som officersaspirant og deltog som løjtnant bl.a. i fægtningen ved Bustrup. I de følgende år gav han sig til at behandle motiver fra krigen (Fra Saxarmen ved Dannevirke. Morgen efter Bustrup-Fægtningen der skaffede ham den Neuhausenske konkurspræmie 1865; billedet af den sårede dragon der søger tilflugt i et bondehus, 1866) og historiske emner (Tordenskiold i Marstrand, ligeledes belønnet med Neuhausens præmie 1867). Med disse og lignende billeder (især Peter Andreas Heiberg tager Afsked med Rahbek og dennes Hustru, 1867, til Orla Lehmanns samling af digterbilleder, nu i Den Hirschsprungske samling) vandt han fodfæste.

Foråret 1869 rejste R. til Italien på akademiets stipendium og slog sig ned i Rom for en årrække, besøgte dog verdensudstillingen i Wien 1873 hvor han fik kunstmedaljen for En Campagnuol og hans Hustru. I Italien faldt hans lykkelige tid under frodig kunstnerisk udvikling og i rig produktion af italienske genrebilleder (Ved Kirkedøren, 1876, Hirschsprung; Morraspiller, 1877; En Landsbyfrisør og Kortspillere, 1878; I Forlegenhed, 1880) der fandt god afsætning. Da R. havde fået det Anckerske legat 1880 forlod han Rom i begyndelsen af 1881 og tog til Paris. En tid søgte han Léon Bonnats skole uden videre tilfredshed, men for øvrigt fortsatte han sit genremaleri med anekdotiske optrin fra hverdagslivet (Regningen. 1881; En kunstelskende Restauratør, 1882), nu tilsat en stænk af pariserchik som charmerede samtiden og endog indbragte ham udstillingsmedaljen (Thorvaldsens medalje) 1882 fra akademiet (tildelt for Udenfor et Brasserie i Paris. Moder og Søn ved Pousse-Caféen, kunstmuseet). Efteråret s.å. vendte han tilbage til Danmark. På hjemlig grund kunne han finde de samme motiver i kafé- og gadeliv (Uden for å Portas Café, udstillet på den nordiske udstilling i Kbh. 1883 og erhvervet af Nationalmuseum i Stockholm), men han fik snart at føle at tiden var løbet fra ham. Hans lune og evne til at lægge en situation op med en underholdende pointe blev gammeldags i realismens epoke, og man foretrak andre kunstneriske værdier som han ikke lagde synderlig vægt på, for den let flydende, vittigt skildrende pensel han førte. Han stod alene som repræsentant for det Marstrandske genre- og historiemaleri, "Marstrands sidste Elev". Dog sejrede han to gange i konkurrencen om udsmykning af universitetets festsal, udførte her 1889–90 vægmaleriet af studenterne ved Kbh.s forsvar 1659 som er hans hovedværk, og det der længst vil bevare hans navn, og 1892 det tilsvarende af Ludvig Holberg ved en prøve på Erasmus Montanus. I sine senere år gik han mere over til at behandle historiske emner, ikke blot fortidige (Wessel besøger den syge Ewald i Rungsted, 1897 og 1899; Christian II modtager Søren Norby i Lier, 1900, Fr.borg), men også og især fra hans egen tid (portrætter af General Hedemann i Slaget ved Bov, 1890 og General Oluf Krabbe, 1899, begge Fr.borg; Episode af 8. Brigades Bajonetangreb den 18. April 1864 i Dybbølstillingen, 1895, sst.; Fra Forposterne i 1864, 1896, forhen i kunstmuseet, nu i Sønderborg museum). – R. havde sæde i akademirådet 1887–1911. Foreningen for national kunst afholdt en retrospektiv udstilling af hans arbejder 1903, og billeder af ham findes i kunstmuseet, Den Hirschsprungske samling, på Fr.borg, i museerne i Ålborg, Århus, Horsens og Sønderborg. – Tit. professor 1892.

Familie

Forældre: bogholder ved Grønlandske handel, kammerråd Andreas Reinhard R. (1804–72) og Laura Nielsine Rasmine Wellmann (1815–1908). Gift 17.4.1889 i Kbh. (Johs.) med Clara Elise Jensen, født 14.1.1853 i Kbh. (Trin.), død 12.12.1910 sst. (gift 1. gang 1875 med papirhandler, grosserer Niels Peter Nicolaj Hansen, 1835–83), d. af fløjtenist, musiklærer Julius August J. (1828–80) og Anna Olivia Paulsen (1829–83).

Udnævnelser

R. 1903.

Ikonografi

Mal. af H. Chr. Jensen, 1861 (Fr.borg). Mal. af L. A. Schou udst. 1863. Karikaturtegn, af Godfred Christensen ca. 1874. Træsnit af C. Poulsen, 1884. Mal. af P. S. Krøyer, 1886 (Skagens mus.). Afbildet på sammes mal. Musik i atelieret, 1886 (Nasjonalgalleriet i Oslo), gentaget 1887 (Hirschsprung), og på tegn. dertil, og på sammes mal. En duet, 1887 (St. mus.). Malet selvportr. 1898 og 1899 (udstillingsfonden, Charlottenborg). Afbildet på Viggo Johansens mal. af akademirådsmøde, 1904 (St. mus.). Mal. af V. Güllich. Foto.

Bibliografi

Sig. Muller: Nyere da. malerkunst, 1884. Dannebrog 23.9.1892. P. Johansen i Kunst IV, 1902. Samme i Kunstakad.s årsberetn. XXVII, 1914–15 18. Erik Schiodte i III. tid. 8.2.1903. Otto Bache m.fl. i Berl. tid. 15.3.1915. M.Galschiot: Skandinaver i Rom, 1923. Carl Behrens: Erindr., 1937 176 178. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig