W.L. Nannestad

W.L. Nannestad, Werner Ludvig Nannestad, 9.10.1839-22.10.1899, præst. Født i Øster Velling, død i Stillinge, begravet sst. N. blev student 1859 fra Nykøbing F. og cand. teol. 1866. Han var dernæst huslærer på Clausholm indtil han 1869 blev adjunkt i Roskilde (fast ansat 1871). Som sådan foretog han 1872-73 af helbredshensyn en rejse til Frankrig og Italien. 1882 blev han sognepræst i Herringe-Gestelev, hvorfra han 1892 flyttede til Ubby og 1897 til Stillinge. Som præst tilhørte han centrumslinjen. Han forstod i sjælden grad at vinde sine menigheders hengivenhed, og ligesom J. H. Paulli, af hvem han var discipel, havde han sin styrke i sjælesorgen over for syge. For videre kredse blev han kendt ved sit flittige forfatterskab. Han begyndte som historiker, idet han i Historisk Tidsskrift (5.r. IV, 1883-84) offentliggjorde en afhandling, til dels bygget på arkivstudier, om hertugen af Gottorps indflydelse på fredsforhandlingerne i Nimwegen, Fontainebleau og Lund. Senere bevægede han sig væsentlig inden for den teologiske fagkreds. I Theol. Tidsskrift for den danske Folkekirke skrev han 1885-94 en række, delvis omfangsrige afhandlinger om begrebet sund lære, om forsoningen og forløsningen, udødelighedsproblemet og om forholdet mellem forkyndelsen og bekendelsesskrifterne. Disse arbejder vidner om en human og kundskabsrig personlighed der forstod at lægge sine tanker frem i en klar, akademisk form. Om end han overvejende fulgte traditionelle baner var han dog ikke uden selvstændighed i opfattelse og tilegnelse. Mest kendt blev N. ved sine Portrailer fra Kirken I-III, 1895-99 der – som undertitlen Bidrag til en Karakteristik af dansk Prædiken i det 19. Aarhundredes sidste Halvdel angiver – tilstræber at belyse en række danske kirkemænds homiletiske indsats på en ret bred åndshistorisk baggrund. Han har heri behandlet D. G. Monrad, C. Hostrup, R. Frimodt, senere H. L. Martensen, J. H. Paulli og N. G. Blædel, og kunne karakteristikkerne undertiden have været noget mere dybtgående, så har N. dog ofte fundet lejlighed til at fremlægge gode iagttagelser. N.s mest typiske arbejde er måske Grev Leo Tolstoy som religiøs Forfatter, 1894, hvori han trods al kritik i en smukt afrundet fremstilling giver en sympatisk forstående skildring af den store profetskikkelse.