Wilhelm Bendz, Wilhelm Ferdinand Bendz, 20.3.1804-14.11.1832, maler. Født i Odense, død i Vicenza, begravet sst. B. kom på akademiet 1820 og forlod det 1825 efter at have erhvervet den store sølvmedalje. Uden held havde han forsøgt sig i konkurrencen om guldmedaljen, og således afskåret fra bl.a. det med medaljen følgende rejsestipendium opgav han en specifik akademisk karriere og gav sig til at opdyrke den særlige genre der behandler samtidigt dagligliv, og B. specialiserede sig yderligere bl.a. med billeder af kunstnere i arbejde. Slag i slag kom en række billeder der vakte betydelig opsigt, 1826 Dyrmaler Holm (Fr.borg), Modelskolen paa Akademiet (St.mus.) hvor han første gang bruger clairobscur, og En ung Kunstner betragtende en Skitse i et Spejl (St.mus.) I alt fald det sidste har en meget udspekuleret opbygning og en vis mathed i farven som han overvandt næste år med En Billedhugger arbejdende efter levende Model (St.mus.) der til gengæld er præget af hastig udførelse og demonstrativ virtuositet i gengivelsen af lys, farve og atmosfære. 1828 kom Et Tobaksselskab hvor clairobscuren er forenet med en meget raffineret kolorit. Samtidig fortsatte han sin allerede tidligt begyndte virksomhed som portrætmaler og udførte gennem årene med stigende mesterskab og stadig vågen sans for fysiognomisk individualitet ca. tyve portrætter af konventionelt snit mest i lille format. Ved siden af gjorde han vellykkede forsøg på at forny de såkaldte "familiestykker", således det Waagepetersenske og det Raffenbergske (dette i Kunstforeningen i Kbh.) udstillet henholdsvis 1830 og 1831. En variant af genren er repræsenteret med et portræt af en jæger i sne, 1831, og fra samme tid er formentlig interiøret fra Amaliegade med kunstnerens brødre (Hirschsprung). Desuden udførte B. enkelte landskaber og bybilleder. Juli 1831 rejste han udenlands med et stipendium fra fonden Ad usus publicos og nåede over Hamburg, Berlin, Dresden og Nürnberg til München hvor han ankom i september. Her blev han et år og kom i kontakt med andre kunstnere som han skildrede i det ambitiøse og omhyggeligt udførte Det Finchske Kaffehus (Thorvaldsens mus.). September 1832 brød han op og drog sammen med to kammerater over Alperne til Triest hvorfra de sejlede til Venezia. Under turen havde der vist sig symptomer på den sygdom, formentlig tyfus, hvoraf han døde i Vicenza. B. var blandt de ældste af de kunstnere der gerne sammenfattes under betegnelsen "Eckersbergskolen". Han har i alt fald udført kopier efter billeder af Eckersberg, og hans interesse for at drive farven højt op i lyset kan have haft Eckersberg som en væsentlig forudsætning. Men samtidig er der meget i hans bestræbelser der adskiller ham fra Eckersberg, først og fremmest interessen for livlig bevægelse hos personer, i farve og lys. Netop hans arbejde med interessante lysvirkninger og brillant farve intensiveredes med årene og undgik ikke at gøre dybt indtryk på yngre malere som bl.a. Marstrand og Købke efter deres billeder at dømme. Han nød i det hele taget stor bevågenhed både hos autoriteter og kolleger, om end kritikken ikke undlod bemærkninger om hans svaghed i henseende til korrekt anatomi. Trods sin tidlige salgssucces udtrykte han i breve fra rejsen bekymring med hensyn til sit udkomme i Danmark idet han utvivlsomt har overvejet at slå sig ned i Tyskland hvor han kunne vente gunstigere vilkår. I øvrigt vidner brevene såvel som hans billeder om vågenhed, ærgerrighed og energi.

Familie

Forældre: borgmester, senere etatsråd Lauritz Martin B. (1751–1824, gift 1. gang 1777 med Elisabeth Hedevig Aagaard, 1757–93) og Regine Christence Bang (1772–1854). Ugift. – Bror til C. L. B., H. C. B. B. og J.C. B.

Ikonografi

Selvportr., 1821 (Hirschsprung), tegn., 1831, og udateret mal. (begge St. mus.), samt på mal. af Finchs kaffehus i München, litograferet af Kittendorph. Mal. af Alb. Küchler, 1828 (St. mus.), tegn. af samme; mal. litograferet to gange, den ene af Gemzøe. Mal. af Købke, ca. 1830 (flere ekspl., bl.a. Hirschsprung), tegn. herefter af B., kopi af Marstrand (begge Fr.borg), samt litografi af Heuer, 1834. Tegn. af W. Kaulbach, 1831 og 1832 (St. mus.). Akvarel 25.12.1832 med ikke tydet monogram (Fr.borg).

Bibliografi

P. L. Møller i Gæa, 1845 341–43. Raffenberg i Danske saml. 2.r. 1, 1871–72. D. C. Blunck i Kunstbladet 1898 21f. A. Røder: Maleren W. B., 1905 (Blade af da. kunsts hist., udg. Foren. for national kunst, I). Hans Hertig i Fynske årbøger 1953–55 169–211.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig