Wilhelm Hansen (forsikringsdirektør)

Wilhelm Hansen, Wilhelm Peter Henning Hansen, 27.11.1868-4.2.1936, forsikringsdirektør, kunstsamler. Født i Kbh. (Trin.), død på Odrupgård, begravet i Kbh. (Vestre). Efter 1884 at have taget alm. forberedelseseksamen fra Efterslægtselskabets skole tog H. 1886 adgangseksamen til Polyteknisk læreanstalt og underviste en tid i kunstsproget Volapük, men han var dog kun omkring tyve år da han fik ansættelse i det engelske livsforsikringsselskab Greshams generalagentur i Kbh. Dermed havde han indledt den forbindelse med livsforsikringen der i kraft af hans initiativ, hans fremragende akkvisitoriske evner og hans forretningsmæssige praktiske dygtighed inden længe skaffede ham en forgrundsstilling i den danske forsikringsverden. Sin hovedbedrift øvede han allerede 1896, 28 år gammel. På hans initiativ oprettedes Dansk Folkeforsikringsanstalt hvis formål var at indføre livsforsikringen i de hidtil i så henseende ubearbejdede bredeste befolkningslag, og som trivedes udmærket under H.s energiske ledelse. Mindre heldig var han derimod med livsforsikringsselskabet Mundus som ligeledes på hans initiativ oprettedes 1898, og som var anlagt på international virksomhed. Dette selskab og dets forsikringsbestand overdroges 1905 til Hafnia. Samtidig indtrådte H. i direktionen for dette vort ældste private livsforsikringsselskab der da af den hidtidige ledelse var ført frem til en finansielt solidt konsolideret stilling. Hafnia arbejdedes i H.s direktionstid frem til at blive Danmarks største livsforsikringsselskab. Som en naturlig følge af H.s stilling som direktør i to af de største livsforsikringsselskaber var han i en årrække formand for De danske livsforsikringsselskabers forening, men derudover deltog han ikke i forsikringsorganisationernes arbejde. Derimod var han medstifter, bl.a. af Dana og Danske Phønix. Som medstifter af- og fra 1919 administrator for -forsikringsselskabet La Populaire i Paris medvirkede han til folkeforsikringens indførelse i Frankrig.

H. udfoldede en omfattende virksomhed som kunstsamler og mæcen. Oprindelig fængsledes han udelukkende af dansk kunst. Han begyndte at samle 1892 og erhvervede i tidens løb en, i omfang ikke særlig stor, men i kvalitet overordentlig udsøgt samling af dansk malerkunst fra 1800-tallet, stærkt præget af hans personlige smag. Hertil kom senere desuden en stærk interesse for fransk kunst, og de gunstige muligheder under første verdenskrig for erhvervelser på det franske kunstmarked benyttede H. til, til dels bistået af Théodore Duret, at anlægge den samling af fransk malerkunst fra 1800-årene, hvorom der er blevet udtalt at "det er den rigeste og mest omfattende Samling af udmærket fransk Malerkunst, der hidtil er skabt i Danmark, i Norden, vel i det hele taget i Europa uden for Frankrig". Hovedvægten var lagt på kunsten efter 1870, og samlingen frembød en fortrinlig repræsentation for kunstnere som Corot, Courbet, Daumier og Gauguin og gav med sine talrige arbejder af Cézanne, Degas, Manet, Monet, Pissarro, Renoir og Sisley en instruktiv oversigt over den franske impressionisme som ellers ikke let opnås på disse breddegrader, og som det er H.s store fortjeneste at have tilvejebragt. På et givet tidspunkt nødsagedes han imidlertid til at skille sig af med en del af disse billeder, men en række af de bedste sikredes for landet af Ny Carlsberg fondet og findes nu i Ny Carlsberg Glyptotek. Det lykkedes dog H. i sine senere år at råde bod på den skete skade og atter udbygge samlingen med nye erhvervelser. – Som agitator for fransk kunst udfoldede H. en frugtbringende virksomhed. Han stiftede 1918 foreningen Fransk kunst med det formål at udbrede kendskabet til fransk kunst her i landet, og de af denne forening arrangerede udstillinger hvis højdepunkter var udstillingen af fransk kunst fra 1800-tallet i Ny Carlsberg Glyptotek 1928 med en række af Louvres bedste skatte, og udstillingen af Frankrigs kunst fra 1700-tallet på Charlottenborg, baseret på udlån fra museer verden over, skyldes hovedsagelig hans initiativ og udholdende energi. De store tab han led ved Landmandsbankens sammenbrud 1923 standsede kun for en tid hans virksomhed som samler. – Sin samling af fransk kunst indrettede H. i den af G. Tvede opførte museumsbygning på hans ejendom Ordrupgård og gjorde den en overgang tilgængelig for offentligheden, men lukkede den igen efter salget af dele af samlingen til Glyptoteket. I 1953 blev Ordrupgård igen åbnet for publikum, efter at samlingen ved etatsrådinde Wilhelm Hansens død i 1951 var blevet testamenteret staten. – H. var formand for Kunstforeningen i Kbh. 1920–25. – Etatsråd 1912.