Wilhelm Hedemann

Wilhelm Hedemann, Heil Hedemann, 24.2.1836-9.6.1903, officer, entomolog. Født i Kbh. (Slotsk.), død i Branzoll i Tyrol, begravet i Dresden. H. gik i skole i Kiel og Schul-Pforta og rejste 1854 til Wien (men beholdt sin danske indfødsret) og trådte ind i den østrigske hær, deltog bl.a. i det italienske felttog og blev kompagnichef 1860. 1864–67 deltog han som kaptajn i militærekspeditionen til Mexico og var 1866 ordonnans hos kejser Maximilian, men rejste tilbage til Europa inden sammenbruddet. I For Idé og Virkelighed (1872 122–51) skrev han Erindringer om Kaiser Maximilian. 1867–70 var han atter officer i den østrigske hær, gik derefter i russisk tjeneste og var 1872–75 kaptajn i et grenaderregiment i Kaukasus. 1877 foretog han for Store Nordiske Telegraf-Selskab en inspektionsrejse gennem Sibirien, Kina og Japan og var 1878–91 selskabets repræsentant i St. Petersborg. Derefter var han bosat i Kbh., fra 1899 i Dresden hvor hans sidste år gik med udarbejdelsen af den store slægtshistorie Geschichte der Familie von Hedemann.

H. var en passioneret og indsigtsfuld sommerfuglesamler der i Italien, Mexico, Kaukasus, Amurlandet og hvor han ellers kom hen benyttede sin fritid til at forøge sin samling; efter 1891, da han havde opgivet sin stilling kunne han, økonomisk uafhængig som han var, dels tilbringe store dele af året på indsamling rundt om i Europa, dels foretage et par længere samlerejser (1894 til De danskvestindiske øer, 1895 til De kanariske øer); fra Vestindien hjembragte han bl.a. over hundrede for videnskaben nye arter småsommerfugle. I udenlandske tidsskrifter har han 1869–97 skrevet en række artikler om sine fund der også har tjent andre entomologer som basis for publikationer, og i Entomologiske Meddelelser skrev han 1894 om de danske småsommerfugle. Hans store smukt præparerede sommerfuglesamling blev 1882 købt af lepidopterologen Romanov (storfyrst Nikolai Michailovitsch) og findes nu i Leningradmuseet. Den senere skabte samling af især småsommerfugle, deriblandt en del danske arter, blev efter hans død solgt til fyrst Aristide Caradja i Rumænien og findes nu i museet i Bukarest. – Kammerjunker 1871.