Wilhelm Johannsen

Wilhelm Johannsen, Christian Gottfried Wilhelm Johannsen, 14.4.1813-19.3.1888, amtmand, minister. Født i Flensborg, død i Kbh. (Matth.), begravet på Frbg. J. dimitteredes 1833 fra Haderslev, tog 1838 juridisk eksamen i Kiel og blev kort efter auskultant ved den slesvigske og holstenske regering i Slesvig hvoraf han har givet en morsom skildring der samtidig viser hans satiriske evne og hans sympati for mennesker. 1841 blev han kancellist i kabinetssekretariatet, og da C. L. Tillisch døde 1844, fungerede han en kort tid som kabinetssekretær. 1846 udnævntes han til amtmand over Sønderborg og Nordborg amter hvor han bl. a. udmærkede sig ved sin snarrådige optræden over for det slesvigholstenske gendarmeri i Sundeved i begyndelsen af 1850. Endelig blev han 1850 amtmand over Husum og Bredsted amter, overstaller over Ejdersted, Nordstrand og Pelvorm samt overdigegreve. J. var som sin far konservativ og loyal helstatsmand med tysk hjemmesprog, selv om han fuldt beherskede både dansk og tysk. Han holdt sig helt uden for dagens politik, passede sit embede eksemplarisk og stod i et godt forhold til sine underordnede embedsmænd skønt han holdt en streng disciplin. Også hos den i øvrigt så vanskelige befolkning i Husum og omegn var han – til ærgrelse for de ivrigste tysksindede – vellidt, hvorimod hans forhold til de nationalliberale ministerier var ret køligt, og han åbent misbilligede flere regerings-foranstaltninger. Det var derfor først efter Frederik VIIs død, da D. G. Monrad i slutningen af dec. 1863 dannede sit ministerium, at der – efter Christian IXs særlige ønske – fandt gentagne henvendelser sted til ham om at indtræde som minister for hertugdømmet Slesvig. Som afgjort modstander af novemberforfatningen vægrede J. sig længe ved at følge denne opfordring, og det var udelukkende hans kongetroskab der fik ham til at give efter. 24.1.1864 udnævntes han til minister ad interim, men betragtede altid sin ministertid som "et stort offer". I statsrådet gjorde han sig navnlig bemærket ved, efter at helstaten var opgivet, at stå som en afgjort tilhænger af en personalunion mellem Danmark og hertugdømmerne og som modstander af en deling af Slesvig. Han overgik ved ministeriet Monrads afgang i ministeriet Bluhme og udtrådte deraf efter fredsslutningen i nov. 1864. Resten af sit liv udfyldte han med et livligt (men mest utrykt) forfatterskab hvori han viste sig som tilhænger af en alliance mellem Danmark og Tyskland og modstander af alle forsøg på at genvinde dele af Nordslesvig. – Hofjunker 1841. Kammerjunker 1843. Kammerherre 1851. Ordensskatmester 1876.

Familie

Forældre: amtmand Friedrich J. (1781–1851) og Ida S. A. Petersen (1790–1879). Ugift.

Udnævnelser

R. 1850. DM. 1854. K1. 1864. S.K. 1876.

Bibliografi

Statsrådets forhandl. om Danm.s udenrigspolitik 1863–79, ved Aage Friis, 1936. – A. F. Krieger: Dagbøger III, 1921 især 40f 55 59f 72f. Kn. Fabricius i Sønderjyllands hist. IV, 1937 431. – Papirer i Kgl. bibl. og Rigsark.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig