Wm. Millinge

Wm. Millinge, William Hansen Millinge, 6.12.1853-5.12.1921, ingeniør, kemiker. Født i Kbh. (Slotsk.), død sst., urne på Gentofte kgd. M. kom via adgangseksamen 1871 ind på Polyteknisk læreanstalt hvor han 1877 blev cand.polyt. med udmærkelse i anvendt naturvidenskab, dvs. kemiingeniør. Han havde allerede i studietiden assisteret ved det kemiske laboratorium, og han fortsatte hermed i nogle måneder. Senere på året blev han ansat ved De danske Sukkerfabrikker hvor han hurtigt blev selskabets "overkemiker" G. A. Hagemanns højre hånd. Hagemann var ved at reorganisere sukkerindustrien på St. Croix, og allerede 1877 blev M. sendt ud til det nyoprettede fællessukkerkogeri på øen, 1878-85 som dettes bestyrer. Der var i forbindelse med denne nye fabrik mange tekniske og økonomiske vanskeligheder at overvinde, og æren for at dette lykkedes må først og fremmest tildeles M. 1885-94 var M. bestyrer af raffinaderiet i Helsingørsgade, og derefter 1894-97 underdirektør og 1897-1912 teknisk direktør (efter Hagemann) for alle selskabets virksomheder. M.s direktørtid faldt sammen med en voldsom ekspansions- og moderniseringsperiode for De danske Sukkerfabrikker. M. var sjælen heri, men det meget store arbejde sled efterhånden selv på hans oprindelig store arbejdskraft. Han havde på St. Croix haft et voldsomt anfald af tyfus, der havde givet ham en hjertesvækkelse der nu tog til, og denne lidelse sammen med en fremadskridende synssvækkelse tvang ham til at træde tilbage 1912. Mens han var på en rekreationsrejse til Vestindien brændte raffinaderiet i Helsingørsgade, og efter sin hjemkomst var det som om hans gamle arbejdskraft blussede op, og han blev en aktiv og kyndig rådgiver for den nye ledelse ved bygningen af det nye raffinaderi i Langebrogade. - Fra 1916 til sin død var M. medlem af bestyrelsen for De danske Sukkerfabrikker. I dette selskabs første 50 år rager tre navne op: C. F. Tietgen, Hagemann og M., og denne sidste gav næsten al sin arbejdskraft til selskabet. M. var dog desuden aktiv inden for Dansk ingeniørforening og censor i teknisk kemi ved Polyteknisk læreanstalt. Hans sidste år var svære; han blev til sidst helt blind, og hjertesvækkelsen tog til og blev da også årsag til hans død.