Adam Struensee, 10.9.1708-20.6.1791, generalsuperintendent. Født i Neu Ruppin, død i Rendsborg, begravet sst. S. der tilhørte en solid preussisk borgerslægt, en onkel var præst i Pommern, kom efter barneskolen i Neu Ruppin på gymnasiet i Brandenburg, studerede derefter teologi i Halle og fra 1728 i Jena hvor J. F. Buddeus blev hans lærer, og, med sin formidlende pietisme, hans senere forbillede. 1730 blev han præst for det grevelige hof Sayn-Wittgenstein i Berleburg, men kaldtes to år senere til Halle hvor han 1747 tillige blev professor ved universitetet. Allerede på dette tidspunkt blev den danske regering, hvis øjne i kirkelige spørgsmål var rettet mod den hallensiske pietisme, gjort opmærksom på ham, og 1753 havde den nye danske førsteminister J. H. E. Bernstorff en forespørgsel på ham, men først 1757 modtog han kaldelsen til stillingen som førstepræst ved hovedkirken i Altona. Da regeringen forstod at man med S. havde fået den myndige og smidige kirkeleder der var behov for i rigets sydligste provins, hvor afvigende religiøse strømninger let gjorde sig gældende blev han 1759 udnævnt til generalsuperintendent for Slesvig og Holsten, hvorefter han n.å. bosatte sig i Rendsborg. I sin embedsgerning som han røgtede med omhu bestræbte han sig på at udvælge dygtige lærere og skoleledere samtidig med at han førte opmærksomt tilsyn med ungdommens opdragelse. Når historikeren C. F. Allen benævner ham "en nidkær Tyskhedens Apostel" mens han selv og andre i samtiden fremhæver hans vilje til at lære dansk er det næppe helt så modstridende som det kan lyde. Det var i overensstemmelse med tidens og enevældens uniformitetsbestræbeiser at foretrække overklassens tyske fællessprog, men det har været vigtigt for S. at sognebørnene forstod hans forkyndelse. Dansk lærte han til husbehov, men den nationale synsvinkel kunne han ikke se; de vanskeligheder han mødte i sit embede var af konfessionel, ikke af national iirt, især gav den nyoprettede brødremenighed (herrnhuterne) i Christiansfeld, hvis tilblivelse i virkeligheden skyldtes sønnen C. A. Struensee ham anledning til bekymring. Han var på vagt over for sekteriske stridigheder, men var i øvrigt formidlende og tolerant.

Når S. virkede for at få sine sønner anbragt i dansk tjeneste fulgte han tidens sædvane, og han undlod at drage særlig fordel af Johann Friedrichs ophøjelse til minister. Ligesom hustruen var han dybt bekymret over sønnens farlige forehavende. Da det endte med katastrofen synes han at have fundet trøst i at sønnen i fængslet fandt tilbage til sin barnetro. S. skildres som en dygtig, velformuleret prædikant, en værdig personlighed der også havde humor. Hans teologiske værker: Heilsame Wahrheiten, Halle 1750, Anweisungen zum erbaulichen Predigen, Halle 1756, Heilsame Betrachtungen über die Sonn- u. Festtags-tvangelia I–II, Halle 1758 og Academische Vorlemngen über die Theologische Moral I-II, Flensburg 1765 giver ikke indtryk af større originalitet. I sine sidste år ønskede han at trække sig tilbage fra embedet men fortsatte alligevel til sin død, fra 1785 dog med støtte fra præsten i Neumtinster. – Dr.teol. honoris causa i Halle 1757. – Konsistorialråd 1757. Rang med etatsråder s.å. Rang med konferensråder 1784.

Familie

Forældre: dugmager, oldermand og rådmand Lorentz S. (1656–1736) og Elisabeth Thomschlager. Gift 8.5.1732 i Berleburg med Marie Dorothea Carl, født 31.7.1716 i Berleburg, død 31.12.1792 i Slesvig, d. af lic.med., senere kgl. dansk livmedicus, justitsråd Johann Samuel C. (1677–1757) og Johanna Sophie v. Bülow (1684/85–1733). – Far til C. A. S. og J. F. S.

Ikonografi

Stik af J. C. Sysang, 1744. Stik af G. A. Grundler, 1749 og af I. M. Bernigeroth efter samme forlæg af G. Spitzel. Stik af J. G. Mentzel efter mal. af Richter. Stik af I. C. G. Fritzsch, gentaget i mindre format og kopieret. Stik af samme, 1758. Stik af C. Fritzsch, 1765, efter mal. af B. J. Reimers, 1764. Posthumt stik af L. Nissen.

Bibliografi

Bernstorffske papirer, udg. Aage Friis II, 1907 535–43 (breve). Inkvisitionskommissionen af 20. jan. 1772, udg. Holger Hansen I, 1927 77; II, 1930 1–23 (breve). – Balthasar Münter: Bekehrungsgesch. des ... Johann Friedrich Struensee, 1772 24 82–86 147–51 254f. [W. C. Matthiae:] Kurzer Lebenslauf des ... A. S., Flensb., Lpz. 1781. Chr. Giessing: Nye saml. af da. jubellærere 111,1, 1786 (faks. udg. 1979) 425–66. C. F. Allen: Det da. sprogs hist. i hertugdømmet Slesv. I, 1857 264–320. C. Er. Carstens i Zeitschr. der Gesellsch. für schlesw.-holst.-lauenb. Gesch. X, Kiel 1881 143–70. Schr. des Vereins für schlesw.-holst. Kirchengesch. 2.r.I,2, Kiel 1898 88f; IV, 1906–09 361 378f; VIII, 1926–28 393; IX, 1930–35 7 11. L. Bobé i Pers. hist. t. 8-r.I, 1922 80f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig