Albert Haelwegh, Albert Halveg, d. 28.8.1673, kobberstikker. Død i Kbh. (Holmens). Om H.s liv vides meget lidt og om hans herkomst intet. En dansk slægt H. kendes ganske vist i Roskilde, men mere sandsynlig er dog en afstamning fra Holland. I Amsterdam og Deventer har i 1500- og 1600-tallet levet en familie Haelwech, en staveform som H. også selv benyttede i en række tidlige signaturer. Arkivalsk nævnes hans navn første gang da han 15.5.1647 fik bestalling som "Kgl. Majestæts Kobberstikker" efter Simon de Pas, og der følger nu jævnlige udbetalinger til ham i denne egenskab indtil hans død. 26.5.1647 udnævntes han også til universitetets kobberstikker. Af grundtaksterne for 1661 og 1668 fremgår det at han ejede et hus i Kongensgade i Kbh., og 1670 finder man hans navn i konsistoriums domkopibog, idet maleren Abraham Wuchters, der var gift med en søster til H.s kone, indstævnede ham til at møde for universitetets rektor og professorer i anledning af nogle økonomiske stridigheder. Heldigvis kan man til gengæld danne sig et klart indtryk af H. som kunstner. Af hans kendte signerede værk på ca. 290 stik og raderinger er ca. 135 egenhændige, de øvrige formentlig værkstedsarbejder; størstedelen er portrætter som på en enkelt undtagelse nær er udført efter arbejder af andre kunstnere, især Karel van Mander (1609-70) der leverede forlæg til H.s tidligste arbejder 1643-48 og i øvrigt ejede pladerne til dennes første otte signerede stik, samt Abraham Wuchters. Som nævnt vides der intet med sikkerhed om hans opvækst og læreår, men hans kunst peger mod Holland, specielt mod den store hollandske grafiker, Rubensstikkeren Pieter Soutman der er en generation ældre end H., og sammenlignes H.s arbejder med samtidige hollænderes som Jonas Suyderhoef, Corn. Visscher, Crispyn van den Queboorn eller Theodor Matham er det indlysende, hvorfra han har sin teknik med dens blanding af linjer og punkter, af gravstikarbejde og ætsning. Særlig hos Suyderhoef findes den samme udprægede sans for malerisk virkning, den stærke plastiske fornemmelse og samtidig med det meget fine og omhyggelige arbejde i kobberpladen en vældig kraft i sværtens sort.

H.s første kendte portrætter er fra 1640erne, og her skal særlig fremhæves de store pragtfulde blade der i alt væsentligt er udført som raderinger, forestillende den gamle konge Christian IV, den udvalgte Prins og hans Gemalinde, Prins Valdemar Christian, Frederik III som ung og Hannibal Sehested (1650). Fra denne hans tidligere tid stammer også de ætsede figurkompositioner der måske er hans allerførste arbejder forud for portrætterne, som fx Lot og hans Døtre, Prins Svends Død (efter K. v. Mander), Amor og Psyche (efter Rubens), Ganymeds Bortførelse (efter K. v. Mander) etc. Disse sidste blades udførelse er i nær slægt med arbejder af Soutman og hans skole. – Fra 1650erne bør især nævnes de sytten karakterfulde portrætstik af forskellige medlemmer af rigsrådet samt portrætterne af Birgitte Thott, Johannes Rhode og Christian V som barn. H.s teknik er nu en blanding af ætsning og grav-stikarbejde ganske som hos Suyderhoef, og man kan virkelig i kvalitet sætte disse stik op ved siden af denne fortrinlige hollænders kunst. I 1660erne mærkes en fransk indflydelse i den renere anvendelse af gravstikkens linjevirkning og i den hyppige brug af den enkle, ovale ramme der i stikkene omgiver den portrætterede. Ifølge gammel tradition tilskrives der H. et stik forestillende Ludvig XIV der er en kopi efter Robert Nanteuils blad fra 1663, og om interesse for fransk kobberstikkunst vidner også portrætterne af Prins Jørgen, Karl XI af Sverige og Eiler Holck. Den maleriske hollandske stil mærkes dog stadig i de fortrinlige portrætstik af Erik Krag, Kørbitz, Henr. Müller, Chr. Rantzau, Rüse og Holg. Vind, alle udført i H.s titolv sidste leveår. Selvstændigt og fremragende er portrættet af Dronning Christina fra 1661. Noget vanskeligere er det at bedømme og placere de mange stik til ligprædikener, idet H. ofte her, som i adskillige andre tilfælde, har gjort stærkt brug af medhjælpere.

Foruden portrætter og de nævnte få tidlige figurkompositioner har H. udført titelblade og følgeblade til forskellige bøger, fx en udgave af Jyske Lov, botaniske værker fra 1648 og 1656 af Simon Paulli, anatomiske og medicinske værker fra 1654ff af Thomas Bartholin, og desuden har han ladet sine værkstedsmedhjælpere udføre en samling ret ringe portrætter af danske konger fra Dan til Christian IV (Frederik III), anvendt i Regum Daniæ Icones (1646ff). To store fremstillinger af Kbh.s belejring 1658-59 skyldes også H.

Først og fremmest er det dog som portrætstikker H. skal nævnes, idet han her har nået højest. Det er ikke blot et fremragende og levende skildret portrætgalleri af 1600-tallets danske personligheder han har efterladt, men som grafiker er hans indsats af europæisk format. Han er ikke kun reproduktionsstikker, men en kunstner der både har sans for sit forbilledes særpræg og samtidig på en overlegen og selvstændig måde behersker de specielt grafiske virkemidler. Der er en baroktidens friskhed og bredde i disse stik der ofte langt overgår de malerier, de er udført efter. Desværre har hans teknik som trykker været ujævn, og kun i de tidlige eksemplarer af hvert stik, hvor sværten har sin fulde farvekraft, kan han helt bedømmes. H. står da ikke blot som en hovedskikkelse i 1600-tallets danske kunst, men som en af de største grafiske kunstnere der har virket herhjemme. I kobberstiksamlingen findes en næsten komplet samling i gode tryk af hans arbejder, og på Fr.borg og i Det kgl. bibliotek er han fyldigt repræsenteret.

Familie

gift 10.7.1653 i Kbh. (Frue) med Anne Hansdatter, død marts 1676 i Kbh. (Holmens)

Bibliografi

Danske saml. I, 1865-66 289-306 (sagen mod Wuchters). – C. F. v. Rumohr og J. M. Thiele: Gesch. der kgl. Kupferstichsamml. zu Cophenhagen, Lpz. 1835 49-78. Jørgen Sthyr i Kunstmuseets årsskr. XXV, 1938 5-69 (m. værkfortegn.; genoptr. m. enkelte tilføjelser som monografi 1965). Laur. Nielsen: Den danske bog, 1941. Povl Eller: Kgl. portrætmalere i Danm. 1630-82, 1971. E. Snorrason i Fund og forskning XX, 1973 72-108.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig