Anders Hørlück

Artikelstart

Anders Hørlück, Anders Dons Hørlück, 17.8.1836-4.7.1900, bonde, politiker. Født i Rurup, Branderup sg, død sst., begravet i Branderup. Efter skolegangen i faderens skole kom H. til landbruget og var 1853–54 elev på Rødding højskole. Her vaktes hans interesse for landmåling, han uddannedes de følgende år praktisk og teoretisk i dette fag til han 1858 tog landmålereksamen i Flensborg. 1860–61 var han lærer på Rødding højskole, men virkede ellers i disse år som landmåler, også efter 1863 at have overtaget den ene halvdel af fødegården i Rurup. 1867 mistede han retten til landmålerpraksis på grund af edsnægtelse. Hans indsigt som landmåler toges dog stadig på forskellig måde i brug. Han var således 1865 blevet medlem af vandløbskommissionen for de vestlige herreder af Haderslev amt, senere blev han formand for denne for hele amtet, og denne stilling beholdt han til sin død. 1871 blev han medlem af den store boniterings-kommission for Haderslev amt hvis arbejde afsluttedes 1878. – I politisk henseende var han H. A. Krügers håndgangne mand (protestpolitikken). Ved dennes død 1881 var der i vesteregnen stærk stemning for at vælge H. til hans efterfølger som rigsdagsmand, men H. tillagde ikke virksomheden i Berlin så stor betydning at han ønskede at give den sine kræfter. Han lod sig derimod opstille ved landdagsvalget i 1. kreds hvor da modsætningerne mellem edsnægtere og edsaflæggere var så stærk at danskerne splittedes ved valget, og P. Skau opstilledes mod H. der valgtes og senere genvalgtes 1882 og 1885, men sit sæde i landdagen indtog han ikke, heller ikke efter Hans Lassens edsaflæggelse 1882. 1888 var edsaflæggerne blev flertal i kredsen, og Gustav Johannsen valgtes i H.s sted. – Af Haderslev kredsdag var H. medlem fra 1881 og var her vesteramtets kloge og myndige talsmand. Han valgtes ind i vælgerforeningens bestyrelse og var i sine senere år en af de ledende i Bovlund frimenighed. – For sin hjemegn fik H. overordentlig stor betydning. Han solgte 1873 fødegården og købte den større gård Kærgård i Rurup som han drev med stor dygtighed. I kommune og sogn fik han efterhånden næsten alle tillidsposter. Indtil 1875 var han kommuneforstander, men frasagde sig da stillingen idet myndighederne nu afkrævede kommuneforstanderne ed. Ved sin omfattende indsigt såvel i praktiske som i administrative og juridiske forhold, ved sin altid redebonne hjælpsomhed og sin menneskekundskab blev han ikke alene sognekonge, men den meget søgte rådgiver i sager både af offentlig og privat art for hele vesteregnen.

Familie

Forældre: gårdejer, lærer og sognefoged Hans H. (1790–1868) og Pauline Dons (1797–1867). Gift 2.7.1863 i Branderup med Adeline Fausbøl, født 10.5.1849 på Mandbjerg, Branderup sg., død 2.4.1887 i Rurup, d. af gårdejer Thomas Nissen F. (1800–77) og Anne Kjestine Ravn (1804–87).

Ikonografi

Foto. L. B. Poulsen i Højskolebl., 1900 1333–38. H. H. H[anssen] i Sprogforen.s almanak, 1901 88–91. J. Jørgensen i Håbets mænd, ved H. Lausten Thomsen og Nic. Svendsen, Flensb. 1923 195–200.

Bibliografi

L. B. Poulsen i Højskolebl., 1900 1333–38. H. H. H[anssen] i Sprogforen.s almanak, 1901 88–91. J. Jørgensen i Håbets mænd, ved H. Lausten Thomsen og Nic. Svendsen, Flensb. 1923 195–200.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig