Anne Margrethe Qvitzow, 18.3.1652-.1700, lærd adelsdame. Født på Sandagergård ved Bogense. Q. opdroges hjemme og lærte, foruden de nyere sprog, latin og græsk, skrev latinske epigrammer og stod i latinsk brevveksling med lærde mænd, bl.a. Otto Sperling, til hvem hun har rettet en længere selvbiografisk epistel (1673); i Karen Brahes bibliotek i Odense findes bl.a. hendes utrykte danske oversættelse af C. Julii Cæsaris første (-tredje) Bog om den frantsoske Krigs Beskriffuelse. Hendes store lærdom og skarpe dømmekraft var genstand for almindelig beundring i samtiden, men hun fik en krank skæbne, idet hendes uduelige mand formøblede alt hvad de ejede så at de sank ned i den dybeste fattigdom.

Familie

Forældre: officer Erik Q. (1616-78) og Susanne Juel (død 1685). Gift 13.8.1675 med Christian v. Pappenheim, død ca. 1705.

Bibliografi

Danm.s adels årbog XXVII, 1910 334 og LII, 1935 II 145. L. F. C. Schönau: Saml. af da. lærde fruentimer II, 1753 1196-1210. Hans Jørgen Birch: Billedgalleri for fruentimmer I, 1793 109-21. L. Bobé i Pers.hist.t. 2.r.V, 1890 268-71. Sst. 6.r.V, 1914 137. Katalog over Karen Brahes bibl., ved Anne Riising, 1956 68 135.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig