Arthur Sally

Arthur Sally, Arthur Joachim Godske Sally, 19.1.1845-3.6.1925, jurist. Født i Kbh, død sst. S. blev student 1863 fra det von Westenske institut og cand.jur. 1871. Året efter blev han privatsekretær hos baron Carl Frederik Blixen Finecke som han i dennes sidste sygdomsperiode ledsagede på flere udenlandsrejser. 1874, året efter Blixen Fineckes død, blev S. sagførerfuldmægtig, og 1877 fik han bestalling som overretssagfører. Han oparbejdede med årene en meget stor praksis, særlig som rådgiver og økonomisk forvalter for en række kendte og velstående mænd og kvinder. Gennem faderen, der var hofinspektør hos Frederik VII, havde familien lært kammerherre Carl Berling at kende, og det var formentlig dette bekendtskab som førte til at Berlings enke, Polly Berling, 1884 fik S. antaget som Berlingske Tidendes øverste administrative leder. Det havde været Carl Berlings ønske, udtrykt i hans testamente 1862, at ægteparrets to sønner, Carl og Volmer, med tiden skulle overtage bladet. Dette ønske søgte fru Polly 1892 realiseret ved dannelsen af en slags direktion, hvori -med flere – også sønnerne og S. fik sæde. Direktionen holdt dog kun få møder og fik i det store og hele ingen betydning. Efter fru Pollys død 1895 blev Berlingske Tidende året efter omdannet til et interessentskab – i øvrigt efter komplicerede forhandlinger, der med verve og behændighed blev ledet af S. Som belønning modtog han udnævnelse til eneadministrator. Den nye magtstilling benyttede han til – i modsætning til, hvad der tidligere havde været tilfældet – i stadig højere grad at blande sig i redaktionen af avisen. Han indførte efter århundredskiftet daglige møder med redaktør og chefsekretær, og forsikringsdirektør Axel L. Bramsen, der nogle år var yngste medarbejder, har fortalt at S. hver dag sendte Berlingeren op på redaktionen, forsynet med røde og blå indstregninger af alt, hvad der mishagede ham. Selv om han nok i meget tilhørte den nationalliberale periode, var han ikke uden fornemmelse for at nye tider var på vej. Han kom ved flere forhandlinger bladets tekniske medarbejdere i møde ved ændringer i deres løn- og arbejdsvilkår – i øvrigt uden at ændre den holdning mod fagforeningerne der var et princip i huset. – S. var formand i hovedbestyrelsen for Foreningen for lægevagtstationer til dens ophævelse 1909 og desuden en tid formand for Journalistforeningens seniorat. Han sad i bestyrelsen for Kryolit-Mine- og Handels-Selskabet, for nogle legater og og i repræsentantskabet for Dansk Arbejderbank til 1920. Privat var han rideinteresseret og dyrkede denne sport, til han blev meget gammel. Han var formand for Rideunionen til dens ophævelse 1920.