C.E. Jensen

C.E. Jensen, Carl Ludvig Emil Jensen, 2.12.1865-21.9.1927, forfatter. Født i Kbh. (Helligg.), død sst., urne på Bispebjerg. Som sekstenårig elev i Borgerdydskolen på Christianshavn fik J. en artikel optaget i Social-Demokraten, og da hans rektor i den anledning stillede ham over for valget mellem skolen eller avisskriveriet valgte han det sidste. Han blev således aldrig student, men dyrkede på egen hånd sine litterære og kunstneriske interesser. Fra 1882 til sin død var han knyttet til Social-Demokraten hvis ledende litteratur- og teateranmelder han var i over en menneskealder. Et udvalg af sine anmeldelser har han sammenarbejdet til bogen Vore Dages Digtere, 1898. Han giver heri sytten karakteristikker af tidens yngre og yngste digtere frem til Johs. V. Jensen og optrækker hovedlinjerne i de sidste tyve års litterære udvikling, bedømt ud fra synspunkter på realismen og naturalismen der var blevet gjort gældende af Johannes Jørgensen og de andre af "det lyriske gennembruds" digtere. J. er de unge halvfemseres fint forstående, noget flatterende portrættør, selv en "halvfemser" i sit syn på kunst alene som "udtrykket for det i egentligste forstand særegne". På linje med 90ernes digtere er han også i sine oversættelser af M. Maeterlincks Prinsesse Malene, 1892 og – sammen med S. Prahl – af Jules Hurets enquete Det unge Frankrig, 1894. Endvidere har han oversat A. Schnitzlers Elskovsleg, 1897. Han skriver smagfuldt, men over hovedet på det brede publikum. Som kritiker i Social-Demokraten var han et slags pant for bladets litterære og alment kulturelle bestræbelser. – Efter århundredskiftet var hans skønlitterære virksomhed mere spredt. Sammen med W. Norrie, hans skolekammerat, skrev han skuespillet Fem Søstre, 1908, der med held blev spillet på Dagmarteatret. 1920 fik han teaterbevilling og drev i nogle år Det lille teater med et repertoire af lettere, franske lystspil. Han udgav Karikatur-Album, 1906–07 der er en bearbejdelse for danske læsere især af Edvard Fuchs: Die Karikatur, men hvori dog afsnittene om Norden og Frankrig skyldes ham selv. Hans rent æstetiske indstilling er i denne periode afløst af hans arbejde for socialdemokratiet. Hans hovedværk er det store, sammen med Fr. Borgbjerg forfattede tobindsværk Socialdemokratiets Aarhundrede, 1901–04. Han fortæller her letfatteligt og malende.