C.G. Rafn

C.G. Rafn, Carl Gottlob Rafn, 31.7.1769-17.5.1808, naturforsker, forfatter. Født i Viborg, død i Kbh. (Trin.), begravet sst. (Ass.). R. blev privat dimitteret til universitetet 1788, studerede medicin, veterinærvidenskab og botanik, men tog ingen embedseksamen. Af hans lærere er P. C. Abildgaard den der har haft størst betydning for ham. R. virkede som en påskønnet naturhistorielærer ved Borgerdydskolen i Kbh., var lejlighedsvis vikar for E. Viborg der 1801 forgæves stræbte at få ham gjort til sin efterfølger som lektor ved Botanisk have. 1797 var han blevet assessor i generallandets økonomi- og kommercekollegium, 1801 tillige medlem af den kgl. fabrik-direktion, 1804 kommitteret i nævnte kollegium (produktions- og fiskerifaget), af hvis tidsskrift Handels- og Industritidende han var medudgiver fra dets begyndelse 1798 til sin død. 1801 blev han medlem af en kommission til undersøgelse af brændevinsbrænderiernes beskaffenhed; til denne kommissions nedsættelse havde han selv givet anledning ved året forud i Videnskabernes selskab (hvoraf han siden 1798 var et virksomt medlem) at oplæse sin oversættelse af en beskrivelse af svenskeren P. N. v. Geddas nye svaleapparat til brændevinsbrænding og at indsende en model deraf til landhusholdningsselskabet. På kommissionens forslag oprettedes 1804-05 det kgl. brænderi i Sølvgade der dels virkede som forsøgsbrænderi, dels som læreanstalt, og hvis energiske bestyrer R. var til sin død.

I betragtning af R.s omfattende embedsvirksomhed og korte levetid er det et imponerende forfatterskab han har præsteret; udover det botaniske er hans arbejder for størstedelen fremkommet som tidsskriftafhandlinger, navnlig i Physicalsk, oeconomisk og medico-chirurgisk Bibliothek for Danmark og Norge (senere under varierende titler), vort tidligste naturvidenskabelige tidsskrift. Sammen med sin ven J. D. Herholdt behandlede han i originale og oversatte artikler lægevidenskabelige spørgsmål, skrev om redningsanstalter for druknende, hvad der gav stødet til oprettelsen af Selskabet for druknede Menneskers Redning 1796, leverede et "frit udtog" af M. F. X. Bichats Sur la vie et la mort, og i fællesskab vandt de to forfattere 1805 Institut National's pris for en afhandling om visse dyrs vintersøvn og de fænomener som står i forbindelse hermed. R. skrev desuden om fysiske, kemiske og mineralogiske emner, men havde fortrinsvis videnskabens praktiske anvendelse for øje og fik på denne måde betydning for veterinærvæsenet, land- og havebrug, teknologi og industri. 1793 vandt han Videnskabernes selskabs præmie for en besvarelse af spørgsmålet Om den bedste Plan til en practisk Agerdyrknings-skole, 1800 landhusholdningsselskabets guldmedalje for Om Høravlens Vigtighed for Danmark, og 1805 belønnedes han og E. Viborg af samme selskab for afhandlingen Hvorledes man bedst forvandler Been til en nærende Føde. R.s Vejledning for Bonden til at dyrke Hør, 1806, oplevede 3. udg. 1837 og oversattes både til tysk (1807) og svensk (1811); andre af hans afhandlinger vedrørende landøkonomi handler om tobaksavl, udryddelse af ukrudt og skadedyr, om veterinærvæsen, om landmandens uldproduktion m.m. Inden for de øvrige praktiske fag skrev han om udnyttelsen af mel, om farvefabrikation, garvning, om bornholmsk 1er til keramik, om den skånske kulproduktion osv.

Efter bombardementet 1807 udsendte R. et opråb til danske og norske om boykot af engelske varer og blev sekretær i Selskabet for indenlandsk husflid som i den anledning oprettedes. Af andre hverv kan nævnes at han 1802 blev sekretær i kommissionen for oprettelse af et museum for naturvidenskaberne, 1807 direktør for Det Classenske litteraturselskab og s.å. medlem af Selskabet for veterinairkyndighedens fremme (Societas fautorum rei veterinariæ), ligesom han var medlem af forskellige udenlandske videnskabelige selskaber. – R. er en af de virksomste og mest alsidige oplysningsmænd; han bekæmpede overtro (afhandlingen Helenæ Kilde i Sielland. Et Bidrag til Kundskab om herskende Fordomme, 1798), og har gjort et fortjenstfuldt arbejde for at gøre videnskabens resultater nyttige i samfundets tjeneste; ved sine klart skrevne, populære afhandlinger har han holdt sine landsmænd godt underrettet om tidens talrige fremskridt.

I flere år var botaniske studier R.s kæreste bibeskæftigelse. Han var uden sammenligning den mest vidende og videst spændende af tidens danske botanikere. Fra 1794 var han medudgiver, fra 1797 eneudgiver af Physicalsk, oeconomisk og medico-chirurgisk Bibliothek og dets fortsættelser hvori han skrev flere referater og anmeldelser af fremmede og danske botaniske skrifter, ofte med en skarp kritik af de naturvidenskabelige, litterære vildskud som oplysningstiden var rig på. Da Johan Bülow gennem Naturhistorieselskabet 1793 udsatte en pris for den bedste danske "flora", indsendte J. W. Hornemann og R. begge en besvarelse, og begge blev præmierede, men mens den første var et færdigt arbejde, var R.s kun en første del der blev trykt 1796 som Danmarks og Holsteens Flora, systematisk, physisk og oekonomisk bearbeydet, hvoraf 2. del udkom 1800. Tilsammen behandler de to dele kun de ti første Linnéiske klasser der fylder ca. 1200 sider. Dette bredt anlagte værk står højt over Hornemanns besvarelse; ikke blot kendte R. de danske planter bedre og behandlede arterne mere kritisk, ja hele slægter blev kritisk revideret af ham, og det blev længe efter af den svenske botaniker Elias Fries fremhævet at R. var den første skandinaviske botaniker efter Linné der behandlede nordiske planter kritisk, men også om deres "økonomi" gives mange originale, på egne og Viborgs undersøgelser baserede oplysninger. Desværre blev floraen som sådan et fragment, men 1. del indeholder som indledning en "physiologie" der udkom særskilt som Udkast til en Plantephysiologie, grundet paa de nyere Begreber i Physik og Chemie, 1796, og oversattes til svensk og tysk. Denne bog er enestående i den tids hele botaniske litteratur og fik i Danmark først en afløser 1892 med W. Johannsens Lærebog i Plantefysiologi. Den viser i endnu højere grad R.s omfattende kundskaber i alle botaniske discipliner idet den ikke blot er en lærebog i fysiologi, men mere i almindelig botanik, og selv om den i det væsentligste er en kompilation hvor alle de nyeste opdagelser og teorier om planternes natur og funktioner omtales, er R. meget kritisk, og oftere har han efterprøvet deres værdi. Skønt han var en kritisk og nøgtern videnskabsmand kan han ikke siges fri for spekulative betragtninger som studiet af de mange dunkle problemer førte ham ind på; dette fremgår især af hans sidste større skrift Physiologisk Undersøgelse over Livskræfterne i den organiske Natur, især med Hensyn til det vegetative Liv der dog også indeholder nogle vigtige resultater af J. D. Herholdts undersøgelser over det latente liv, bl.a. at spiredygtige frø er levende. – Justitsråd 1806.