C. Asschenfeldt-Hansen, Carl Christoph Julius Asschenfeldt-Hansen, 28.6.1856-127.3.1934, præst. Født i Bov ved Flensborg, død i Langå, Viborg amt. A.-H. blev student 1874 fra Viborg, cand. teol. 1879, var derefter huslærer i Refsnæs hvor han kom i nær berøring med Indre missions venner, hvilket førte ham ind i en religiøs krise og et gennembrud som blev bestemmende for hele hans liv. Han var kapellan i Halsted-Aunede 1880–82, sognepræst i Sæby købstad 1882–92, rejsepræst for Indre mission 1892–96 med bolig på Frbg., sognepræst i Slemminge-Fjelde 1896– 1904, i Nørre Nissum 1904–14, tillige forstander for seminariet sst. 1906–14 og for højskolen 1909–11, sognepræst i Gjern-Skannerup 1914– 26; boede efter at have taget sin afsked til sin død i Langå. – A.-H. virkede overalt som udpræget vækkelsesprædikant. I øvrigt var han bestyrelsesmedlem eller medarbejder i talrige af Indre missions virksomheder, formand for sømandsmissionen (1919–27), medlem af bestyrelsen for Det danske missionsselskab (1890–1916). Tillige udfoldede han en meget omfattende forfattervirksomhed, Kirkehistoriske Smaaskrifter I-XXIX, 1885–92, Kirkehistorie for Menigheden, 1907–08, Fra Guldgruben. Skriftfortolkning I-VII, 1894–1905, en række opbyggelsesbøger, husan-dagter (Fra Dag til Dag), børnefortællingerne For mine smaa Venner (ha 1893). Han redigerede og delvis udgav selv en række blade (bl.a. Missionsbudet, 1888–1908; Indre Missions Tidende, 1919–28; Annekset fra 1917). Denne hans virksomhed nåede næppe synderlig uden for Indre missions kreds, men her var den meget påskønnet.

Familie

Forældre: sognepræst sst., dr. phil. Peter Hansen (1817–1903) og Clara Georgine Charlotte Theodora Asschenfeldt (1820–77). Navnebevilling 1906. Gift 1. gang 14.12. 1882 i Lundforlund, Sorø amt med Emilie Christine Sørensen, født 29.5.1859 i Lundforlund, død 10. 7.1890 i Sæby købstad, d. af lærer Rasmus Emil Kirkerup S. (1827–1910) og Louise Hedevig Hviid (1837–1916). Gift 2. gang 1.5.1895 på Frbg. (Class.) med Agnes Octavia Ingeborg Hedvig Sørensen, født 20.4.1866 i Lundforlund, død 12.5.1933 i Langå, søster til 1. hustru. Dattersøn af C. C. J. Asschenfeldt.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

C. A.-H.: Nåde over nåde, 1930. L. Blauenfeldt: Den indre missions hist., 1912. V. Beck: Erindringer fra mit liv, 1900 153.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig