Carl Ludvig Studsgaard, C. Studsgaard, 19.12.1830-15.2.1899, kirurg. Født i Kbh. (Garn.), død sst, begravet sst. (Ass.). S. blev student 1848 fra Borgerdydskolen på Christianshavn, var som medicinsk student 1853 fungerende koleralæge på Christianshavn, tog lægeeksamen 1855 og studerede n.å. bl.a. patologisk anatomi i Zürich og Würzburg hvorpå han var kandidat 1856–58 ved Frederiks hospital. N.å. studerede han i Paris anatomi og kirurgi hos datidens berømteste kirurger, bl.a. J. E. Péan, A. L. Gosseling og C. M. E. Chassaignac. Efter hjemkomsten var han i et par år badelæge ved Klampenborg kuranstalt og 1861–63 reservekirurg ved Frederiks hospital hos A. Buntzen. I disse år skrev han disputatsen Om Osteomyelitis diffusa Chassaignac som han 1863 forsvarede for doktorgraden, og hvori han slog til lyd for den af Chassaignac anbefalede tidlige operation. Under krigen 1864 var S. chef for lazarettet på Augustenborg, senere på Hvedholm som han organiserede og administrerede med stor dygtighed, og hvor han viste sig som en udmærket krigskirurg. S.s selvstændighed og navnlig hans fuldt berettigede, men for den tid radikale ledre-sektioner efter tysk forbillede bragte ham imidlertid på kant med de konservative autoriteter i Kbh. således at han ved hjemkomsten blev forbigået til fordel for den yngre V. Holmer ved besættelsen af overkirurgstillingen på kommunehospitalet efter C. D. Withusen og måtte nøjes med at være distrikts- og kommunelæge på Christianshavn indtil 1875 da den 1870 på kommunehospitalet oprettede blandede medicinsk-kirurgiske afdeling V ved overlæge V. Rasmussens overtagelse af lektoratet i patologisk anatomi blev gjort til en rent kirurgisk afdeling med S. som overkirurg. Efter Holmers død 1884 overtog S. den med overkirurgbolig forsynede afdeling I. Trods den lange pause i storkirurgisk virksomhed befæstede S. snart sit ry som teknisk fremragende og dristig operatør, desuden i besiddelse af en velgørende og overlegen ro; han forstod at gøre den fulde brug af den Listerske karbolantiseptik hvis udvikling han fulgte med i til han indførte sublimatantiseptikken. Han indførte voksdugsforklæder ved operationerne og senere de hvide lægekitler. Til fremskridtene i ekstremitetskirurgien føjede S. nu underlivskirurgien og gynækologien, inspireret af F. Howitz; særlig tarmkirurgien havde S.s interesse, og han var bl.a. forkæmper for radikal operation ved tarmslyng. I en årrække var S. efter Holmers død ubestridt landets førende kirurg hvis ry var så stort at samtidige dygtige kirurger sendte deres vanskeligste operationspatienter til ham; om end ikke selv banebrydende var S. altid på højde med det bedste og nyeste i udlandet idet han med kritisk sans forstod at udvælge og indføre de operations- og undersøgelsesmetoder der havde blivende værdi. Sin afdeling ledede S. med overlegent administrationstalent; punktlig, pligtopfyldende og krævende meget af sig selv forstod han tillige at sætte sine assistenter i arbejde, men udadtil var han fåmælt, indesluttet og omgærdet af en formel skal. Som han udtrykte det: "Man skal aldrig rose sit Personale, fordi det gør sin Pligt, men paatale deres Mangel paa samme". S.s begavelse var mere klinisk-operativ end videnskabelig-litterær, og han publicerede i Hospitalstidende og Nordiskt medicinskt arkiv kun en del mindre artikler om nyere operationer og deres resultater. – Efter Holmers død overtog S. dennes tillidshverv i Røde Kors, samfundet for vanføre og sundhedskollegiet, hvortil kom flere andre, såsom medlem af kommissionen til tandlægevæsenets omordning; men han frasagde sig alle disse hverv da han 1896 blev livkirurg hos kong Christian IX. En hjerteforkalkning hæmmede de sidste år S.s arbejdsevne og medførte hans død. – Tit. professor 1881.

Familie

Forældre: bogholder, senere grosserer Holger Knud Matthias S. (1798–1875) og Johanne Didenkke Galschiøt (1801–95). -2.11.1876 i Kbh. (Frue) med Anna Elisabeth Petersen, født 5.8.1830 i Kbh. (Slotsk.), død 19.1.1902 sst. (gift 1. gang 1850 med maler J. V. Genner, 1818–71), d. af slotsgartner Jens Peter P. (1804–48) og Lovise Lindegaard (1799–1855).

Udnævnelser

R. 1885. DM. 1892. K.2. 1895. K1. 1898.

Ikonografi

Tegn. af Reinholdt Schwensen, 1848. Mal. af J. V. Gertner, 1852. Mal. af prof. dr.med. E. Lehmann, 1872. Afbildet på tegn. af K. Gamborg, Bazar i koncertpalæet. Træsnit 1891 efter foto, efter samme træsnit 1898. Buste af L. Brandstrup, 1899 (Kbh.s kommunehosp.) og udst. 1929. Tegn. (Kgl. bibl.). Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Fesiskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1863 58. – Bibl. for læger 1r.VII, 1863 417–19; 7.r.X, 1899 248–52; E. A. Tscherning sst. CV, 1913 19–27. Hospitalstid. VI, 1863 160. Ludv. Kraft sst. 4.r.VII, 1899 222–24. Ugeskr. for læger 2,r.XXXIX, 1863 233–45; 5.r.VI, 1899 190f. Ed. Albert: Lehrbuch der speciellen Chirurgie 5. opl. II, Wien 1898 277. Hans Kaarsberg: Memoirer I, 1921 166. Lægeportrætter fra det 19. årh., ved Ludv. Kraft, 1931 159–7. Viet. Lange i Pers. hist. t. 10.r.I, 1934 170 189–91. Danske lægememoirer, udg. A. Aggebo I, 1936 56 83 147 163; III, 1940 141–43 170f; IV, 1941 84f. Chr. Holst i Tandlægebl. XLV, 1941 206. E. Dahl-Iversen: Vor kirurgiske arv, 1960 = Festskr. udg. af Kbh.s univ. mai 1960 232–41.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig