Chr. Gulmann

Chr. Gulmann, Christian Michael Gulmann, 2.3.1869-17.3.1934, journalist, redaktør. Født i Maribo, død i Kbh., begravet i Hellerup. Straks efter 1887 at være blevet student fra Nykøbing F. og have taget filosofikum blev G. medarbejder ved Ove Rodes og Johan Knudsens København og fandt ligeledes anvendelse for sine journalistiske evner ved Ernst Brandes' Kjøbenhavns Børstidende. Efter sin ansættelse 1892 ved Nationaltidende, hvis redaktør da var Emil Bierring, fik G. lejlighed til at beskæftige sig med mange forskellige emner: litteratur og sport, referater og causerier, københavnske mondæniteter og føljetoner af den art der senere i dansk presse er blevet kaldt kronikker. Selv om litteraturen og teatret havde hans hovedinteresse satte han dog pris på sin virksomheds alsidighed, og erfaringerne fra denne ungdomsperiode da han var arbejdende journalist i marken, fik væsentlig betydning for hans senere gerning som bladleder. – G. redigerede 1898-1900 det ultrakonservative dagblad Vort Land, var 1900-03 redaktør af ugebladet Illustreret Tidende, 1906-13 af månedsskriftet Gads danske magasin, og 1904-12 af årsskriftet Julealbum. I disse forskellige stillinger udfoldede han et frodigt initiativ, kontrolleret af hans vågne instinkt for publikums smag. Under sit medarbejderskab 1903-08 ved Berlingske Tidende og 1908–12 på ny ved Nationaltidende specialiserede han sig imidlertid mere og mere i litteratur- og teaterkritikken. På dette område har han i en lang række artikler og essays (også i tidsskrift-litteraturen) fordomsfrit tilkendegivet sin levende samfølelse med kunsten og i en flydende, personlig, undertiden også af tilstræbt originalitet præget stil hævdet sin opfattelse af de enkelte præstationer og den samlede æstetiske og dramatiske udvikling. Sin største indsats i dansk journalistik kom G. til at yde da han fra udgangen af 1912 overtog den stilling som chefredaktør ved Berlingske Tidende han beklædte til sin død. Dette bladforetagende var sakket agterud i konkurrencen med den af etatsråd C. Ferslew stiftede koncern i Hotel Royal; det lykkedes G., i nært samarbejde med administrator Louis Henius, at gyde nyt liv i det gamle foretagende. Med fremragende dygtighed udnyttede disse to mænd de chancer, verdenskrigen 1914-18 bød bladdrift i neutrale lande. Jævnsides med de tekniske anlægs udvidelser og forbedring og annoncevæsenets udbygning gjorde redaktionen sig gældende ved utrætteligt initiativ og den rigdom på journalistiske ideer der sammen med G.s sans for økonomi og hans stilfærdigt kloge forhandlingsevne i forholdet til både udgivere og den stærkt voksende medarbejderstab hørte til hans ypperste fortrin som leder af et stort moderne dagblad. Bortset fra litteratur og teater havde han ikke udprægede anskuelser; hans redaktion blev derfor rummelig og imødekom uden personlige ofre fra hans side ønsket om at bladet skulle finde sit publikum i de videst mulige kredse. Hvad der herved kunne mistes af politisk og social indflydelse, opvejedes af den rivende vækst i oplaget. Ligesom talrige af udlandets bladforetagender med betydelige traditioner og flere af Kbh.s aviser fulgte også Berlingske Tidende udviklingen fra opinionsorgan til en efter hjemlig målestok storstilet informations-koncern med mange forgreninger i forskelligartede retninger. Den journalistiske del af denne tidsprægede omformning er G.s værk. – G. der har beklædt flere af pressens tillidshverv var 1918 en af stifterne af Sønderjydsk fond og havde til sin død sæde i dets bestyrelse. I samarbejde med Vagn Jacobsen gennemførte G. 1922 den af ham udkastede plan til erhvervelsen af Dybbøl skanser som fredet statsejendom, og han udrettede et påskønnelsesværdigt arbejde ved den 1926 foranstaltede offentlige indsamling af midler til "Landeværnet" i Nordslesvig. – En række af sine journalistiske rejseskildringer samlede G. i bogform: Skiftende Horizonler, 1909 og Det brogede Europa, 1927. G. samlede sig et af tidens mest eksklusive privatbiblioteker på ca. 4000 bd., hvoriblandt en fornem samling af nyere dansk og norsk skønlitteratur i førsteudgaver, for manges vedkommende med dedikationer. I samlingen var desuden en lang række sjældne ældre danske tryk, hvoriblandt enkelte som end ikke fandtes i Det kongelige Bibliotek. Også tysk litteratur var rigt repræsenteret med bl.a. førstetryk af Luther, Goethe, Heine m.v. Samlingen, hvis ydre var præget af fornemme indbindinger udført af tidens bedste bogbindere, blev solgt véd auktion i 1954 (trykt katalog).