Christen Skeel, Christen Scheel, 15.6.1743-18.11.1771, greve, diplomat. Født på GI. Estrup, død i St. Petersborg, begravet i Auning k. Når S. kun 25 år gammel udnævntes til dansk gesandt ved det russiske kejserhof kunne han takke J. H. E. Bernstorff for denne udmærkelse. Tidligt havde Bernstorff opdaget hans fremragende diplomatiske evner, og han var ivrig efter at drage ham frem og betro ham vigtige opgaver. Også en mand som Ditlev Reventlow så rige muligheder gemt i den unge S. "C'est le jeune homme le plus aimable et le plus estimable que je connoisse ici" udtalte han allerede 1766, og ved S.s tidlige død sørgede han over ham som tabet af en kær søn. De vanskelige opgaver der blev lagt på S.s skuldre som dansk gesandt i St. Petersborg løste han til Bernstorffs fulde tilfredshed. S. kom til Rusland i den besværlige periode mellem afslutningen af den provisoriske og den endelige mageskiftetraktat. Hans taktfulde og forsigtige optræden erstattede hans mangel på erfaring, og det lykkedes ham på heldig måde at tilendebringe forhandlingerne om traktaten af 13.12.1769. Ved Bernstorffs fald 1770 besværliggjordes hans stilling i høj grad. Han repræsenterede nu et hof der til en vis grad ønskede at løse sig ud af et alt for intimt samarbejde med Rusland, og der måtte vises megen behændighed for stedse at overbevise den mistænksomme kejserinde Katharina II og hendes endnu mere mistroiske førsteminister N. Pånin om Danmarks fortsatte trofasthed over for indgåede aftaler. Samtidig med at S. måtte drive på arbejdet med afslutningen af den endelige mageskiftetraktat var det hans opgave at forsvare kongens modvilje mod at blande sig i Sveriges indre forhold. Også episoden med den russiske gesandt M. Filosofov der efter Bernstorffs fald gennem kabinettet havde tilstillet kongen en meget fornærmelig note stillede krav til S.s diplomatiske smidighed, men han løste denne opgave såvel som de andre til kongens fulde tilfredshed. S.s pludselige død gav anledning til rygter om at han var skaffet af vejen af Katharinas favorit G. Orlov, men dette rygte er efter al sandsynlighed ubegrundet. S. havde efter sin farfar tiltrådt grevskabet Scheel og stamhuset GI. Estrup, ligesom han havde arvet andre jyske godser. Hans søn Jørgen S. (1768–1825) satte grevskabet over styr således at kun stamhuset GI. Estrup blev tilbage. – Kammerherre 1763. – L'union parfaite 1767.

Familie

Forældre: greve, kammerherre, senere gehejmekonferensråd Jørgen S. (1718–86, gift 2. gang 1745 med Charlotte Louise v. Plessen, 1720–1801) og Lucie v. Thienen (1718–43). Gift 18.2.1765 på Christiansborg (Slotsk.) med Eleonora Agnes Raben, født 24.3.1743 i Kbh., død 21.6.1808 på Ulstrup, d. af gehejmeråd Frederik R. (1693–1773) og Birthe v. Plessen (1707–86).

Udnævnelser

Hv.R. 1769.

Ikonografi

Mal. af A. Brünniche (Gl. Estrup). Mal. af A. Roslin, 1764 (Eriksholm). Pastel af G. Lundberg (St.mus.), efter denne kopier, bl.a. mal. af Jacob Björck (Fr.borg).

Bibliografi

Bernstorffske papirer, udg. Aage Friis II-III, 1907–13. Kabinetsstyrelsen i Danm. 1768–72, udg. Holger Hansen I-III, 1916–23. Udv. breve, betænkn. og optegn, af J. O. Schack-Rathlous ark., udg. Th. Thaulow og J. O. Bro-Jørgensen, 1936. – Vilh. S. Skeel: Optegn, om familien Skeel, 1871 321f. Aage Friis: Bernstorfferne og Danm. II, 1919 105f 110. Hugo Matthiessen: En greve. Jørgen Skeel 1768–1825, 1954.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig