Christian Barnekow (adelsmand)

Artikelstart

Christian Barnekow, 24.7.1556-21.2.1612, adelsmand. Født på Jomfruens Egede ved Fakse, død på Skällinge hede i Halland, begravet i Tølløse k. B. fik en god opdragelse, og i attenårs alderen drog han udenlands for at fuldende sin uddannelse. Med en enkelt afbrydelse (1581–82) tilbragte han sytten år (1574–91) i det fremmede. Han studerede i Jena, Ingolstadt, Padova, Basel, Geneve og Siena og foretog rejser til Grækenland, Tyrkiet, Syrien, Palæstina, Ægypten og Abessinien. Da han 35 år gammel tvunget af sygdom vendte kursen hjemefter, havde hans selv for datidens unge danske adelsmænd usædvanligt langvarige udenlandsophold kostet ham i alt over 20.000 dlr. 1587 var han blevet forlenet med et kannikedømme i Roskilde domkirke med pålæg om efter fuldendelsen af sine studier at lade sig bruge i kongens tjeneste, og straks efter hjemkomsten fik han 1591 ansættelse i kancelliet og blev 1593 hofjunker. 1595–1602 var han forlenet med Lunds bispegård og Skt. Peders kloster i Lund, 1597–1602 tillige med Malmøhus og 1602–12 med Landskrona. Regeringen gjorde stærkt brug af hans store sprogkundskaber i forhandlinger med udlandet; han var 1594 i Skotland, 1595 som kongens ledsager i Tyskland, 1597 (sammen med Arild Huitfeldt) i England og Nederlandene, 1600 i Emden, 1603 i Polen og Brandenburg og 1606 atter i England som medlem af kongens følge.

B. var blandt de danske adelsmænd der faldt i den ulykkelige træfning som Christian IV 21.2.1612 indledede med en overlegen svensk styrke på Skällinge hede ved Varberg. Efter en hallandsk tradition der dog ikke synes at være skriftligt optegnet før tidligst i anden halvdel af 1600-tallet, og som først, i noget forskellig version, optræder på tryk i et par svenske arbejder om Hallands historie fra ca. 1750, skal B. ved denne lejlighed have reddet kongens liv med tabet af sit eget ved at overlade ham sin hest. Ingen af de samtidige kilder, heller ikke H. P. Resens ligprædiken over ham kender noget til dåden, og den måde hvorpå Christian IV inddrev en pengefordring på den afdøde hos dennes enke og børn synes at vise at han ikke følte sig i taknemmelighedsgæld til B. Det er næppe udelukket at den folkelige overlevering har overført den ganske tilsvarende tjeneste som Wenzel Rothkirch ydede Christian IV i slaget ved Lutter am Barenberg i 1626, på B. – Han ejede på Sjælland gårdene Birkholm (nu Løvenborg) og Tølløse; i Skåne fik han ved sit giftermål Vitskövle, og på Rügen havde han andel i slægtens arvelen Ralswik og Strey. En gade i Kbh. har navn efter en gård han ejede her. – På den sten ved Frägnared hvor han efter sagnet faldt har Hallands fornminnes-förening 1866 ladet indhugge en mindeindskrift.

Familie

Forældre: rigsråd Hans B. (død 1559) og Mette Johansdatter Oxe (død 1582). Gift 30.7.1598 på Vitskovle med Margrethe Henriksdatter Brahe, begr. 3.12.1617 i Lund, d. af rigsråd Henrik B. (død 1587) og Lene Thott (død 1599).

Ikonografi

Tegn. af Chr. Rosenberg (?), hvor Chr.IV og B. figurerer (Fr.borg).

Bibliografi

Breve i De la Gardiska archivet V, 1834 98–100 141f 156f og i Danske mag. S.r.II, 1889–92 272–74. – Danm.s adels årbog XXIX, 1912 47. A. Barnekow: Anteckningar om släkten B., 1908 38–49. Dansk adels-forbunds medlemsblad II, 1912. – H. P. Resen: Ligprædiken over C. B., 1613. Hallands fornminnes-förenings årsskr. 1868 14–16. C. Palludan-Müller i Nykøbing skoles progr. 1870. C. F. Bricka i Hist. t. 4.r.III, 1872–73 1–21. H. F. Rørdam: Arild Hvitfeldt, 1896 198–220 232. C. F. Bricka og S. M. Gjellerup: Den da. adel i 16. årh. II, 1913 1–20. Pers. hist. t. 8.r.I, 1922 105; II, 1923 125f 276. Papirer i univ.bibl. i Lund.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig