Christoph Fabricius

Christoph Fabricius, Christoph Heinrich Detlev Fabricius, 14.7.1802-3.11.1880, officer. Født i Frederiksstad, Slesvig, død i Wien, begravet sst. (Matzleinsdorfer Frdh.). F. immatrikuleredes 1821 ved Kiels universitet som medicinsk student. Fra 1825 deltog han som volontør, 1826 som løjtnant, i den græske frihedskrig og blev gentagne gange såret. Indtil 1844 forblev han med korte afbrydelser i græsk tjenste, dels til lands, dels til søs, blev kaptajn i marinen, 1829 bataillonschef og til sidst oberstløjtnant og adjudant hos Kong Otto hvorefter han søgte og fik afsked og vendte hjem til Holsten hvor han straks udnævntes til oberstløjtnant à la suite i den danske hær "dog uden at høre til dennes Detail" – altså ikke ved nogen bestemt afdeling. 1846 blev han postmester i Glückstadt. – Da Prins Frederik af Nør natten mellem 23. og 24.3.1848, på vej til Rendsborg for at få garnisonen til at "gå over", passerede Neumünster stillede F. som kom direkte fra Kbh. sig til disposition og bragte friske nyheder om begivenhederne i hovedstaden. Derefter ilede han til Glückstadt og opfordrede den herværende bataillon til straks at marchere til Rendsborg og slutte sig til Prinsen. Efter nogle bevægede optrin marcherede bataillonen til Rendsborg medens de egentlig danske officerer trådte ud. Næste dag var F. i Itzehoe og fik garnisonen der til at gå over. Da major Cæsar du Plat, souschef ved generalkommandoen i Rendsborg, ikke ville tjene direkte mod Danmark blev F. fra 26.3. chef for generalstaben i den slesvigholstenske hær hvor det i høj grad skortede på egnede højere officerer. Kun med megen betænkelighed modtog F. denne post da han følte sin mangelfulde evne til at bestride den, og han betingede sig at måtte træde tilbage så snart en bedre egnet kunne fås. 30.3. udnævntes han til oberst, men det viste sig hurtigt at han manglede kendskab til kommandoforhold og administration, og hans opfarende, hensynsløse væsen gjorde ham uskikket; 22.4., dagen før slaget ved Slesvig, trådte han tilbage for en preussisk generalstabsofficer og fik kommandoen over en fodfolksbrigade. Med denne deltog han i nævnte slag og førte sine afdelinger godt og virkningsfuldt, men stilledes desuagtet til disposition allerede et par dage efter. I krigens senere afsnit havde han dels kommando over en reservebrigade, uden at komme i ilden, dels var han kommandant i forskellige faste pladser, 1850 viceguvernør i Rendsborg. Efter slesvigholstenernes underkastelse blev han landsforvist, levede nogle i Bückeburg, fra 1862 i Triest og Wien.