Conrad Holck, Frederik Vilhelm Conrad Holck, 28.9.1745-7.12.1800, greve, hofmarskal, amtmand. Født på Orebygård, død i Kiel, begravet sst. H. kom ganske ung til hoffet hvor han udnævntes til kammerpage. 1764 blev han vejadjudant med hofjunkers rang og 1767 kammerjunker. Hans selskabelige evner var betydelige, han forstod den vanskelige kunst at behage, og snart sluttede den unge konge Christian VII sig fuldstændig til ham. I fire år var H. kongens fortrolige og stadige omgangsfælle, og det var H. der førte an i den vilde lystighed ved hoffet og omkring i byen på de mest berygtede værtshuse, i selskab med byens skøger. 1767 blev H. hofmarskal og n.å. grand matre de la garderobe og surintendant des menus plaisirs. Som sådan pålå det ham at arrangere hoffets festligheder, at have overopsynet med hoffets skuespillere og kapellet, og iscenesætte de meget yndede maskerader. Men H. var mere end en kgl. forlystelsesråd, også i den almindelige politik øvede han indflydelse, og han benyttede sin magt over kongen til at få både E. Reverdil og C. L. de Saint-Germain fjernet fra deres stilling. Et tungt ansvar faldt på H. i forbindelse med spørgsmålet om forholdet mellem kongen og den unge dronning. H. foragtede Caroline Mathilde og gjorde hvad han kunne for at fjerne ægtefællerne fra hinanden. Han fulgte med kongen ud på den store udenlandsrejse 1768 og bidrog selv til at bringe den mand frem der et par år senere skulle styrte ham fra hans mægtige stilling. J. F. Struensee blev H.s store modstander, og i den kamp der udviklede sig om indflydelsen over kongen blev H. den lille. Ud på sommeren 1770 var øjeblikket modent til at slå det store slag, og H. fjernedes fra alle sine embeder, foreløbig dog med pension. Han tog derefter ophold på sine godser i hertugdømmerne, Eckhof og Bordesholm, og prøvede ikke senere at genvinde sin stilling ved hoffet. 1789 modtog han udnævnelse til amtmand over Kiels, Cronshagens og Bordesholm amter, og efter alles udsagn endte han sine dage som en patriark, agtet og æret af sin familie og sine mange undergivne. Både Jens Baggesen og Johan G. Rist kom på besøg på Bordesholm og aflægger et enstemmigt vidnesbyrd om det skønne familieliv der blev levet i amtmandsboligen i det idylliske Bordesholm, hvor også digteren Friedrich Klopstock var en hyppig gæst. Til sin død forblev H. den samme godmodige og elskværdige natur, sprudlende af livslyst og livsglæde, men utrolig letsindig og altid plaget af sine mange og nærgående kreditorer. – Dr.jur. i England 1768. -Rang med gehejmeråder 1768. Gehejmekonferensråd 1769. – Hv. R. 1768. L'union parfaite s.å.

Familie

Forældre: greve, generalløjtnant Christian Christopher H. (1698–1774) og friherreinde Ermegaard Sophie Winterfeldt (1702–56). Gift 1. gang 20.4.1768 i Kbh. (Slotsk.) med Christine Stockfleth, født 4.5.1751 på Ulriksholm, død 13.5.1768 i Kbh. (Holmens), d. af stiftamtmand Christian S. til Bordesholm (1715–50, gift 1. gang 1739 med Adolphine Christine Rostgaard, 1706–40) og Margrethe v. Heinen (1730–1805, gift 2. gang 1767 med stiftamtmand Caspar Herman Storm, 1718–77, gift 1. gang 1754 med Ide Sophie v. Mangelsen, 1736–66). Gift 2. gang 28.9.1769 i Kbh. (Slotsk.) med komtesse Juliane Sophie Danneskiold-Laurvig(en), født 12.1.1757 i Kbh. (Slotsk.), død 11.1.1790 i Kiel, d. af lensgreve Christian Conrad D.-L. (1723–83) og Dorothea Sophie v. Holstein (1713–66). Gift 3. gang 24.4.1798 i Stade med baronesse Elisabeth Christine Anna v. Ende, født 28.8.1761 i Celle, død 1.5.1823 i Preetz, d. af friherre, overappellationsråd, gehejmeråd Gotthelf Dietrich v. E. (1726–98) og Johanne Adelheid v. der Schulenburg (1735–1802). – Bror til G. H.-Winterfeldt.

Ikonografi

Radering. Mal. 1769? (Fr.borg). Allegorisk stik fra brylluppet 1769 af Defehrt efter tegn. af Rachet (Carl de Fehr og D. Rachette?). Tegn. fra 1770erne (Rosendal). Mal. af Erik Pauelsen. Afbildet på satirisk stik af Schmith efter tegn. af Wiedewelt.

Bibliografi

Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds I-X, 1895–1931. Bernstorffske papirer, udg. Aage Friis I-III, 1904–13. – Charlotta Dorothea Biehl i Hist. t. 3.r.IV, 1865–66 fl.st. L. Koch sst. 6.r.V, 1894–95 69 84 86f 90–93 99 116 118. J. G. Rist: Lebenserinnerungen I, Gotha 1880 (2. opl. 1884). Edv. Holm: Danm.-No.s hist. IV, 1902. E. Reverdil: Struensee og det da. hof, 1916 (2. udg. 1917). Sv. Cedergreen Bech: Struensee og hans tid, 1972.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig