Didrik Slagheck, d. 24.1.1522, ærkebiskop. Død i København. Didrik Slagheck var en westfalsk gejstlig der tilsyneladende havde opholdt sig i Rom i nogle år. Han omtales som magister og undertiden – næppe med rette – som doktor. 1517 kom han til Danmark i den pavelige legat og afladshandler Johan Arcimbolds følge og rejste på hans vegne til Sverige for at forhandle om våbenhvile. Efter bruddet mellem legaten og Christian 2. 1519 trådte han i kongens tjeneste og sendtes til Rom for at modarbejde sin tidligere herre.

Under det stockholmske blodbad spillede han en fremtrædende rolle. Uppsalarelationen 1523 dvæler ved hans rå og barske optræden da han spærrede vejen til Christian 2. for de svenske gejstlige der ville gå i forbøn for ofrene, og ifølge bøddelen Jørgen Homuths beretning var det ham der i beruset tilstand gav ordre til henrettelserne. Da kongen i dec. 1520 forlod Stockholm indsattes Didrik Slaghecks bror Henrik Slagheck som kommandant, og Didrik Slagheck selv synes at være blevet den ledende i regeringsrådet der styrede Sverige i kongens fravær. Allerede inden blodbadet var han blevet tillagt dekanatet i Roskilde. Nu fik han desuden en af de henrettede bispers stift, Skara, og i foråret 1521 sendtes hans brorsøn, Johan Slagheck til Rom for at udvirke hans overtagelse af selve ærkesædet i Lund. Al denne storhed må vel forklares med Sigbrits gunst. Snart gerådede han dog i hård strid med de øvrige regeringsråder, særligt Gustav Trolle og Jens Andersen Beldenak der anklagede ham for underslæb og for at have fremkaldt opstanden ved sine overgreb. Også nederlaget ved Vesterås i april fik han skyld for.

16.6. blev han demonstrativt fængslet i et forsøg på at stille oprørsbevægelsen og i sept. overført til København. Foreløbig afvendte Didrik Slagheck ganske vist stormen. Under store omkostninger var det virkelig lykkedes at udvirke en pavelig udnævnelse af ham til ærkebiskop 12.7., men desuagtet overvejede Christian 2. hele efteråret at lade ham falde, og først 21.11. bestemte han sig til at opretholde afgørelsen. 25.11. holdt Didrik Slagheck sit indtog i Lunds domkirke, til kannikernes bestyrtelse ledsaget af landsknægte og drabanter under pibers og trommers spil. Triumfen blev dog kortvarig. Sidst i nov. blev han kaldt til København for at forsvare sin virksomhed i regeringsrådet. Da samtidig en pavelig kommissær indledte undersøgelser af de svenske bispers henrettelse valgte Christian 2. at ofre ham. Han blev på ny fængslet – ifølge Hans Svaning underkastet pinligt forhør – og dømt til døden uden at de juridiske omstændigheder kendes. Procesakterne havde Christian 2. hos sig i sit eksil, men de er siden tabt. 24.1.1522 blev Didrik Slagheck brændt på bålet på Gl. torv.

Ikonografi

Fremstillet på mal. Bondedommen af H. Nik. Hansen, 1883.

Bibliografi

Hans Svaning: Chr. II, Frankf. 1658 432ff. C. F. Allen: De tre nord. rigers hist. II, 1865 254f 391f (jfr. C. Paludan-Müller i Hist. t. 4.r.IV, 1873–74 65–89) 416f; III,1, 1867 61 f 72 78 325 333f 353f; 2, s.å. 163–66 179–86 188–90 203 212 216–26. C. Paludan-Müller: De første konger af den oldenborgske slægt, 1874 (reproudg. 1971) 374–78 405–10. Lektor Povl Helgesens hist. optegnelsesbog ... Skibykrøniken, overs. A. Heise, 1890–91 (reproudg. 1967). Acta pontificum Danica VI, udg. Alfr. Krarup og Johs. Lindbæk, 1915. Paulus Helie: Skrifter I-II. 1932; VI-VII, 1937–48. Gösta Johannesson: Den skånska kyrkan och reformationen, Lund 1947 = Skånsk senmedeltid och renässans I. N. Skyum-Nielsen: Blodbadet i Stockholm, 1964. Bondekær el. tyran?, ved M. Venge, 1975 39f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig