Emma, Ælgifu, d. 6.3..1052, dronning. Emma kom 1002 fra Normandiet til England for at ægte Æthelred med hvem hun fik sønnerne Alfred og Edward (Bekenderen) og datteren Goda. Under Sven Tveskægs angreb på England 1013 måtte Emma flygte til Normandiet hvorfra hun efter Æthelreds død hentedes tilbage af Englands erobrer, Knud den Store, der ægtede hende.
Med Knud fik hun sønnen Hardeknud og datteren Gunhild. Efter Knuds død 1035 arbejdede hun for at sikre den på det tidspunkt fraværende Hardeknud tronen på bekostning af andre kongeætlinge, bl.a. sine egne sønner med Æthelred. Det besluttedes således at Harald, søn af Knud og Ælgifu af Northampton, skulle regere England mens Emma sammen med Hardeknuds huskarle skulle varetage dennes interesser fra sin bopæl i Winchester.
Da Hardeknud opholdt sig for længe i Danmark vandt Harald større indflydelse og fordrev 1037 Emma til Flandern. Greven af Flandern gav hende ophold og beskyttelse i Bruges. Tilskyndet af Emma kom Hardeknud til Flandern med en flåde for at forsøge et angreb på England, men netop da døde Harald 1040. Emma drog nu med Hardeknud til England hvor han kronedes til konge.
1042 døde Hardeknud og fulgtes på tronen af Edward der året efter sin tronbestigelse konfiskerede sin mors, Emmas, kostbare ejendele, ifølge Den angelsaksiske Krønike "fordi hun havde gjort for lidt for ham både før han blev konge og senere". Hun fik dog lov at blive i landet indtil sin død 1052.
Emmas placering som brevvidne, som regel under hendes officielle navn, det angelsaksiske Ælgifu, viser hendes status som dronning: høj i Æthelreds tid, lavere i beg. af Knuds regering, forbedret omkr. 1020. Hun har muligvis været kronet og salvet. Efter Knuds død indtog Emma en nøgleposition i magtkampen om den engelske trone, både p.gr.a. sin stilling som hertugdatter, dronning og mor til kongesønner, men også p.gr.a. personlig handlekraft og vurderingsevne.
Kilderne til Emmas historie lader mange problemer uløste, således hendes eventuelle støtte til den norske Magnus' krav på den engelske trone. Som kilde til Emmas deltagelse i det politiske spil har Encomium Emmae, et lovprisningsskrift til Emma, skrevet 1040-42 af en normannisk munk, stor værdi. Skriftet skulle bl.a. fungere som et forsvar for Knudliniens krav på den engelske trone, og Emma fremstilles heri konsekvent i overensstemmelse med denne tendens. Eksempelvis beskrives hun som Knuds hengivne hustru mens hendes ægteskab med Æthelred helt forties.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.