Erik Krummedige (lensmand)

Erik Krummedige, d. 11.1541, rigsråd. Død i Kbh. Vel omtrent så snart K. var nået til skels år og alder blev han lensmand på familie- og pantelenet Hønborg (ved Lillebælt, Jylland) og oplevede således kongekrisen 1523 på nærmeste hold. Han giver da også i sit åbenhjertige opsigelses-brev af 20.3. s.å. et skarpt ætset billede af Christian IIs vankelmodige og svingende holdning og af, hvorledes denne ved sin mistillid til næsten alle – deriblandt også til K. selv – gav oppositionen let spil. Under det ny regime forlenedes K. 1525 med Vester herred med Varde (egentlig et arvelen i hans stedfars slægt). Antagelig havde han også da overtaget styret af sin mors slægtsgård Alnerup. I hvert fald træffes han 1525 i Skåne tagende aktiv del i bekæmpelsen af oprøret. – K. sluttede sig tidligt til Luthers lære, og vi finder heller ikke hans navn under den berygtede reces af 3.7.1533. Han var på denne tid blevet medlem af rigsrådet og var blandt de befuldmægtigede råder der i dec. 1533 i Kolding udvekslede unionstraktatdokumenterne med hertugdømmernes repræsentanter. Straks ved grevefejdens udbrud sluttede K. sig til hertug Christians parti. Han fulgte med Johan Rantzau (1492–1565) over til Fyn, og det var til ham den flygtende præst Hans Madsen fra Svanninge gav sine vigtige oplysninger umiddelbart før slaget ved Øksnebjerg. K. indtog i den følgende tid en betroet stilling på Fyn, oppebar skatter eta, men kaldtes i slutningen af 1535 til lejren for Kbh. hvor navnlig provianteringen fra Skåne kom til at påhvile ham. Forleningen med Skt. Hans kloster i Odense blev lønnen for hans dygtige arbejde under grevefejden. 1540 fik han tillige Næsbyhoved og blev således stiftslensmand; men hans dygtighed som administrator var parret med hårdhed, og talrige retssager vider om, at han kunne træde andres rettigheder for nær. Hans enke fik lov til at beholde pantelenet Hønborg. Hun var i besiddelse af det nærliggende Nebbe og sin mødrene slægts ejendom Gunderslev.