Erik Sigsgaard, 7.2.1938, seminarierektor. Erik Sigsgaard er lærersøn fra Vendsyssel, af samme slægt som Jens Sigsgaard og Thomas Sigsgaard, og efter studentereksamen fra Vestjysk gymnasium, Tarm, 1956 blev han selv lærer fra Emdrupborg statsseminarium i 1960. 1960–72 var han ansat på ordblindeinstituttet i Hellerup, og han blev derefter rektor for Albertslund børnehaveseminarium. 1982 blev han cand.pæd.

Erik Sigsgaard tilsluttede sig socialistisk folkeparti hurtigt efter partiets stiftelse og blev 1962 valgt til medlem af Københavns borgerrepræsentation, hvor han i første omgang sad til 1970. 1964 blev han desuden medlem af folketinget, valgt i Bispeengkredsen i Københavns østre storkreds med et ret beskedent personligt stemmetal. Ved sit valg var Erik Sigsgaard et af de yngste medlemmer der nogen sinde havde haft sæde i folketinget, men han gjorde sig hurtigt gældende som en saglig og moden arbejdskraft der tænkte sig grundigt om inden han sagde noget. Efter valget 1966 der placerede SF i en nøgleposition fremtrådte Erik Sigsgaard i stigende grad som fører for den del af folketingsgruppen der var kritisk indstillet over for samarbejdet med regeringen, selv om andre, bl.a. Hanne Reintoft, talte med større bogstaver. Splittelsen i partiet førte til regeringens fald, og på et efterfølgende landsmøde i SF kom Erik Sigsgaards fløj i mindretal hvorefter den udvandrede og stiftede partiet venstresocialisterne. Erik Sigsgaard genvalgtes til folketinget i januar 1968 med en betydelig del af VS' stemmer i østre storkreds. Den vanskelige opgave at repræsentere et parti med kun fire mandater – efter Kai Moltkes og Hanne Reintofts udtræden endda kun to – stillede store krav til Erik Sigsgaard der måtte søge at forene sin trang til saglig indsats med behovet for yderliggående kritisk opposition, men der blev lyttet mere til Erik Sigsgaard end partiets betydningsløshed gjorde naturligt. VS var ikke repræsenteret i folketinget 1971–75, men da partiet påny kom ind genvalgtes også Erik Sigsgaard. Han nedlagde imidlertid af arbejdsmæssige grunde sit mandat i 1976. I årene 1974–75 var han påny medlem af Københavns borgerrepræsentation, men udtrådte på grund af fraflytning fra kommunen. Erik Sigsgaard har også efter sin udtræden af aktiv politik været en flittig deltager i den offentlige debat med nøgterne og dog engagerede indlæg, i stigende grad om børnenes vilkår i samfundet. Han har skrevet bøger om olieselskabernes forhold samt Om børn og deres virkelighed, 1979 og At ville, jeg kan, vi gør!, 1981 (sammen med Marianne Larsen).

Efter at have nedlagt sit politiske mandat har Erik Sigsgaard koncentreret sig om sit pædagogiske arbejde. Han var lektor ved Albertslund børnehaveseminarium 1981-90, adjunkt ved Danmarks lærerhøjskole 1990-94 og seminarielektor ved Højvangseminariet 1994-2007. Endvidere er han forsker ved Videncenter for institutionsforskning fra 1994. Blandt hans forskningsprojekter kan nævnes "Grænser eller ej" og "Sanktionsprojektet", der bl.a. resulterede i bøgerne Skældud, 2003 og Skæld mindre ud, 2007.

Familie

Erik Sigsgaard blev født i Bjørnlund, Dronninglund sogn. Forældre: lærer Jens Eriksen Sigsgaard (1904-86) og Gerda Christensen (1911–60). Gift 1. gang 28.4.1961 i Dronninglund med børnehavepædagog, forfatter Inger Justesen, født 10.3.1939 i Dronninglund, d. af overportør Johan Justesen (1897–1981) og Dagmar Sørensen (født 1899). Ægteskabet opløst 1986. Gift 2. gang 1988 med Marianne Horst.

Ikonografi

Foto.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig