Ernst Mengin

Ernst Mengin, Johann Karl Theodor Ernst Mengin, 16.6.1893-5.1.1973, amerikanist, præst. Født i Erlangen, Bayern, død i Kbh. (Tysk ref.), bisat Ordrup kgd. M. studerede filosofi og teologi og blev dr.phil. i Speyer 1919 på en pædagogisk-historisk afhandling (Die Ritter-Academie zu Christian-Erlang). M. tog derefter protestantisk præsteeksamen 1920 og blev 1926 præst ved den fransk-reformerte Louisenstadt kirke i Berlin. Han flyttede 1934 til Danmark for at overtage stillingen som præst ved den tysk-reformerte kirke i Kbh. M. kastede sig efter sin ansættelse som præst i Berlin 1926 over studierne af de førspanske indianske højkulturer i Mexico og Mellemamerika (amerikanistik) og fulgte 1928-32 de forelæsninger som blev afholdt af de inden for den amerikanistiske videnskab kendte forskere W. Lehmann og Karl Th. Preuss. M.s særlige interesse var de religionshistoriske og religionssociologiske forhold inden for disse kulturer således som de kunne udledes af de bevarede tekster og kilder. Under sine studier tilegnede M. sig stor færdighed i aztekernes sprog nahuatl, og han oversatte sammen med Preuss fra dette sprog det aztekiske håndskrift 46-58^bis i Bibliothèque Nationale kaldet Historia Tolteca-Chichimeca der udkom i Berlin 1937. Alene oversatte M. håndskrifterne 22 og 22^bis ligeledes fra den mexikanske samling i Bibliothèque Nationale under titlen Unos Annales históricos de la Nation Mexicána der udkom i Berlin 1939-40. I serien Corpus Codicum Americanorum Medii Aevi, som påbegyndtes af Munksgaards forlag, Kbh., genudsendtes de nævnte oversættelser i 1942 og 1945 som henholdsvis bd. I og II. Som bd. III i denne serie udsendte M. Diferentes historias originales de los reynos de Culhuacan der er forfattet af Chimalpahin på nahuatl i 1500-tallet. M.s oversættelse og bearbejdning udsendtes i flere dele 1949-52. I 1952 kom som bd. IV i denne serie Memorial de Tecpan-Atitlan der beretter om cakchiquel-indianerne i Guatemalaområdet. De af M. fremdragne og oversatte manuskripter har haft stor betydning for kendskabet til de førspanske kulturers historiske udvikling og dennes mytiske iklædning. Oversættelserne sikrede M. international berømmelse inden for den amerikanistiske videnskab og på de internationale amerikanist-kongresser var han en trofast og velset deltager. Han var med til at arrangere den amerikanist-kongres der blev afholdt i Kbh. 1956 hvor han i øvrigt gjorde sig bemærket ved at imødegå russeren Knorosovs tydninger af mayaglyfferne. Han førte livlig korrespondance med andre af sin videnskabs store forskere. Til kongresserne udarbejdede han flere indlæg som vakte opmærksomhed, således Die wichtigsten Ergebnisse und Aufgaben der Maya-Sprachforschung (til den 34. amerikanist-kongres i Wien 1960), Los resultados principales y fines de la filologia azteca (til den 35. amerikanist-kongres i Mexico City 1962) og Alonso de Molina (1571). Rémi Siméon (1885) y los trabajos lexigråficos de Eduard Seler, como base para un nuevo dicciona-rio de la lengua azteca (til den 36. amerikanist-kongres i Madrid 1964).

M.s store arbejde nåede aldrig at blive kendt i Danmark uden for en snæver fagkreds. 1944 måtte han flygte til Sverige hvor han opholdt sig indtil ophøret af den tyske besættelse. Tiden i Sverige benyttede M. til at påbegynde arbejdet med en mere populær bog om de førspanske kulturer for at udbrede kendskabet til disse i de skandinaviske lande. Dette arbejde fandt imidlertid aldrig sin afslutning. M. deltog i slutningen af 1940rne i såkaldte "fællesvidenskabelige kollokvier" på Kbh.s univ. hvorunder han fortalte andre videnskabsmænd om sin videnskab og dens resultater. Som følge af denne deltagelse og på initiativ af professorerne C. E. Sander-Hansen og L. Hjelmslev fik M. 1949 et særligt lektorat for de mexikanske kulturer som han varetog helt frem til 1971. M. fortsatte samtidig sit virke som præst ved den tysk-reformerte kirke til 1963. I mange år underviste M. på Kbh.s univ. en altid meget lille men trofast skare af studerende og forskere som med vidt forskellige forudsætninger og kommende fra forskellige fagdiscipliner lod sig inspirere til ud fra deres synsvinkel at se hvilke muligheder der lå i det mellem- og sydamerikanske kulturhistoriske erfaringsmateriale. 1958 fremkom således en religionshistorisk doktordisputats som var inspireret af M.s undervisning. Først 1971 blev M.s disciplin gjort til et egentligt eksamensfag under betegnelsen indianske sprog og kulturer, opbygget af M.s elever. Umiddelbart inden sin afgang nåede M. at eksaminere dette fags første kandidater. I sine senere år var M. optaget af studier i yucatekisk maya og publiceringen af ældre mayagrammatikker og -ordbøger til serien Biblioteca linguistica Americana der skulle udkomme i Østrig. Han nåede at få udsendt denne series 1. bd. Bocobulario de Mayathan i 1972 på grundlag af et håndskrift i det østrigske nationalbibliotek.

Ved siden af sin amerikanistiske produktion skrev M. flere bøger og afhandlinger om huguenotternes historie, Calvins kirkelære og om de tysk-reformerte i Danmark gennem tiderne. M. førte de bedste europæiske og specielt tyske forskningstraditioner inden for den amerikanistiske videnskab videre gennem sine store og betydningsfulde oversættelser og bearbejdelser af ældre aztekiske håndskrifter på nahuatl. Hans felt var for specielt til at hans virke fik forskerresonans i Danmark, medvirkende hertil var måske hans stilfærdige natur på trods af at han inden for sin egen forskning var meget ambitiøs. Han var ikke den der kunne popularisere sin forskning, men gennem sit årelange videnskabelige arbejde skabte han det nødvendige grundlag for andre der forstod denne kunst. På samme måde har hans virke på universitetet lagt en spire for en langsomt voksende interesse her i Danmark for de førspanske kulturer i Mexico og Mellemamerika. Faget indianske sprog og kulturer ved Kbh.s univ. har overtaget M.s bogsamling og videnskabelige korrespondance.