Ewald Thomsen

Ewald Thomsen, Thomas Ewald Thomsen, 21.6.1913-29.5.1993, folkemusiker. T. eller "Tom" har mere end nogen anden gjort dansk spillemandsmusik kendt igen efter at den havde været næsten glemt i en menneskealder. Han er vokset op i Himmerland, i nærheden af Rold skov og har kendt hårdt fysisk arbejde det meste af sit liv – først som mejerist, siden som maskinpasser og som altmuligmand rundt om i landet. T. er af spillemandsslægt. Flere kendte dansemelodier tillægges hans bedstefars bror Niels Christian Nielsen eller "Smed-Kristian" (d. 1919), og hans far spillede knapharmonika. Allerede som 13–14 årig dreng begyndte T. at spille til dans i Himmerland. Han havde lært noget violinspil af den gamle murer og spillemand Kræn Wollesen og af hans søn, maler og musiker Hilbert Johansen. Men T.s vigtigste lærere blev de glemte spillemænd som han selv fandt frem til, i Nørrejylland og Vendsyssel, landsbyspillemænd som var blevet slået ud af den ny dansemusik i mellemkrigsårene. Han fik dem til at spille igen og havde et sikkert øre for hvad som var originalt hos hver af de gamle mestre.

"Jeg spiller ikke melodien, jeg spiller spillemanden", ynder T. at sige. Alligevel blev hans spil helt personligt. Fordi alt hvad han hørte og oplevede blev sat på plads på en original måde af hans kunstneriske temperament og storartede bue- og forsiringsteknik. Nok spiller T. mest traditionelle dansemelodier, men de omformes tit til ukendelighed, og en del stykker må regnes helt som hans egne musikalske skabelser. I sidste ende er hans violinspil mere programmusik end det er dansemusik: "Det er ligetil at lave musik -det er bare at omsætte sine omgivelser i toner, naturen, mennesker ...", siger T. selv. – T.s maniske optagethed af spillemænd og deres musik var grundlag for dannelse af Skørping og omegns Himmerlandsforening 1949, og oprettelse af Spillemandsmuseet i Rebild 1951. Her mødtes spillemændene, og her samledes gamle og håndskrevne nodebøger. Museet nedbrændte 1963, men blev straks genopbygget, meget var dog gået tabt.

Medarbejdere ved Dansk folkemindesamling mødte T. 1959 og har samarbejdet med ham siden. 1971 gjorde kulturminister K. Helveg Petersen ham til lønnet konsulent ved Folkemusikhuset i Hogager, sammen med folkesangeren Ingeborg Munch. T. kunne derved holde op med at arbejde som kedelpasser ved Plumrose i Odense og helt bruge sin tid og sine kræfter på arbejdet med folkemusik. Han har spillet overalt i landet og mange steder i udlandet, alene og sammen med andre – mest med sin søn Hardy Bent Thomsen (f. 1951) og sin bror, snedker og antikvitetshandler Hilbert Thomsen (1915–81). Og han er blevet flittigt brugt af de moderne massemedier – radio, grammofon, fjernsyn, film. Til stadighed tager han imod utallige unge og ældre personer og grupper som kommer til ham for at lære af ham og hans søn eller for at blive lærlinge. Endelig har han fortsat indsamling af spillemandsbøger i alle dele af landet. 1982 fik T. og hans søn Den europæiske pris for folkekunst, og T. blev æresmedlem af foreningen Folkemusik-husringen .