Eyvind Olrik, Eyvind Gunnar Olrik, 2.10.1866-21.12.1934, højesteretsdommer. Født på Frbg, død sst., begravet sst. O., der allerede 1883 blev student fra Metropolitanskolen og 1888 juridisk kandidat, gjorde fra 1891 tjeneste i justitsministeriet som assistent og var tillige i nogle år sagførerfuldmægtig. 1905 blev han fuldmægtig, men forlod s.å. ministeriet som assessor i kriminal- og politiretten hvor han i øvrigt som ung kandidat havde været konst. protokolfører. Han havde forberedt sig til denne gerning ved grundige strafferetlige studier der havde sat frugt dels i en bog om tilregnelighedsspørgsmålet i strafferetten (1897) – en mere almindelig holdt undersøgelse – dels i tidsskriftartikler, navnlig den store afhandling i Tidsskrift for Retsvidenskab VI, 1893 om lejligheds- og vaneforbrydere. Han havde dermed indtaget en fremskudt plads blandt dem der litterært virkede for strafferettens modernisering. Praktisk kom han med heri som medlem af overværgerådet fra 1908 (formand for de jyske sager til 1916). 1913 overgik O. til overretten og 1917 til højesteret; 1915 blev han juridisk censor (formand for censorerne 1923) og 1923 medlem af overfredningsnævnet. Sin særlige interesse for strafferet vedblev han at dyrke som medredaktør fra 1913 af Nordisk Tidsskrift for Strafferet hvortil han navnlig leverede kommentarer til afsagte domme. Værdifulde for retspraksis var hans kommenterede straffelovsudgaver og – sammen med C. D. Rump udgivne – systematiske oversigter over domme i kriminelle sager 1895-1914 og 1915-24. Som medlem af straffelovskommissionen af 1917 fik han 1923 lejlighed til en samlet fremsættelse af sin kriminalistiske opfattelse; nævnes kan her at den nye lovs regel om utilregnelighed fik den af ham som mindretal foreslåede form. Af O.s talrige artikler, der mest fremkom i Ugeskrift for Retsvæsen, er der grund til at nævne hans afhandling Lægens Tavshedspligt (1905, A 197-239). I Tidsskrift for Retsvidenskab fortsatte han for årene 1920-27 de af N. Lassen og en kort tid af V. Schau leverede Meddelelser fra højesterets praksis. Endelig må nævnes Dommerbetragtninger, hvori han samlede nogle spredte mindre afhandlinger (1929). Ved udsendelsen heraf var O. allerede hæmmet af en tiltagende rystelamhed der efterhånden tvang ham til at opgive sine virksomheder og til sidst i 1931 dommerstillingen. O.s virksomhed i højesteret som han viede en overordentlig interesse fik derved ikke kvantitativt den betydning den kunne have fået. Den fordomsfri og roligt prøvende vurdering af herskende retsanskuelser såvel som af menneskelige forhold der fremtræder i hans altid velformede skriftlige udtalelser havde dog i en lang årrække kunnet komme en dommervirksomhed til gode.

Familie

Forældre: maler Henrik O. (1830-90) og Hermina Valentiner (1839-1917). Gift 1. gang 16.12.1891 i Kbh. (Frue) med Margrethe Christiane Sophie Laura Olsen, født 17.4.1862 i Holstebro, død 1.2.1949 i Kbh. (Davids), d. af byfoged, tidligere overauditør Alfred Peter O. (1817-69) og Elisabeth (Elise) Marie Frederikke Ring (1838-1922). Ægteskabet opløst 1923. Gift 2. gang 30.6.1923 i Nødebo med kontorchef i Samfundet og hjemmet for vanføre Ida Kall, født 3.9.1884 i Frederikshavn, død 18.9.1981 på Frbg., d. af konsul Peter Julius Frederik K. (1836-1915) og Amalie Frederikke Winding (1848-1924). – Bror til Axel O., Dagmar O., Hans O. og Jørgen O.

Udnævnelser

R. 1913. DM. 1920. K2. 1923. K1. 1929.

Ikonografi

Tegn. af H. Olrik 1874, 1876 og 1877, pastel af samme bl.a. 1888 og 1889. Tegn. af H. Bendix. Foto.

Bibliografi

Chr. Ottesen: Biografier og portrætter af studenterne fra 1883, 1908 7; tillæg 1923 39; tillæg 1933 5. Frantz Dahl og O. Haack i Nord. t. for strafferet XXIII, 1935 105-12.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig