F.W. Bræstrup

F.W. Bræstrup, Frits Wimpffen Bræstrup, 20.9.1906-9.2.1999, zoolog. Født i Hornbæk. B. blev student fra Bagsværd 1924 og begyndte -bl.a. under påvirkning af sin naturinteresserede mor - zoologistudiet, der 1931 afsluttedes med cand. mag. eksamen. 1937 blev han knyttet til hvirveldyrafdelingen på Zoologisk museum i Kbh., men blev først fastansat 1944; han blev afdelingsleder 1960, og 1976 tog han sin afsked. 1947 deltog han sammen med grev G. Ahlefeldt-Laurvig-Bille og konservator H. E. Jakobsen i en Østafrika-ekspedition, hvorunder han foretog økologiske studier og indsamlede materiale af hvirveldyr til de zoologiske museer i København og Århus. - Som. videnskabsmand har B. beskæftiget sig med et bredt spektrum af emner. Hans første afhandlinger drejede sig om pattedyr-systematik; senere kom han ind på studier af dyrevandringer og de periodiske svingninger i dyrs antal, mest udførligt i disputatsen fra 1941 om den grønlandske polarræv, A study of the Arctic Fox in Greenland - immigrations, fluctuations in numbers - based mainly on trading statistics. Et par mindre afhandlinger diskuterer zoogeografiske problemer i Sahara og på oceaniske øer i Stillehavet, mens de senere arbejder alle beskæftiger sig med udviklingslæren ud fra økologiske og dyrepsykologiske synspunkter, fx The evolutionary significance of learning, 1971. Også i de fleste af B.s bøger og bidrag til samleværker kommer hans interesse for evolutionen og for pattedyrs og fugles adfærd til udtryk: Fra Dyrenes Stier, 1948 (med tegninger af Henning Anthon),Fuglenes verden, 1953, Dyrenes udvikling, 1954 (finsk udg. 1957), artikler i Nordens Fugle i Farver (1962) og Danmarks Natur (1968 og -69) samt ikke mindst i Hjortebogen, 1952, der for rådyrenes vedkommende er baseret på B.s omfattende adfærdsstudier i naturen. I serien Danske Dyr har B., sammen med Hans Hartvig Seedorff Pedersen og Niels Blædel, skrevet Egernet, 1956, og Pindsvinet, Grævlingen og Viben, 1957. Endelig var B. hovedredaktør af Gyldendals store 3-bindsværk Vort Lands Dyreliv 1950, hvori han selv bl.a. behandlede rovdyrene.