F. C. v. Haven

F. C. v. Haven, Frederik Christian v. Haven, 3.7.1727-25.5.1763, orientalist. Født i Odense, død i Mokka, begravet sst. (frankisk kgd. uden for byen). v.H. blev student 1745 fra Odense, teologisk kandidat 1748, magister 1750 og studerede derpå orientalske sprog i Göttingen under J. D. Michaelis. Da denne 1756 over for J. H. E. Bernstorff havde fremsat planen om en videnskabelig rejse for den danske regering til "Det lykkelige Arabien" blev v.H. udset til at være ekspeditionens sprogkyndige medlem. I Michaelis' Literariche Briefwechsel findes der en lang række breve om rejsens forberedelser, og allerede her begynder den kompetencestrid mellem v.H. og en anden Michaeliselev, den svenske botaniker og filolog Peter Forsskål, der skulle forbitre livet for begge. Det skyldtes således et krav fra Forsskål om at blive leder, i stedet for som planlagt v.H., at ekspeditionens medlemmer blev ligestillede, mens rejsekassen blev overladt Carsten Niebuhr. Under de mange års forberedelse var v. H. bl. a. i Rom med den danske regerings støtte for at lære vulgærarabisk af de der bosatte syriske maronitter. Ved afrejsen fra Kbh. der blev yderligere forsinket til marts 1761 fik v. H. pga. sygdom lov at rejse over land til Marseille hvorfra han sammen med de øvrige fortsatte med skib til Konstantionpel. Her var de fra 30.7. til 9.9. gæster hos den danske gesandt S. W. v. Gähler. Under de vanskelige rejseforhold skærpedes modsætningerne mellem v. H. og den selvbevidste og stridbare Forsskål. Det lykkedes denne helt at isolere v. H. i selskabet, og under den videre færd mod Egypten rapporterede man uden hans vidende til Konstantinopel og Kbh. at v. H. havde til hensigt at forgive dem alle med arsenik, en beskyldning der dog ikke vandt tiltro.

Efter en rejse som v. H. foretog alene sammen med Niebuhr til Sinai fortsatte man i oktober 1762 til Yemen, men her blev både han og Forsskål syge, efter Niebuhrs udsagn på grund af urigtig (europæisk) levevis. Begge døde med kort tids mellemrum, formentlig af malaria. Mens v. H. under de mundtlige skænderier undervejs gav råt for usødet er han i modsætning til Forsskål yderst loyal og urban i sin korrespondance hjem, og i sin dagbog. Før sin død nåede han at indkøbe og få hjemsendt en betydelig samling af især arabiske og hebræiske håndskrifter, ialt 108, til Det kgl. bibliotek.