Carsten Niebuhr, 17.3.1733-26.4.1815, geodæt, opdagelsesrejsende. Carsten Niebuhrs forældre døde tidligt, og han måtte i fire år arbejde på en slægtnings gård. Da han fik rådighed over sin formue studerede han 1755-57 ved et gymnasium i Hamburg og drog derefter til Göttingen for ved universitetet at uddanne sig som landmåler. Her modtog han orientalisten J.D. Michaelis' opfordring til som astronom og geodæt at deltage i en ekspedition til Sydarabien som Michaelis havde foreslået J.H.E. Bernstorff at udsende.

Foruden Carsten Niebuhr udpegedes som deltagere den danske filolog F.C. v. Haven, den svenske naturforsker Peter Forsskål, lægen C.C. Kramer, kobberstikkeren G.W. Baurenfeind og en svensk tjener. Carsten Niebuhr forberedte sig nu med dansk understøttelse til rejsen ved studier, navnlig i astronomi. Med stor flid studerede han Tobias Mayers astronomiske system, især dennes metode til bestemmelse af geografisk længde ved hjælp af månedistancer. 1760 kom han til København og udnævntes til løjtnant i ingeniørkorpset. Bernstorff fik stor tillid til Carsten Niebuhr og overdrog ham ekspeditionens regnskabsvæsen.

Den danske "Arabiske ekspedition" afrejste 7.1.1761 på ekspeditionsskibet Grønland til Dardanellerne, opholdt sig længe i Konstantinopel og tog derfra med et handelsskib til Alexandria. Efter i næsten et år at have foretaget vigtige arkæologiske, geografiske, fysiske og naturhistoriske undersøgelser i Nedre-egypten og på Sinaihalvøen forlod ekspeditionen Egypten sept. 1762, indskibede sig til Suez, ankom efter et ophold i Djedda 29.12. til Loheia i Jemen og rejste videre over land til Mokka.

Deltagernes sundhed var allerede da nedbrudt af rejsebesværlighederne og det uvante klima. Maj 1763 døde v. Haven, og Forsskål, der med største energi og dygtighed havde indsamlet et stort, hidtil ukendt materiale af planter og dyr og udarbejdet talrige notater, døde i juni på vej til hovedstaden San'â. Det lykkedes Carsten Niebuhr at bevare sit helbred nogenlunde ved et strengt gennemført orientalsk levesæt. I de følgende otte måneder fortsatte han sin udforskning af det hidtil ukendte Jemen. For at redde livet og dermed samlinger og notater måtte han 23.8.1763 forlade Mokka for at sejle til Bombay. Undervejs døde Baurenfeind og tjeneren, og kort efter ankomsten til Bombay også Kramer. Carsten Niebuhr var nu ene tilbage og så svækket at han først efter fjorten måneders ophold kunne tiltræde hjemrejsen. Den foregik pr. skib via Muskat i Oman til Bushir og herfra til Shiraz og ruinbyen Persepolis. Her aftegnede han under store fysiske anstrengelser de vigtigste mindesmærker og indskrifter, men under arbejdet svækkedes hans syn i det blændende sollys. Via Bushir og Basra gik rejsen nov. 1765 til Bagdad, Mosul, Aleppo og Cypern, derfra tilbage over Jaffa og Jerusalem til Damaskus. Gennem Lilleasien, over Konstantinopel og til lands gennem Europa nåede Carsten Niebuhr København i nov. 1767. Han modtoges her med stor udmærkelse, udnævntes til ingeniørkaptajn og senere til medlem af flere lærde selskaber.

Om sin rejse udgav Carsten Niebuhr Beschreibung von Arabien, 1772 (hollandsk og fransk overs. 1773-74) samt Reisebeschreibung nach Arabien und andern umliegenden Ländern I–11, 1774-78 (senere hollandsk, fransk, dansk og engelsk overs.). Det 3. bind om rejserne i Palæstina og Syrien blev først udgivet 1837 i Hamburg. Endvidere udgav han Forsskåls efterladte botaniske og zoologiske arbejder: Flora Ægyptiaco-Arabica, 1775, Descriptiones animalium, avium etc., s.å. og tavlerne dertil, lcones rerum naturalium, 1776. På grund af Forsskåls og v. Havens tidlige død blev ekspeditionens naturvidenskabelige og filologiske mål kun delvis nået. Carsten Niebuhrs egne hovedopgaver, korttegning og de astronomiske stedbestemmelser blev løst med en sådan nøjagtighed at man nu for første gang rådede over pålidelige kort over disse lidet kendte byer og områder, især Rødehavet og Jemen. Under indflydelse af astronomen pater Heil tøvede Carsten Niebuhr til 1801 med at offentliggøre hovedparten af stedbestemmelserne (F. v. Zachs Monatliche Correspondenz IV-VI), men de vandt stor videnskabelig anerkendelse, særlig fra fransk side.

Carsten Niebuhr var en fremragende videnskabelig rejseforsker, i besiddelse af et skarpt blik for hvad der af det nye og ukendte han mødte havde størst videnskabelig betydning. I sit fag var han blandt de første i tiden, og han udfoldede en samlerflid, en mangesidethed i iagttagelsen og en nøjagtighed i beskrivelsen der altid vil sikre hans skrifter en høj rang i den geografiske rejselitteratur. W.B. Harris (Yemen, s. 61) udtaler, at "der er aldrig givet en klarere eller mere interessant og værdifuld Beskrivelse af Jemen". Hans iagttagelser og kort har endnu deres store betydning, og W.G. Palgrave der 1862-63 gennemrejste Centralarabien dedicerede sit værk til erindringen om Carsten Niebuhr som den "der først aabnede Arabien for Europa". Carsten Niebuhrs afskrifter af kileindskrifterne i Persepolis var uovertruffet nøjagtige; de var grundlaget for kileskriftens tydning ved G.F. Grotefend, Rasmus Rask m.fl. og dermed en dybere forståelse af de sumeriske, babyloniske og assyriske kulturer.

1773 påtænkte Carsten Niebuhr en ny rejse over Tripolis til Sudan, men giftede sig og opgav alle rejseplaner. Træt af sin militære stilling søgte og fik han 1778 embedet som landskriver i Ditmarsken og levede resten af sin tid i Meldorf, hovedsagelig optaget af embedsforretninger, have- og landbrug. I flere år opgav han al litterær syssel, men begyndte så igen at offentliggøre afhandlinger om orientalske forhold, hovedsagelig i Deutsches Museum (1781-91) og i v. Zachs ovennævnte månedsskrift (1801-03), bl.a. Det Tyrkiske Riges politiske og militaire Forfatning, 1790 (overs. fra Deutsches Museum, 1788).

Justitsråd 1778. Etatsråd 1808.

Familie

Carsten Niebuhr blev født i Lüdingworth, Hadeln, Hannover, og døde i Meldorf; begravet sst.

Forældre: marskbonde Barthold Niebuhr (1704-49) og Cäcilia v. Duhn (1706-33). Gift 15.9.1773 i Kbh. (Petri) med Christiane Sophie Blumenberg, født 29.3.1742 i Kbh. (Slotsk.), død 14.11.1807 i Meldorf, d. af liv-medicus, justitsråd, dr.med. Henning Georg B. (1699-1745) og Christiane Dorothee Schmidt (1716-73).

Far til Barthold Georg Niebuhr.

Udnævnelser

R. 1809.

Ikonografi

Stik af J. F. Clemens, 1774, på grundlag af dette mal. af Hans Hansen (Fr.borg). Stik af C. C. Glassbach, efter dette stik, samt litografi 1868. To litografier af A. Kneisel efter tegn. af K. Paalzow ca. 1809.

Bibliografi

Bernstorffske papirer, udg. Aage Friis I, 1904. Die Briefe Barthold G. Niebuhrs, udg. Dietrich Gerhard og Will. Norvin I–II, Berlin 1926-29. – L. v. Schmoller i Ahnentafeln berühmter Deutscher I, Lpz. 1929-32. Barthold G. Niebuhr i Kieler Blätter III, 1816 1-86 (også som særtryk m. titlen C. N.s Leben, Kiel 1817; da. overs, i Athene VIII, 1817 1-37 117-66). Lebensnachrichten über Barthold G. Niebuhr, udg. Dore Hensier I-III, Hamb. 1838-39. Neues staatsbürgerliches Mag. IX, Slesv. 1840 303f. Carl Ritter: Die Erdkunde VIII.I, 2.opl. Berlin 1847 6f 711-28 743f. Robert L. Playfair: History of Arabia Felix or Yemen, Bombay 1859 = Selections from the records of the Bombay government, n.s. XLIX. Walter Burton Harris: A journey through the Yemen, London 1893. David George Hogarth: The penetration af Arabia, London, N.Y. 1905. Ditlef Nielsen: Studier over oldarabiske indskr., 1906 1-4. Samme: Handbuch der altarabischen Altertumskunde I, 1927 1-4. Otto Weber: Forschungsreisen in Südarabien, Lpz. 1907 = Der alte Orient VIII.4 4f. M. Davidsen i Politiken 22.11.1911. Eduard Glaser: Reise nach Marib, Wien 1913 = Samml. Ed. Glaser I 129f. Carl Christensen: Naturforskeren Pehr Forsskål, 1918. E. A. W. Budge: The rise and progress of assyriology, London 1925 (optr.1975) 21f 62. C. F. Wandel: Carsten Niebuhrs rejse i Jemen, 1929. Pehr Forsskål: Resa till lycklige Arabien, Upps. 1950. Thorkild Hansen: Det lykkelige Arabien, 1962 (4.udg. 1980; ty. udg.: Reise nach Arabien, Hamb. 1965). Henny Harald Hansen i Nationalmuseets arbejdsmark, 1962 135-48. Samme sst. 1969 29 14. R. Spärck i Nordenskiold-samf.s t. XXIII, Helsingfors 1963 110-36. Torben Wolff: Danske ekspeditioner på verdenshavene, 1967 13-41. Samme i Bulletin de l'institut océanographique, Monaco 1968, num. spec. II 582-601. Samme i Naturens verden, 1977 388-98. Samme sst. 1978 1-10. Dietmar Henze i Carsten Niebuhr: Reisebeschreibung nach Arabien, Graz 1968 III-XXII. H. Kirketerp-Møller i Fund og forskn. XVII, 1970 79-94. Samme sst. XXIV, 1979-80 119-40. A. Kromann sst., 1976. – AV: Jeg alene undkom. Manus.: Ingolf Boisen, instr.: Anders Odsbjerg, Nunafilm 1981. – Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig