Franz Geerz, Franz Julius Heinrich Geerz, 2.6.1816-13.3.1888, kartograf. Født i Slesvig, død i Berlin, begravet sst. G. studerede geografi og geognosi først i Kiel og senere i Berlin under Karl Ritters og andre ansete videnskabsmænds vejledning og arbejdede en kort tid på observatoriet i Altona under professor H. C. Schumacher. 1842 udnævntes han til vejkonduktør for hertugdømmerne, hvorved han fik rig lejlighed til at sætte sig ind i landenes topografi, og han påbegyndte nu en rastløs kartografisk virksomhed. Allerede 1838 vakte han betydelig opsigt ved sit slesvigske sprogkort der er udarbejdet fra et eksklusivt slesvigholstensk standpunkt og mellem hertugdømmets forskellige folkesprog drager mere eller mindre fantastiske grænselinjer som den følgende tids undersøgelser ikke har kunnet godkende. 1845 udgav han et stort kort over Holsten og Lauenburg der påførte ham så store pengetab at han kun ved Christian VIIIs, C. du Plats og andres understøttelse undgik pekuniær ruin. April 1848 trådte han ind i den slesvigholstenske hær og tjente i denne som kvarter- og overkvartermester til dens opløsning 1852. S.å. ansattes han som kaptajn i den preussiske hær ved den store generalstabs kartografiske afdeling. Her udfoldede han en storstilet og inden for sit fag i høj grad fortjenstfuld virksomhed og udgav bl.a. Geschichte der geographischen Vermessungen und der Landkarlen Nordalbingiens, 1859, det nøjagtigste og bedste der hidtil var skrevet om hertugdommernes og til dels også kongerigets ældre kartografi. 1864 deltog han atter i kampen mod Danmark, og fra 1865 ledede han de topografiske opmålinger i hertugdømmerne. 1873 forfremmedes han til oberst og chef for den store generalstabs topografiske afdeling. To år senere udnævntes han tilllige til chef for den kartografiske afdeling af Landes-Aufnahme, og i disse stillinger redigerede han bl.a. to store kortværker over hertugdømmerne, et på 244 tavler og et andet på 42 tavler (1878-82). 1882 fratrådte han på grund af en øjenlidelse sine embeder med titel af general, men endnu i sin høje alderdom udarbejdede han to historiske kort over hertugdømmernes vestkyst. Ligesom hans øvrige arbejder udmærker disse sig ved finhed og smag i tegningen, men de savner sand historisk kritik og fortjener, særlig med hensyn til kystlinjernes omdannelser, ingen tiltro.

Familie

Forældre: møller Hans Nicolay Julius G. (1796-1823) og Elisabeth Marie Johanna Pocomandi (1794-1866). Gift 2.6.1871 i Berlin (Garn.) med Helene Ottilie Luise Salomon, født 12.9.1850 i Luckenwalde, d. af købmand Karl Franz S. og Clara Albertine Naue.

Udnævnelser

Æresdoktor i Kiel 1876.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Kieler Zeitung 16.3.1888.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig