Frederik Bardenfleth, Frederik Løvenørn Bardenfleth, 15.7.1781-19.8.1852, officer. Født på Harridslevgård, død i Kiel, begravet i Skovby ved Bogense. B. blev ti år gammel vicekorporal i faderens regiment Slesvigske rytterregiment, 1792 kornet à la suite, 1798 virkelig kornet, 1801 sekondløjtnant. Fra aug. 1802 til nov. 1805 studerede han ved universitetet i Kiel og deltog samtidig i undervisningen ved den af generalmajor Binzer ledede feltjægerskole (generalstabsskole). Jan. 1806 blev han aide-generalkvartermester (premierløjtnant) under Binzer og dec. 1807 medlem af den ekstraordinære indkvarteringskommission, jan. 1808 divisionskvartermester (overkomplet) og ansat ved generalkommandoen i Holsten. Maj 1809 deltog han i general Ewalds stab i ekspeditionen mod friskarehøvdingen, den preussiske major Schill der med sit korps da stod i Stralsund. B. udmærkede sig her ved mod og konduite; det skyldes for en stor del ham at fæstningen ikke blev udplyndret efter stormen, og han hædredes for sit forhold med den hollandske reunionsorden og det danske ridderkors. Begivenhederne under dette felttog har B. skildret i et overordentlig smukt udstyret værk Stormen paa Stralsund, 1846. 1811 blev han virkelig divisionskvartermester og 1812 kar. major. Under hele felttoget 1813 var han souschef i prins Frederik af Hessens stab, hvis chef var hans ældre broder Carl B. Prinsen havde i brødrene en fortrinlig medhjælp; "to tapre, talentfulde Mænd der vilde have prydet enhver Generalstab". B. fremhævedes på en smuk måde efter fægtningerne ved Boden, Bornhøved og Sehested. Jan. 1814 blev han chef for generalkommandostaben og febr. 1816 souschef ved det danske armékontingent der under prins Frederik af Hessens kommando var i Frankrig 1816–18. Efter hjemkomsten var han lærer (guvernør) for den senere Frederik VII til 1826 da prinsen blev myndig.
Han blev kar. oberstløjtnant 1823, overkvarter-mester à la suite febr. 1826 og dec. s.å. overadjudant hos Frederik VI. 1831 var han i Frankfurt for at varetage statens interesser i den tyske forbundshær (10. armékorps). 1832 blev han kar. oberst, generalkvartermesterløjtnant 1833, kommandør for Livgarden til hest 1834 (til 1.1.1842), s.å. chef for landkadetkorpset og dec. 1839 chef for Den kgl. militære højskole; for disse to institutioner stod han i spidsen til sin død. 1840 blev han han skatmester i ordenskapitlet, kar. generalmajor 1841, generalløjtnant juli 1849 og dec. medlem af den kommission der blev nedsat for at pådømme den hjemkaldte generalguvernør på de dansk-vestindiske øer Peter v. Scholtens forhold. Han tog ikke aktiv del i treårskrigen, men blev efter freden kommanderende general i Holsten og Lauenburg (dec. 1851). B. var en meget smuk og anselig soldat. General de Meza bemærker noget spydigt om ham 1849: "(B.) besøgte mig (på Als) i Legemsstørrelse, debiterende om sine Bro- og Landgangsforsøg i Assens". -
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.