Frederik Bargum

Frederik Bargum, Henning Frederik Bargum, 1733-ca. 1800 (levede endnu 1792), købmand. Døbt 9.10. i Kbh. (Helligg.). B.s far var indvandret fra Tønder amt og hans moster var gift med den ansete københavnske tømmerhandler og negociant Carl Hieronymus Gustmeier der efter datidens skik også drev vekselhandel. Selv knyttedes han tidligt til dette købmandshus, og efter onkelens død førte enken det videre i kompagniskab med B. som ægtede hendes datter. Huset havde store leverancer til søetaten, og 1758 sendtes B. udenlands for at købe tømmer til flåden. To år efter overtog han på egen hånd forpagtningen af tobakshandelen i Danmark; ikke mindre end en tønde guld skulle han årlig erlægge til staten, og han fik titel af generaltobaksdirektør (31.12.1760). Det nye monopol blev dog ilde optaget, både af magistraten og befolkningen. En undsigelse mod B. blev opslået på Holmens kirke, og politimesteren måtte højtideligt love at almuen skulle få det samme kvantum tobak for en skilling som forhen. B. var således straks kommet i en skæv stilling til publikum, og da han heller ikke kunne komme ud af det med generaltoldkammeret fik han næppe begyndt denne virksomhed, før den (marts 1761) overdroges til Peter Borre. B. slog ufortrødent ind på nye foretagender. Han overtog franskmanden Douilhacs hattefabrik i Kbh., fik 1764 privilegium til at drive den videre og havde tillige en fiskebensfabrik. Allerede på dette tidspunkt var han så velstående, at han kunne lade N.-H. Jardin bygge sig en herskabelig gård i Amaliegade, det nuværende Gule Palæ. Men han stilede højere og ved oprettelsen af Det danske Guineiske Kompagni lykkedes det ham også at skabe sig en slags navnkundighed. Kompagniets væsentlige virksomhed var slavehandel. På rejser i England, Frankrig og Holland havde han set hvor stor avance denne handel gav, og det lykkedes ham at få et interessentskab i stand med de fornødne begunstigelser fra staten. Han fik 18.3.1765 oktroj på slavehandel i tyve år og I.II.s.å. kgl. koncession på forterne Christiansborg og Fredensborg på Guineakysten som underlagdes selskabets styre. Driftsplanen gik ud på at sende skibe til Guinea, købe guld, elefant-tænder og navnlig slaver, afhænde slaverne i Dansk-Vestindien og hjemføre råsukker i stedet. Der anskaffedes tre skibe hvoraf det første udsendtes 8.1.1766, et pakhus bag Børsen blev købt til raffinaderi og lagre. Mad. Gustmeier var oprindelig deltager men trådte hurtigt ud og synes derefter at have brudt med svigersønnen. Skønt kompagniet støttedes af regeringen der frafaldt indførselstolden på slaver til Vestindien havde det alligevel ingen rigtig fremgang og fallerede 1775. B. havde året før måttet fly af landet for at undgå kreditorerne, bl.a. skal Saint-Germain have betroet ham det meste af de 60.000 rdl. han 1772 modtog af den danske regering i stedet for pension. Senere flakkede B. om i udlandet. 1782 levede han i Wien hvor han oprettede et bankhus der imidlertid også gik fallit 1790, og to år efter opholder han sig i Alsace hvorfra han har forbindelse med venner i Paris. Her slipper foreløbig hans spor. Efter en tradition i familien skal han være død som købmand i Nantes, hvilket dog ikke har kunnet verificeres.