Frederik Hegel

Artikelstart

Frederik Hegel, Frederik Jakob Deichmann Hegel, 1.8.1880-17.2.1961, forlagsdirektør. I sine erindringer oplyser Frederik Hegel d.y. adskilligt om sin barndom, især om tilværelsen på Skovgård. Han taler ikke om sin skolegang, men det vides at han sammen med sine to ældre søstre modtog privatundervisning. I den Blå Bog siges der at han blev uddannet på Skt. Andreaskollegiet i Ordrup og på Niels Brocks handelsskole. En tidlig ansættelse på forlaget kedede ham, bortset fra at han med fornøjelse deltog i smådrillerierne afdelingerne imellem. Hans alt opslugende interesse i ynglingeårene var sejlsport, konstruktion af lystbåde m.v.; han tegnede selv flere. 1902–03 var han i USA hvor han undgik alt hvad der havde med forlag at gøre. Da han vendte hjem til Kbh. helligede han sig ikke mindst sit livs anden store passion, golfspillet, til hvis førende udøvere i Skandinavien han hørte. 1907–08 var han honorær attaché ved legationen i Bruxelles, vendte så atter tilbage til Kbh. hvor han fra efteråret 1908 udgav Maaneds-Magasinet der blev en succes, men som han tre år senere solgte til Egmont H. Petersen fordi han fra nytår 1912 indtrådte som direktør i Gyldendal. Samarbejdet med forlagets to ældre direktører blev kort. Ernst Bojesen forlod forlaget 1914, Peter Nansen 1916; den sidstes afsked gik ikke stille af. Også flere personer i overordnede stillinger blev udskiftet.

Efter sin tiltrædelse gennemførte Frederik Hegel en tiltrængt rationalisering af forlagets arbejdsgang med centralisering af en række funktioner til følge. I årene 1914–17 rettede han sine bestræbelser mod en effektivisering af markedsføringen af bøger. Han førte i første omgang sine synspunkter til sejr inden for boghandelens bestående organisation, men da nyordningen ikke virkede til hans tilfredshed udmeldte han pr. 1.1.1918 Gyldendal af Boghandlerforeningen hvorpå forlaget oprettede et eget distributionsapparat ved siden af det nedarvede. Systemet viste sig hurtigt at være overdimensioneret og indskrænkedes efterhånden mere og mere. I optimismen efter krigsophøret i 1918 blev der oprettet afdelinger i London og Berlin; de måtte i løbet af få år nedlægges. Af større betydning var det at den norske modstand mod at landets nationallitteratur udkom på et udenlandsk forlag efterhånden blev så stærk at den store afdeling i Oslo, fra 1922 formeret som et norsk aktieselskab, 1925 måtte afstås til et rent norsk selskab, hvor blot navnet Gyldendal Norsk Forlag mindede om fortiden.

Ikke alle Gyldendals forfattere imødeså med glæde, at styret efter Nansens afgang ville overgå til Frederik Hegel. Et forbigående træk var da også at nogle ældre forfattere udvandrede; lokkende honorartilbud fra nye forlag kan i visse tilfælde have spillet ind. Frederik Hegel lignede ikke sin farfar: generelt var hans forhold til forfatterne på få undtagelser nær reserveret; efter eget sigende drøftede han principielt aldrig deres bøger med dem. I øvrigt blev forlagets alsidige udgivelsespolitik videreført, og både inden for den danske og oversatte skønlitteratur tegnede det sig for en smuk andel af periodens bestsellers. Flere solide subskriptionsværker så lyset, og lære- og skolebogsafdelingen udvidedes yderligere, også den støttet af moderne markedsføring af bøgerne.

Mest optaget var Frederik Hegel af de udgivelser der skyldtes hans egne ideer: foretagender som den dansk-norske romankonkurrence 1921–23 med en præmiesum og øvrige betingelser af en størrelsesorden der vakte opsigt i den internationale forlagsverden; genudgivelsen 1924–28 af tidsskriftet Frem i ny skikkelse hvor abonnenttallet i den første toårsperiode langt oversteg 100.000, Gyldendals Bibliotek i 52 bind 1928–30 der ikke blev den succes som det havde fortjent. Det blev lanceret med et opbud af fantasifuld reklame der øgede Frederik Hegels ry og pressetække. Tilsvarende gjaldt de store nedsættelser i 1913 og 1931. Et katalog til den sidste med systematisk inddeling efter læsertyper dannede ikke skole. Tabsgivende var to udslag af Frederik Hegels hårdnakkede interesse for bladudgivelse: ugebladet Aftenlæsning, 1926–27 og engagementet 1932–36 i dagbladet Dagens Nyheder; i det sidste tilfælde drejede det sig om et millionbeløb. Med udgangen af 1939 fratrådte Frederik Hegel som direktør; indtil sin død var han medlem af forlagets bestyrelse.

Af natur var Frederik Hegel enspænder og tilbøjelig til at betragte aktieselskabet GBNF som en privatøkonomisk virksomhed. Varigt samarbejde lå ikke for ham. Det førte til konflikter som en mere smidig personlighed ville have undgået, og det mærkedes i hans forhold til sine meddirektører. Med boghandelens folk omgikkes han ikke, og hans tilbøjelighed til i vigtige forhold at støtte sig til ufaglærte outsidere var påfaldende. I sine erindringer, der ikke minder meget om memoirer i dette ords vedtagne betydning, viser han sig som en reflekteret iagttager af mennesker og fænomener, med hang til forenklede og kategoriske vurderinger. I sine velmagtsdage havde han en stor omgangskreds, men han døde ensom og bitter.

Familie

Frederik Hegel blev født i Ordrup, død på Skt. Lukasstiftelsen, Hellerup, begravet Ordrup kirkegård. Forældre: forlægger, senere etatsråd Jacob Hegel (1851–1918) og Julie L. F. Bagge (1857–1924). Gift 1. gang 1.10.1904 i Gentofte med Elisabeth Kathleen Margaret Redington, født 18.10.1878 i Galway, Irland, død 8.11.1962 i Nice, d. af godsejer, sheriff John Redington (1833–1911) og Alice Blake (1843–1912). Gift 2. gang 4.5.1939 i Kbh. (Holmens) med Grete Elisabeth Jørgensen, født 19.5.1911 i Lyngby (gift 2. gang 1943 med assurandør, kaptajn Erik Valentiner-Branth, 1894–1967), d. af kaptajn i hærens tekniske korps Valdemar Albert Torben Jørgensen (1874– 1914) og Juliane Marie Rasmussen (1877–1949). Ægteskabet opløst.

Udnævnelser

R. 1920.

Ikonografi

Mal. af F. Henningsen, 1901. Afbildet på tegn. af H. Jensenius, 1920 (Fr.borg) og af Alfred Schmidt, 1921 (sst.). Mal. af Augusta Thejll Clemmensen, 1945. Buste af Johs. V. Jensen, 1945. Tegn. af Otto Christensen, 1960 (Fr.borg). Livsmaske. Foto.

Bibliografi

F.H. i Dansk boghandlertid. 8.3., 15.3. og 21.6.1917. [Samme:] Gyldendal og da. boghandel, 1917. Samme i Bognyt 14.4.1934. Samme: Erindringer I–II. 1956. - Laur. Bruun i København 23.8.1918. Peter Nansen: Mine 20 år i Gyldendal, 1918. A. Dolleris: Danm.s boghandlere IV, 1919 150f. Henrik Koppel i Dansk boghandlertid. 21.12.1920. Samme: Spredte træk af boghandelens hist., 1932. Otto Borchsenius og Sv. Dahl i Nationaltid. 26.12.1920. Poul Levin i Tilskueren, 1920 II 419–32. Ekstrabl. 20.4.1934. Arthur G. Hassø: Den danske boghandlerforen.s hist. 1837–1937, 1937. Politikens mag. 28.8.1938. Laur. Nielsen: Gyldendal gennem 175 år, 1945. Det danske bogmarked 3.3.1961. H. Hvenegaard Lassen: De dsk. folkebibl.hist. 1876–1940, 1962. Aleks. Frøland: Vore forgængere, 1968. Samme: Dansk boghandels hist., 1974. Niels Birger Wamberg: Digterne og Gyldendal, 1970. Harald Grieg: En forleggers erindringer, ny udg. Oslo 1971. Carl Bergstrøm-Nielsen: Analfabeternes forlægger, 1974. – Breve i Kgl. bibl. (m. registrant).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig