Fridlev Skrubbeltrang

Fridlev Skrubbeltrang, Fridlev Sørensen Skrubbeltrang, 5.8.1900-12.2.1988, historiker. Fridlev Skrubbeltrang voksede op i et grundtvigsk præget gårdmandshjem i en egn hvor tidens politiske og religiøse strømninger brødes. Han gik i friskole, forberedtes til gymnasiet på Vrå højskole og blev student 1920 (Hjørring). Tidligt vakt interesse for samfundsspørgsmål og litteratur gjorde valget mellem dansk og historie vanskeligt, men efter et par års læsning bestemte Fridlev Skrubbeltrang sig for historien. Den litterære interesse blev dog ikke glemt. Fridlev Skrubbeltrang skrev digte – hans første trykte arbejde var et genforeningsdigt i Vendsyssels radikale dagblad – og han anmeldte i en årrække skønlitteratur i Højskolebladet. Som historiestuderende modtog Fridlev Skrubbeltrang som de fleste et stærkt indtryk af E. Arups forskning og personlighed, men han kom ikke til at høre til kredsen af egentlige Arup-elever. Specialet om 1700-tallets landboforhold blev skrevet til Aa. Friis. Fridlev Skrubbeltrang var 1926 en kort tid på Askov og 1926–28 lærer ved Rødding højskole. 1928 blev han cand.mag. i historie og dansk, og han fortsatte et par år sine studier i København. En pionerindsats i studiet af arbejderbevægelsens historie ydede Fridlev Skrubbeltrang her med en afhandling om septemberforliget (Sociale Studier i dansk Historie efter 1857, 1930). 1930–33 var han lærer ved Ubberup højskole hvorefter han atter bosatte sig i København for at forske. Den økonomiske basis var legater og skribentvirksomhed (især Højskolebladet), og Fridlev Skrubbeltrang tog fat på 1700-tallets landboforhold hvor han efter at have overvejet hoveriet som emne indledte studier i husmandsbefolkningens historie. Ved udgangen af 1937 havde Fridlev Skrubbeltrang i det store og hele færdiggjort sin afhandling, men blev så overdraget at forfatte Den danske Bonde 1788–1938 i forbindelse med stavnsbåndsjubilæet. Bogen er friskt skrevet og forbinder de lange linjer med en sikker socialhistorisk viden. Husmand og Inderste. Studier over sjællandske Landboforhold i Perioden 1660–1800, 1940, blev et skelsættende værk i dansk historieforskning. Det var betegnende at fakultetet til forsvaret (der aflystes pga. besættelsen) til den ene officielle opponent havde udpeget statistikeren H. Cl. Nybølle. Den giver med en for datiden usædvanlig fylde af kvantitative data et stort materiale til belysning af den sjællandske landbefolknings befolkningsforhold, leve- og erhvervsvilkår. Det banebrydende var opmuringen af fremstillingen på grundlag af gods- og lokalarkiver, skatte- og mandtalslister fremfor den traditionelle koncentration om centralt affødte og overvejende politiske kilder. Værket gav en bredde og en nuancering i billedet af de sjællandske landboforhold, ikke blot husmandsbefolkningens vilkår, og den kritiske behandling af kilderne og tidligere forsknings brug heraf blev normgivende. Værket er stofmættet til det stedvist tyngende, men i meget kan Husmand og Inderste (s.m. Albert Olsens samtidige indsats) siges at introducere en egentlig socialhistorisk linje i moderne dansk historieforskning.

Fridlev Skrubbeltrang skulle efter disputatsen endnu i en årrække leve af sin pen, suppleret med begrænsede undervisningsopgaver på Borups højskole, på Københavns univ. som undervisningsassistent for prof. E. Arup i 1943. Fridlev Skrubbeltrang var redaktionssekretær på Den danske Rigsdag 1849–1949, 1949–53, og han ledede i 1940'erne indsamlingen af materiale til en dansk prishistorie. S.m. Harald Jørgensen skrev Fridlev Skrubbeltrang Det Classenske Fideikommis, 1942, og i bøgerne Husmænd i Danmark, 1942, Den danske Husmandsbevægelse, 1943, Den danske Folkehøjskole, 1946 og Da staar en ny Tids Bonde-, 1948 gav han populært rettede, men sagligt velunderbyggede og instruktive fremstillinger. Ikke mindst bogen om folkehøjskolen udmærker sig ved en på en gang indlevet og nøgtern skildring af emnet. I Det danske Landbrugs Historie V, 1945 behandlede Fridlev Skrubbeltrang kyndigt udviklingen ca. 1880 til anden verdenskrig. Fridlev Skrubbeltrang kom i 1940erne i kontakt med Historikergruppen og bidrog (s.m. Kamma Struwe) til gruppens Danmarkshistorie med perioden 1750–1814. I en række dybtborende kildekritiske afhandlinger, ofte med udgangspunkt i andres arbejder, hævdede Fridlev Skrubbeltrang de strengeste krav til prøvelse af 1600- og 1700-tallets social- og økonomisk-historiske kilder. Bondeskifter og Foldudbytte, (Fortid og Nutid, 1939) vendte sig mod forsøget på at beregne foldudbyttet ud fra skifternes opgørelser, mens Hoveriindberetninger som Kilder til dansk Landbohistorie, sst. 1941 gav materiale til beregning af hoveriets organisation og omfang ca. 1770-ca. 1800, mens Fridlev Skrubbeltrang i Nogle Kilder til ældre dansk Landbrugsstatistik (Hist. T. ll.r.I, 1945) efter en indledning der præciserer Fridlev Skrubbeltrangs metodiske synspunkter kritisk vurderer metode og resultater i arbejder af C. Rise Hansen og Gunnar Olsen. Kapitelstakster og Kirkekøb (Festskrift til Erik Arup, 1946) argumenterer for benyttelse af amternes kirkekøbspriser som et sikrere mål for de faktiske priser end kapitels-taksterne, mens Om brugen af landbohistorisk talmateriale (Fortid og Nutid, 1955) atter med konkret udgangspunkt gentager de for Fridlev Skrubbeltrang grundlæggende krav til brugen af socialhistorisk kildemateriale og dets anvendelse i statistisk sammenhæng. Fridlev Skrubbeltrang havde sigtet mod universitetsansættelse og søgte 1948 professoratet efter E. Arup. Aksel E. Christensen blev foretrukket, men Fridlev Skrubbeltrang opnåede en særdeles anerkendende vurdering af sine forskningsmæssige kvalifikationer.

Til husmandsbevægelsens 50-års jubilæum gav Fridlev Skrubbeltrang i Den danske husmand I-II, 1952–54 en på en gang monumental og samtidig i bedste forstand folkelig skildring af husmændenes vilkår og organisationsarbejde gennem tiderne. Ikke mindst bd. I der fører fremstillingen frem til 1910 er et mønster på en stofmættet, saglig, men samtidig lettilgængelig og med emnet og anledningen samstemmende skildring mens bd. II kan forekomme mere tynget af det personal- og organisationshistoriske. For FAO skrev Fridlev Skrubbeltrang Agricultural development and rural reform in Denmark, 1953, en oversigt over perioden 1750 til 1940, og i Vore gamle tropekolonier II, 1953 behandlede han Dansk Vestindien 1848–80 – ikke overraskende med stor interesse for de socialhistoriske aspekter. 1956 blev Fridlev Skrubbeltrang ansat som lektor i landbohistorie ved Københavns univ. Han underviste fortrinsvis i emner fra 1600 til begyndelsen af dette århundrede, og han fik i mange tilfælde afgørende betydning for de studerende der valgte emner inden for dette felt og tidsrum. Hans styrke var den personlige vejledning, nært forbundet med en medleven i de studerendes ve og vel, og der kan med større ret end for mange andre universitetslæreres vedkommende tales om en egentlig elevkreds med snævre faglige og personlige kontakter også ud over studietiden. Forfatterskabet fortsattes med Den Sjællandske Bondestands Sparekasse 1856–1958, 1959, og den bredt anlagte og velafvejende fremstilling af hedeopdyrkningens og Hedeselskabets historie frem til 1914 Det indvundne Danmark, 1966.

Fridlev Skrubbeltrang havde nu ubetinget placeret sig som den førende skikkelse i studiet af danske landboforholds historie, og Landbohistorisk selskab, i hvis arbejde Fridlev Skrubbeltrang først efter nogen tid indtrådte, markerede 70-års dagen med udsendelsen af et festskrift. I selskabets skriftrække Bol og by udgav Fridlev Skrubbeltrang M. H. Løvenskiolds hoveridagbog 1795–97, 1973 med en kyndig indledning. På en gang status og forskningsprogram var Tradition og nyindstilling ved benyttelse af kilder til dansk landbohistorie (Fortid og Nutid, 1970), mens Fridlev Skrubbeltrang i Studier over gårde, gårdbrugerantal og brugsstørrelser i det 17. århundrede (Hist. T. 12.r.V, 1971), påny analyserede Henrik Pedersens grundmateriale til værket om matriklen af 1688 (genudsendt med efterskrift af Fridlev Skrubbeltrang 1975) og gav en mere nuanceret fremstilling og udviklingstendenserne i århundredet. Fridlev Skrubbeltrang havde i en årrække arbejdet med udforskningen af fæsteforholdene i 1700-tallets Danmark og fremlagt delresultater i Fæstegården som forsørger (Jyske saml., 1961) og Developments in tenancy in eighteenth Century Denmark as a move towards peasant proprietorship, Scand. econ. hist. Rev. 1961. Undersøgelsens hovedresultater blev indarbejdet i Det danske landbosamfund 1500–1800, 1978, hvor Fridlev Skrubbeltrang kan siges at afrunde sin forskning og sit forfatterskab gennem næsten et halvt århundrede. Tyngdepunktet er behandlingen af perioden 1660–1800, og som hovedakse fungerer fremstillingen af forholdet fæster-gods. Fridlev Skrubbeltrang viser den faktiske udbredelse af familiefæstet op gennem århundrederne, og det er en afgørende landvinding at undersøgelsen omfatter hele landet med en redegørelse for de regionale variationer. Fridlev Skrubbeltrang har i fremstillingen indarbejdet den kritiske vurdering af kildematerialet og af andres arbejder, og han stræber selv efter en afvejet og redelig fremlæggelse af sine resultater, så langt grundlaget kan bære. Fridlev Skrubbeltrangs dybe fortrolighed med tiden og dens kildemateriale, hans vilje til uhildet vurdering af fortiden (fx ridefogedens rolle) giver særlig de senere afsnit af bogen karakter af et standardværk på sit felt.

I Fridlev Skrubbeltrangs virke og forfatterskab løber to linjer sammen. Han viderefører og formidler centrale erfaringer fra den klassiske kildekritik til anvendelse på nyere tids kildemateriale, ikke mindst når det benyttes i statistiske øjemed. Hans krav til nøje prøvelse af kildegrundlaget har afgørende præget dansk socialhistorisk forskning i de seneste årtier. Fridlev Skrubbeltrang har vist mindre interesse for mere synteseprægede betragtninger, men har afgrænset sit arbejdsområde i forhold til fx den snævert politiske eller økonomiske historie. I sine bedste arbejder er han en betydelig skribent, og overalt fremlægger han sine resultater i et ukunstlet, naturligt dansk. Fridlev Skrubbeltrang har stræbt efter nuancering, afvejede domme og forsigtighed i konklusionerne hvor grundlaget har forekommet ham usikkert. Denne stræben kan præge hans fremstilling og berøve den ydre appel, men til gengæld får hans læsere redelig og velovervejet besked om fortiden. Egen baggrund og opvækst, et vedkendt og fastholdt tilhørsforhold til centrale folkeligt-demokratiske ideer i det danske landbosamfund har gjort ham valget af emner og af virkefelt naturligt. Ved sin personlighed og ved sin forskning har Fridlev Skrubbeltrang inden for dansk social- og landbohistorie og inden for kredsen af denne disciplins dyrkere sat sig de dybeste spor. – Fridlev Skrubbeltrang blev medlem af Kgl. danske selskab for fædrelandets historie 1949 og var dettes sekretær 1950–55. 1965 blev han medlem af Videnskabernes selskab.