G.A. Gedalia

G.A. Gedalia, Gottlieb Hartvig Abrahamson Gedalia, 13.4.1816-10.3.1892, baron, bankier. Født i Kbh. (Mos.), død sst., begravet sst. (Mos. Vestre). Gennem sin slægt var G. nært knyttet til administrationen af den mosaiske menighed i Kbh. idet såvel hans oldefar som farfar i ca. 50 år var overrabbinere. Selv blev han udlært sadelmager og arbejdede nogle år som svend på forskellige værksteder. For at supplere sin beskedne indtjening begyndte han i 1840erne som "fyraftensarbejde" at beskæftige sig lidt med spekulation i aktier og obligationer. Handelen greb om sig -stimuleret af G.s energi og åbenbare evner for branchen, og 1848 søgte han om veksellererborgerskab og fik det. Maj 1849 åbnede han sit kontor på hjørnet af Højbro Plads og GI. Strand. - G. var en ejendommelig personlighed og i mange henseender et fuldgyldigt medlem af den skare originaler der færdedes i forrige århundredes hovedstad. Som finansmand var han et naturtalent; som menneske var han forfængelig indtil det sygelige, snakkende, brovtende og taktløs - ikke underligt, at han, også på grund af sin mærkelige udtryksform, blev et yndet offer i vittighedsbladene. På den anden side var han også godmodig og særdeles hjælpsom over for nødlidende. – G.s forretning udviklede sig med årene til en af de betydeligste i landet, og han nød både her og ude i Europa stor tillid. Han blev portugisisk generalkonsul 1866, og 1870 købte han en barontitel i San Marino. Storpolitik drøftede han gerne med herværende diplomater, og hans højdepunkt på dette område faldt omkring 1870 da han efter spansk opdrag forhandlede med Christian IXs bror, prins Hans, om overtagelse af Spaniens trone. – Allerede i 1850erne arbejdede G. med planer om oprettelse af en privat storbank; men som så ofte siden kom C. F. Tietgen ham på tværs, og først ca. 1870 var tiden moden til et nyt forsøg der 1871 resulterede i stiftelsen af Landmandsbanken. G. skaffede kapitalen og fik som direktør ansat sin gamle medarbejder Isak Glückstadt. i begyndelsen af 1870erne tjente G. store penge, bl.a. på anlægget af Vendsysselbanen (Ålborg-Hjørring-Frederikshavn) og på havneanlæg; men overtagelsen af den sjællandske nordvestbane til Kalundborg blev begyndelsen til enden på hans storhedstid. Han led store tab på entreprisen, henvendte sig forgæves til Tietgen om hjælp fra Privatbanken og forlod endelig 1875 landet som fallent. Udlændighedstiden, der tilbragtes i USA, blev dog kun kort. Allerede sidst på året var han hjemme igen, og så stor var tilliden stadig til ham at han gennem lån fra venner blev sat i stand til at begynde en ny veksellererforretning. Sine gamle højder nåede han imidlertid aldrig. Børsen var lukket for ham, og trods ihærdig kamp gennem mange år kom han der aldrig mere. Ved en enkelt lejlighed da han selv troede at formaliteterne atter var i orden blev han endog bortvist. – G.s sidste år blev triste og bitre. En bedragerisigtelse som hans kompagnon, fru Otto, rejste mod ham, faldt dog til jorden. Den endte med en bøde på 100 kr. for falsk med stempelmærker. Om sagen udgav G. et skrift.

Familie

Forældre: handelsbetjent Hartvig Abrahamson (G.) (ca. 1778– 1858) og Henriette Nathan Jacobsen (1785-1863). Gift 3.12.1842 i Kbh. (Holmens) med Helene (Rebekka) Cathrine Lundquist, født 20.11.1819 i Kbh. (Frue), død jan. 1888 i New York, d. af klejnsmedemester Peter L. (ca. 1774-1845) og Maren Rebekka Lind (ca. 1781-1826).

Ikonografi

Tre akvareller af J. C. Deichmann (Kgl. bibl.). Mal. af J. V. Gertner, 1869. Tegn. af Victor Hansen. Flere træsnit i ens type 1873 og 1874, bl.a. af W. Obermann. Flere karikaturer i træsnit. Foto.

Bibliografi

G. A. G.: Til medborgere. Fornøden oplysning om den imod mig anlagte justitssag, 1881. – Johs. Werner: G. og hans forfædre, 1933. Dagbl. 13.3.1892. Jul. Schovelin: Privatbanken i Kbh. 1857-1907, 1907. Samme: Landmandsbanken 1871-1921, 1921.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig