G.E. Brock

G.E. Brock, Gustav Edvard Brock, 6.2.1816-29.12.1878, højesteretsadvokat, politiker. Født i Kbh. (Helligg.), død sst., begravet sst. (Holmens). B. blev student 1832 fra det v. Westenske institut, juridisk kandidat 1837, 1847 overretsprøve-prokurator, 1849 højesteretsadvokat. 1860 blev han landstingsmand for Kbh., og 1870–78 medlem af rigsretten. Som advokat regnedes B. blandt sin samtids ypperste. Med omfattende juridiske kundskaber forbandt han æstetisk og historisk dannelse. Under et studieophold i Paris havde han navnlig studeret fransk strafferetspleje og advokatorisk talekunst, som han havde tilegnet sig i et sådant omfang at hans procedureform vakte opmærksomhed ved dens styrke og overbevisende kraft. I højesteret stod B. og C. Liebe, den anden af tidens mest fremtrædende højesteretsadvokater over for hinanden i en række vigtige sager. Blandt hans mest kendte sager var aktoratet i rigsretssagen af 1855 mod ministeriet Ørsted – med bl.a. Liebe som defensor -der ikke mindst ved dets påstand om højforræderi pådrog ham A. S. Ørsteds kritik i skriftet Belysning af de med Hensyn til Rigsretsdommen af 28. Febr. 1856 paa Høiesteret gjorte Angreb, 1856. I den mod C. St. A. Bille som redaktør af Dagbladet 1866 anlagte sag for majestætsforbrydelse var B. defensor. B.s juridiske position skaffede ham sæde i forskellige lovkommissioner, således proceskommissionerne af 1857 og 1868 og straffelovkommissionen af 1859. 1872 var han medindbyder til De nordiske juristmøder og medlem af den danske bestyrelse af dem. Som politiker nåede B. ikke frem i forreste linie; han følte sig næppe hjemme i landstinget, hvor hans særlige art af veltalenhed ikke ganske fandt genklang; som gammel nationalliberal stillede han sig kritisk over for J. B. S. Estrup, medens han på den anden side var modstander af en parlamentarisme bygget på folketingets ubetingede overvægt. Sagligt deltog han i forhandlingerne bl. a. som ordfører for straffeloven og fæsteloven.

Familie

Forældre: urtekræmmer Frederik Christian B. (ca. 1770–1824) og Anna Cecilie Pihl (1782–1871). -23.9.1848 i Kbh. (Frue) med Amalie Bjerring, født 20.6.1821 på Frbg., død 23.2.1872 i Kbh. (Holmens), d. af overretsprokurator Niels Christian B. (1773–1840) og Pauline A. N. Kjeldskov (1783–1872).

Udnævnelser

R. 1857. DM. 1874.

Ikonografi

Buste af H. V. Bissen, 1853 (St. mus.; Glyptoteket). Mal. af W. Marstrand, 1868. To træsnit 1879, det ene af H. P. Hansen. Studie af J. Roed og tegn. af O. Bache. Foto.

Bibliografi

Zodiacus i Nær og fjern VIII, 1879 nr. 340. III. tid. 5.1. s.å. Nutiden 12.1. s.å. A. F. Kriegers dagbøger 1848–1880, udg. Aage Friis m.fl., I-VI I, 1920–25. Danske politiske breve fra 1830erne og 1840erne II-IV, 1948–58. Stig Iuul i Den da. rigsdag 1849–1949 V, 1953 564–74. Povl Bagge m.fl.: Højesteret 1661–1961 II, 1961 252 478f. M. P. Bruuns dagbog 1856–74, udg. Vagn Dybdahl og Birgit Niichel Thomsen, 1961. – Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig