Gaspard de Bois-Clair

Gaspard de Bois-Clair, Gaspard Antoine de Bois-Clair, ca. 1654-31.1.1704, hofpræst, kunstner. Født i St. Bonnet le Château i stiftet Lyon. B.-C. indtrådte i Jesuiterordenen og virkede i forskellige gejstlige stillinger i Frankrig, bl.a. som præst for kadetterne i Rochefort, siden for nonnerne i Notre Dame-klosteret i Fontenay le Comte. I mange år var han plaget af tvivl om den katolske religions sandhed, og under påskud af at ville søge helbredelse for en alvorlig paralytisk sygdom flygtede han 1688 til Rotterdam hvor han kom under calvinsk påvirkning. Til sidst gik han i Haag over til den reformerte kirke og opholdt sig derpå et par år i Holland og England. 1690 kom han til Kbh. hvor han især fandt beskyttelse hos dronning Charlotte Amalie. Snart blev han stærkt påvirket i luthersk retning og tænkte på at konvertere på ny. Imidlertid søgte den reformerte menighed at få ham til at drage bort fra landet, og da han i sin vaklende sindsstemning heller ikke kunne bekvemme sig til at gå over til den lutherske kirke så hurtigt som man fra denne side ønskede klagede biskop Hans Bagger over ham og fik kongen til at dømme ham til for stedse at rømme riget. B.-C. var da allerede flygtet, men vendte om, lod sig optage i den danske statskirke 1693 og vandt i den grad kongeparrets tilgivelse at han ikke blot fik skænket betydelige pengegaver, men endog s. å. blev udnævnt til fransk hofprædikant. Sin religiøse udvikling har han på interessant måde skildret i Lettre justificative, 1693. Han udgav siden flere andre skrifter, deriblandt Luthers katekismus med fransk og tysk oversættelse, 1695 og et udvalg af salmer til brug ved den franske gudstjeneste i slotskapellet, 1694 og 1696. Flere af hans bøger er delvis at opfatte som indirekte forsvarsskrifter for ægtheden af hans omvendelse. Dette synes også at have været nødvendigt thi skønt luthersk-ortodokse gejstlige som H. Bornemann, H. Wandal og H. G. Masius priste ham i de højeste toner var der mange der stadig betragtede ham med mistro. Bl.a. forfattede en fransk kaptajn de Gissey et smædeskrift mod ham, men kongen gav ham oprejsning ved at befale at dette skulle brændes af bøddelen på Gammeltorv 1699. – B.-C. var tillige kunstner og havde evner som tegner. Hans gentagne forandring af religion påvirkede også hans kunst. Således malede han 1696 til Trinitatis kirke et billede forestillende Timoteus som en mand af tre religioner (jf. hans skrift La Vie de Saint Timothée, 1695), og som illustration til et andet skrift Discours évangélique, 1696 tegnede han en fremstilling af jomfru Maria med en kunstlet forklaring af at også hun havde tilhørt tre religioner, den jødiske, calvinske og lutherske. Arbejder af ham findes bl.a. på Rosenborg, Frederiksborg og Fredensborg samt kunstmuseet. – 1699 holdt B.-C. en siden udgiven fransk ligprædiken over Christian V. Den er – som hans øvrige arbejder – affattet i et smukt og elegant sprog, præget af gallisk ånd, men også af en iøjnefaldende forkærlighed for det søgte og allegoriske. Sine sidste år synes han at have tilbragt i Glückstadt. Et usikkert forlydende vil vide at han til slut vendte tilbage til Romerkirken.

Familie

Gift.

Bibliografi

Erik Pontoppidan: Annales ecclesiæ danicæ IV, 1752 669–73. D. G. Zwergius: Det sjællandske cleresi, 1754 721–26. P. F. Suhm: Saml. til den da. hist. I 3. hft., 1780 194. Årsberetn. fra det kgl. gehejmearkiv VII, 1883 5 64. Kgl. kammerregnskaber fra Frederik IIIs og Christian Vs tid, udg. Emil Marquard, 1918 432 434 438 441 479 485 528. Jan Steenberg i Hist. i medd. om Kbh., 1966 12 18.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig