Georg 1.

Artikelstart

Georg 1., Christian Vilhelm Ferdinand Adolph G., 24.12.1845-18.3.1913, konge af Grækenland. Født i Kbh. (Slotsk.), død i Saloniki, begravet på Tatoi ved Athen. Prins Vilhelm, som han i almindelighed kaldtes, var næstældste søn af prins Christian og prinsesse Louise og voksede op ved det beskedne lille københavnske hof, om vinteren i det gule palæ og om sommeren på Bernstorff. Da han viste lyst til søen kom han 1861 ind på søkadetakademiet og deltog i den følgende tid i nogle øvelsestogter. Han var vel lidt af kammerater og overordnede på grund af sit gode humør, og alt tegnede i begyndelsen af året 1863 til at der foran ham lå en række sorgløse og muntre ungdomsår som dansk søkadet. Da forandredes i løbet af få måneder ganske dette fremtidsperspektiv. 1862 var kong Otto af Grækenland blevet styrtet, og det bayerske hus erklæret for afsat for stedse. Et Tint og langvarigt diplomatisk spil tog sin begyndelse, men efter at et forsøg fra engelsk side på at få Victorias søn Alfred valgt til konge var strandet på de andre magters misfornøjelse gik forhandlingerne i hårdknude. Da ankom i foråret 1863 prins Christian med familie til London for at deltage i festlighederne i anledning af søsteren Alexandras formæling med prinsen af Wales, og i følget befandt sig prins Vilhelm. På ham havde ingen tidligere tænkt, men for det engelske diplomati blev han nu pludselig den eneste der kunne være tale om, de andre stormagter sluttede op omkring hans kandidatur, og i den græske nationalforsamling valgtes han enstemmigt 30.3., inden den danske konge eller prins Christian havde givet sit samtykke. Prinsens far nærede mange betænkeligheder ved at sende sønnen bort fra det stille og kærlige hjem til det urolige og stadig gærende Balkan, og fra familiens side krævedes der meget vidtgående finansielle garantier. En lang række vanskelige forhandlinger tog deres begyndelse. I Danmark var valget blevet modtaget med begejstring. Frederik VII var stærkt stemt for tanken, og ministeriet håbede ved at gøre England denne vennetjeneste at forbedre landets almindelige politiske stilling. Fra Grækenland mødte en deputation under ledelse af admiral Konstantin Kanaris, helten fra frihedskrigen, og til sidst gav prins Christian sit samtykke. Ved en højtidelighed på Christiansborg slot modtog Frederik VII på prinsens vegne tilbudet. 17.9. forlod prinsen Kbh., og over London og Paris nåede han 30.10. sit nye rige. I hans følge befandt sig grev Wilhelm Sponneck (1815-88) som havde lovet faderen at stå ved sønnens side de første vanskelige år, men allerede 1865 tvang den græske folkestemning ham bort.

Som morgengave medbragte G. de ioniske øer, og herved opfyldtes et længe næret nationalt ønske; men dette alene var ikke i stand til at grundfæste det nye dynasti. Et langvarigt og besværligt opbygningsarbejde måtte finde sted der stillede store krav til den unge monarks arbejdsevne og personlige optræden. Men arbejdet lykkedes, og under G.s næsten 50-årige regering undergik landet en fuldstændig forvandling. Også de nationale udvidelseslyster lykkedes det ham at tilfredsstille. På grund af kongens personlige forbindelser navnlig i England fik Grækenland 1881 store udvidelser i Thessalien. Derimod kunne han ikke afværge krigen 1897 om Kreta, men tronen modstod de rystelser denne katastrofe gav anledning til. 1912-13 foregik under G.s ledelse erobringen af de sidste græske provinser mod nord, og det var under troppernes sejrrige indtog i Saloniki, nogle få uger før kongens 50 års regeringsjubilæum at han faldt for en sindssyg morders hånd.

Som alle Christian IXs børn følte G. sig altid nær knyttet til barndomshjemmet, og så ofte han kunne tog han ophold i Danmark. Særlig stærke bånd bandt ham til Kbh., og han elskede at slentre omkring i byen, ganske alene, iagttagende livet og menneskene omkring sig. En del af sin formue anbragte han i københavnske ejendomme. Han ejede ved sin død palæet Bredgade 42 (Kong G.s palæ), ejendommen Ved Stranden nr. 14 (D. B. Adlers gård) og landejendommen Smidstrupgård. – Admiral i den danske flåde 1863.

Familie

Forældre: senere kong Christian IX (1818-1906) og Louise (1817-98). Gift 27.10. 1867 i St. Petersborg med storfyrstinde Olga Konstantinovna af Rusland, født 4.9.1851 på Paulovsk ved St. Petersborg, død 19.7.1926 i Rom, d. af storfyrst Konstantin Nikolajevitj (1827-92) og prinsesse Alexandra Josifovna af Sachsen-Altenburg (1830-1911). – Bror til Alexandra, Dagmar (1847-1928), Frederik VIII, Thyra og Valdemar (1858-1939).

Udnævnelser

R. E. 1863. DM. 1863. S.Kmd. 1871.

Ikonografi

Mal. af A. Schiøtt, 1853 (Rosenborg). Litografi efter foto som dreng. To tegn. af A. Schiøtt ca. 1862(Fr.borg). Mal. af P. Hagelstein, 1863 (sst.), litograferet af Léon Noël, 1863, af Tuerlinckx og gengivet i græsk træsnit samt malet kopi af H. Frederiksen, 1963. Engelsk træsnit 1863. Buste af F. Stramboe, 1863. Litografi af E. Fortling efter foto, gengivet i flere litografier og træsnit, bl.a. efter tegn. af A. Dorph. Flere stik af Weger, af Carl Mayer, samt litografi og træsnit, G. i græsk dragt, bl.a. af A. Pingot, Paris, og Hartwich, Berlin. Afbildet på et par tyske satiriske træsnit 1863-64. Buste af G. Philippotes, 1866 (Fr.borg). Træsnit af P. Hansen, 1867. Afbildet på mal. af Th. Patini 1873 efter foto fra 1870. Karikerende farvelitografi 1876 sign. Spy. Træsnit 1880. Afbildet på litografi af den da. kongefamilie af J. Thorsøe. Mal. af E. Jerichau Baumann. Afbildet på L. Tuxens mal. af kongefamilien i havesalen på Fredensborg 1883-86 (Chr.borg) og på mal. af G. Brock, 1885, litograferet af J. Hassel. Litografi af I. W. Tegner 1887-88 efter foto. Træsnit af C. Pauli, 1880, efter foto. Græsk litografi 1888. Afbildet på Tuxens mal. 1896 af zar Nicolai IIs modtagelse 1894. Mal. af O. Bache, 1898 (glyptoteket). Afbildet på en del scener fra Chr. IXs hof, bl.a. flere tegn. af K. Gamborg (bl.a. Fr.borg), træsnit af B. Olsen, af G. Durand, gruppelitografier af bl.a. E. Fortling. Afbildet på A. Jerndorffs mal. af Chr. IXs modtagelse af G., 1904 (Chr.borg) og på skulpturudkast af indtoget i Saloniki 1913 af H. Wederkinck, 1914; samme emne malet af L. Tuxen 1914-16. Mal. af sidstnævnte 1914 (Fr.borg). Buste af Nielsine Petersen (Fredensborg slotspark). Buste (Maroussi ved Athen). Foto. Min. af J. Zehngraff (Rosenborg). – Mindesøjle på dødsstedet i Saloniki.

Bibliografi

Statsrådets forhandl. IX, 1970. – Berl. tid. 19.3.1913. Politiken s.d. W. Christmas: Kong G. I, 1913. N. Neergaard: Under junigrundloven II, 1916 664-73. Klaus Berntsen: Erindr, fra rigsdags- og ministerår, 1925 199-203. J. P. Trap: Fra fire kongers tid I-III, 1966-67. Orla Lehmann: Den græske tronfølgesag 1863, udg. Johs. Lehmann, 1970. Bo Bramsen: Huset Glücksborg I-II, 1975. – Papirer i Rigsark. (kongehusets ark.). Breve i Kgl. bibl.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig