Georg Thylstrup, Georg Christian Peter Thylstrup, 31.7.1884-21.2.1930, sølvsmed, keramiker, billedhugger. Født i Roskilde, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). T. voksede op i Roskilde og kom efter konfirmationen i guldsmedelære i lire år. 1902 rejste han til Kbh. og arbejdede her et par år i Mogens Ballins værksted og dernæst en tid hos Georg Jensen. 1907 begyndte han selv at udstille på Charlottenborg (smykker med indlagte stene) og udstillede siden her 1908, 1910, 1915 og 1927. På De 13's udstilling var han repræsenteret 1909 og 1910, på Kunstnernes efterårsudstilling 1909, 1912, 1914–15, 1927–28 og 1930 (mindeudstilling) saml på Forening for kunsthåndværks udstilling 1909. I udlandet udstillede han bl.a. i Kunstgewerbemuseum i Berlin 1910, i Stockholm 1917 (bronzearbejdcr sammen med Einar Utzon-Frank) og 1928, i Paris 1925 og i Barcelona 1929.

Som kunsthåndværker fik T. den bedst mulige start i Ballins og Georg Jensens værksteder, og efterhånden befriede han sig i nogen grad fra det lidt tunge "skønvirke"-præg der karakteriserede disse værksteders ornamentik, og arbejdede videre med stor selvstændighed i en egen lettere og friere stil. 1911 fik han ansættelse ved Den kgl. Porcelainsfabrik hvor han skulle udføre metalmonteringer til fabrikkens nye stentøjsproduktion i samarbejde med keramikeren P. Nordstrøm. Hans fine kobber- eller bronzelåg og -sokler med trådpålægninger og forskellige slags patinering og forgyldning, som havde deres forbilleder inden for kinesisk kunst, viste ham som en yderst raffineret metalarbejder med en forfinet sans for proportioner og dekorative detaljer, og navnlig i udlandet skaffede denne side af hans virksomhed ham stor anerkendelse. – I årene omkring den første verdenskrig hvor statuettekunsten havde så rig en blomstring ydede T. også på dette område en betydningsfuld indsats. Hans små bronzer, ofte groteske som fx. Amme, Etatsraadinden og Koloratursangerinde (udstillet 1915) er ejendommelige ved deres paradoksale formsprog. De er, som så mange af hans figurer, ikke opbygget skulpturelt men skabt under en øjeblikkelig inspiration som i en leg med stoffet. De fine dekorative ciseleringer der er lagt uden på formen viser håndværkerens glæde ved detaljen, og hans stræben efter en forfinelse af bronzeteknikken gav sig til kende i tekniske raffinementer som lueforgyldning og forskellige farvede patineringer. Et fint malerisk spil ses fx i Kunstindustrimuseets lille figur Nøgen Pige, 1916 som i formen viser tilknytning til Utzon-Frank. I denne periode har der i det hele taget utvivlsomt fundet en indbyrdes påvirkning sted mellem disse to kunstnere. For en mand med T.s udprægede materialesans faldt det naturligt, når han daglig færdedes på en porcelænsfabrik, også at forsøge sig med keramikken. Han blev snart fortrolig med det nye stof og fik lejlighed til at udfolde sine evner også på dette felt. Han forstod at keramik var noget der ikke blot skulle nydes gennem øjet, men at det både i stof og form skulle føles behageligt i hånden. Hans værdifuldeste arbejder er nogle små figurer i gråt porcelæn dekoreret med blomsterranker i blåmaling efter fabrikkens gamle musselmønster, hvis dristige dekoration leder tanken hen på gamle delfter fajancer, mens deres yndefulde form bringer kinesiske porcelæns-statuetter i erindring. Disse småfigurer (fx Pige med Hind, Munk og Pige, To Munke osv. fra omkr. 1913–14) er ikke, som så ofte, skulptur sat om i et keramisk materiale. De er følt og tænkt som porcelæn og indtager i kraft af deres udsøgte kvalitet en fornem plads inden for dansk keramikkunst. På fabrikken har T. desuden arbejdet med chamottestentøj (fx den store uglaserede krukke med figurmaleri i Det Rohsska konst-slojdmuseet i Göteborg) og gjorde de første kunstneriske forsøg med fabrikkens nye celadon-porcelæri (prøver i Kunstindustrimuseet). I længden havde T. dog svært ved at klare sig på fabrikken. Han kunne dårligt indordne sig og arbejde med den støthed en sådan virksomhed kræver, og til slut bragte hans uregelmæssige livsvaner ham på kant med direktionen, og han forlod fabrikken. En tid arbejdede han for Grann & Laglye og udførte for dette firma nogle af sine bedste sølvarbejder der kom frem ved Parisudstillingen 1925. Det var dåser, bægre og opsatser dekoreret med påloddede figurer der var savet ud i plade og forgyldt eller oxyderet. 1924 knyttedes han til P. Ipsens Enke, som netop i disse år var ved at oparbejde en mere lødig produktion, og for denne virksomhed fik T. den største betydning. Han skabte en lang række populære modeller som egnede sig for reproduktion. De blev udført i ler dels med den nye såkaldte "jade-glasur", dels uglaserede i poleret ler med stedvis glasur i stærke farver. Foruden en del askebægre og skåle med malet dekoration var der en mængde figurer, overvejende humoristisk opfattede som fx Skiftedag, Konen med Æggene, Kone med Fisk osv. eller de mere groteske som Havfrue, Leda med Svanen, Havhest m.v. – Foruden i Kunstindustrimuseet og Den kgl. Porcelainsfabriks museum er T. repræsenteret i en række museer i udlandet, bl.a. i Stockholm og Hekingfors, i British museum, Kaiser Friedrich museet i Berlin, Metropolitan museet i New York og i Musée national de la céramique i Sévres.

Familie

Forældre: typograf Carl Bunke T. (1851–92) og Karna Carlsen (1857–1931). -22.12.1909 i Kbh. (Johs.) med Gunild Andrea Hertha Nehm, født 16.3.1889 på Frbg., død 12.10.1975 i Roskilde, d. af ekspedient i DFDS August Bernhard N. (1860–1907) og Charlotte Mathilde Nikoline Boisen (1863–1945).

Ikonografi

Tegn. af Jais-Nielsen, 1910. Karikatur af Carl Jensen 1910 og 1911. Tegn. af E. Utzon-Frank, 1916(Fr.borg).

Bibliografi

Emil Hannover i Det danske kunstindustrimuseums virksomhed, 1914 8; 1917 57; 1918 41; 1919 66. Ivan Munk Olsen i Skønvirke XII, 1926 159f. Samme i Nyt t. for kunstindusiri I, 1928 32–37; II, 1929 158f. Arnold Krog sst. III, 1930 33–36. Sig. Schultz i Kunstnernes efterårsudstill.s katalog 1930 20f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig