Gregers Wad

Gregers Wad, 18.6.1755-25.3.1832, mineralog. Født i Viborg, død i Kbh. (Helligg.), begravet sst. (Ass.). W. dimitteredes 1773 fra sin fødebys latinskole og begyndte at studere teologi ved universitetet, men allerede efter anden eksamen forlod han dette, vistnok af økonomiske grunde, og tog plads som huslærer idet han samtidig studerede filologi. Efter nogle års forløb kom han som lærer for et par unge mennesker i huset hos professor B. Riisbrigh hvor han fik adgang til dennes bibliotek; hans lyst til naturhistorien vaktes herigennem, og hans senere svigerfar M. T. Brünnich tog sig varmt af hans videre uddannelse heri. 1791-92 foretog han en rejse med sin ældste elev, den senere kammerjunker Fr. Hoppe, til Norge og Sverige, derefter 1792-95 over Göttingen og Wien gennem Schweiz til Rom, hvor han opholdt sig over et år. På disse rejser høstede han et rigt naturhistorisk udbytte, og efter sin hjemkomst 1795 blev han ansat som ekstraordinær professor i mineralogi og zoologi, som ikke havde været doceret siden Brünnich 1789 blev forflyttet til Norge. 1803 udnævntes han til ordinær professor i samme fag. Hans hovedinteresse var knyttet til mineralogien og geologien, hvor han følte sig stærkt tiltrukket af tyskeren A. G. Werner til hvem han støttede sig i sine forelæsninger, og som han indførte i litteraturen gennem Tabulae synopticae terminorum systematis oryclognostici Werneriani, latine, dan. et german. editae, 1798. Fra hans hånd foreligger desuden flere mindre mineralogiske afhandlinger og nogle zoologiske oversættelser, særlig af Cuvier; men hans hovedbetydning ligger i hans virksomhed som museumsmand. Som universitetsprofessor fik han ledelsen af Natur theatret der omfattede såvel den mineralogiske som den zoologiske samling der ikke havde haft nogen egentlig ledelse siden Brünnichs forflyttelse. Det modtog under W. store gaver fra grev J. G. Moltke med hvem han stadig var i nær forbindelse. Han førte også tilsyn med de til Det kgl. museum for naturvidenskaberne 1802 erhvervede store samlinger der opbevaredes på Rosenborg. Da naturhistorieselskabets samlinger 1805 overgik til museet fik han endvidere overopsynet med disse, men de forblev vedvarende i de gamle lokaler på Østergade. W. havde således samtlige mineralogiske og zoologiske samlinger underlagt sig, og hans betydelige virksomhed herved har for efterverdenen sat sig spor i et stort og omhyggeligt katalogiseringsarbejde af de mineralogiske samlinger. 1810 overgik de zoologiske samlinger til den første professor zoologiæ J. Rathke, der ligeledes overtog undervisningen i zoologi. Ved omordningen 1829 af det kgl. museums forhold blev W. meddirektør. W. blev 1800 medlem af Videnskabernes selskab, senere tillige af flere udenlandske; 1821-22 var han universitetets rektor. Hans kærlighed til hans ungdomsvidenskab filologien sporedes i hans almindeligt beundrede latinske taler. – Virkelig etatsråd 1814.