Gudrun Franck

Gudrun Franck, 12.9.1906-9.4.1956, bibliotekar. Født på Frbg, død sst., begravet Solbjerg kgd. Efter studentereksamen 1925 fra Nørre gymnasium gennemgik F. bibliotekaruddannelsen ved Frbg. kommunebiblioteker med bibliotekareksamen 1930. Hun var 1937-56 Frbg.s første ledende børnebibliotekar. Hun var dybt fortrolig med tidens skoletanker og optaget af børnenes kår. Da stadsbibliotekar dr. G. Krogh-Jensen i et foredrag i Pædagogisk selskab 1936 havde fremført nogle synspunkter på samarbejdet mellem bibliotek og skole, nedsattes samme år et kommunalt udvalg til at udforme det man senere kaldte Frederiksbergordningen, og det blev F., der fra 1925 havde været i det frederiksbergske biblioteksvæsen, der kom til at føre tankerne ud i livet. Krogh-Jensens påstand var at skole og bibliotek ikke hver for sig kan løse opgaven med børnenes biblioteksbetjening tilfredsstillende, et samarbejde er nødvendigt. Institutionen byggedes derfor op i to ligestillede afdelinger, skolebibliotekerne under daglig ledelse af en skole-biblioteksinspektør, børnebibliotekerne under den ledende børnebibliotekar, men man sad sammen i bestyrelse og bogudvalg. F.s store opgave var først at skabe et ydedygtigt børnebibliotek og dernæst at hjælpe skolerne med at opbygge deres samlinger. Med en enestående sans for samarbejdet, respekterende de lokale problemer, men aldrig vigende i det principielle, lykkedes det til fulde for hende. Gennem en stor fællessamling kunne lærerne få supplerende stof til undervisningen. Men når børne- og skolebibliotekerne således fungerede som de skulle, kunne F. gå videre til de udadgående aktiviteter som også optog hende, bl.a. børneteater. I samarbejde med skolebibliotekskonsulent Johs. Nielsen startede hun det faglige tidsskrift Børn og bøger 1950. For hendes kolleger, ikke mindst de unge, var oprettelsen samme år af Børnebibliotekarernes faggruppe af største betydning, og F. var dens formand 1950-55. Uddannelsen af børnebibliotekarer, hvor grunduddannelsen som bibliotekar gerne skal suppleres med en videreuddannelse, virkede hun for og fik nordiske kolleger til at søge de danske børnebibliotekarkurser. Foruden de nordiske og internationale kontakter, hun dyrkede, havde hun forbindelse med skolepsykologer, læsepædagoger og forældrekredse. Hun virkede for at få indført arrangement af en årlig børnebogsuge og for at få indført en børnebogspris til forfatteren af årets bedste børnebog. Hun blev indvalgt i ungdomskommissionen og arbejdede i det såkaldte "kulørte udvalg" der skulle udrede problemerne omkring den underlødige børnebog. Hun arbejdede aktivt for skabelsen af en god børnebogsproduktion og bidrog selv ved udgivelsen af de seks første bind af den afholdte antologi Mit skatkammer 1951-56. Med usædvanlig arbejdsevne forbandt hun en realistisk holdning til arbejdet. Ideerne skal ikke blot drøftes, de skal praktiseres. Alle der kom i samarbejde med hende følte hendes myndighed, bygget på dyb erfaring i det hun arbejdede for, aldrig svigtende kravet om det bedst mulige læsestof til barnet.