H.C.F.C. Schjellerup

H.C.F.C. Schjellerup, Hans Carl Frederik Christian Schjellerup (ved dåben Schiellerup), 8.2.1827-13.11.1887, astronom. Født i Odense, død i Kbh., begravet på Frbg. (Solbjerg). Efter endt skoletid kom S. i urmagerlære. Han udvidede ved selvstudium sine skolekundskaber og grublede bl.a. over perpetuummobileproblemet. H. C. Ørsted, hvem han 1845 opsøgte under hans besøg i Odense, fik interesse for ham, hjalp ham efter endt svendeprøve til Kbh. hvor han 1848 kom ind på Polyteknisk læreanstalt. 1850 tog han eksamen i mekanik. N.å. blev han observator på Rundetårn. Fra 1851 var han tillige lærer i tegning ved Polyteknisk læreanstalt hvis tegnestue han 1872 blev bestyrer af, og fra 1854 var han lærer i matematik ved søofficers-skolen. På Rundetårn gav han sig på grund af de dårlige observationsforhold mest af med beregninger af planeter og kometer. 1857 blev han dr. phil. ved universitetet i Jena på afhandlingen Tycho Brahes Original-Observationer, benyttede til Banebestemmelse af Cometen 1580 (trykt i Vid. Selsk. Skr., naturvid.-math. afd., 5. rk., IV, 1859). Efter professor C. F. R. Olufsens død blev han ikke dennes efterfølger som professor i astronomi, men H. L. d'Arrest blev 1851 indkaldt fra Leipzig. En medvirkende årsag til denne forbigåelse var, at S. ikke var student, og denne omstændighed hvilede så tungt på ham, at han på mange punkter blev en særling og bl.a. med stor iver kastede sig over studiet af så vanskelige sprog som kinesisk og persisk. Da observatoriet var flyttet til Østervold, benyttede S. 1861–63 det nye meridianinstrument til fremstilling af sin Stjernefortegnelse, indeholdende 10 000 Positioner af teleskopiske Fixstjerner imellem -15 og +15 Graders Deklination, 1864, et kæmpeværk som er skattet for sin store nøjagtighed. 1865 deltog S. i bestemmelsen af længdeforskellen Kristiania (Oslo)-Kbh.-Stockholm. Hans Catalog der rothen isolierten Sterne, 1866, Leipzig 1874, gav Angelo Secchi materialet til hans fjerde spektraltype. 1867 udgav han Genäherte Örter der Fixsterne von welchen in den Astronomischen Nachrichten Bd. 1 bis 66 selbständige Beobachtungen angeführt sind für die Epoche 1855. Efterhånden indskrænkede S. sine observationer til dem som var nødvendige for tidstjenesten. Han fortsatte sine studier af østerlandske sprog og udgav Al-Sufis Uranometri. Også hans Recherche sur l'Astronomie des Andens, Urania, 1881, var frugt af disse studier. For Det Store Nordiske Telegrafselskab udarbejdede han et kinesisk håndleksikon og til beroligelse for den overtroiske kinesiske befolkning, som var opskræmt af anbringelsen af telegraflinjer, en populær kinesisk forklaring af den elektriske strøms virkninger. 1855 [ɔ: 1854] skrev han Populær Astronomie, og han redigerede almanakken 1858–88. 1859 grundede han (sammen med Camillo Tychsen) Mathematisk Tidsskrift, og til dette har han ydet flere bidrag. 1873 blev han medlem af Videnskabernes selskab i Kbh. og 1879 af Royal Society i London. – Tit. professor 1865.