H.F. Ulrichsen

H.F. Ulrichsen, Hans Frederik Ulrichsen, 25.1.1888-22.6.1941, udvandringschef, politiker. Født i Kbh. (Johs.), død sst., begravet sst. (Ass.). U. blev student 1906 fra Lyceum og cand.jur. 1912. Han var derefter 1912-14 medarbejder ved Vort Land, 1914-16 sekretær ved det danske gensandtskab i Konstantinopel og 1917-19 redaktionssekretær ved Nationaltidende. 1919 fik han beskikkelse som overretssagfører. Det var interessen for forsvarssagen der oprindelig førte ham ind i politik. Han tog ledende del i den konservative ungdomsbevægelse, stillede sig som partiets kandidat i Nakskovkredsen ved valgene 1920 og var ledende senior i Studenterforeningen 1922-23, valgt af den konservative fraktion. 1924 valgtes han til folketinget i Hjørring amt, faldt 1929, men valgtes på ny 1932. 1939 gik han ud af tinget. Han tilhørte den fløj af partiet der hyldede en mere tidssvarende "folkelig" konservatisme og fulgte i sine første rigsdagsår grev Bent Holstein, senere John Christmas Møller. Hans personlige interesser anviste ham trafik- og turistvæsen som sagligt arbejdsfelt. På disse områder sad han inde med en overordentlig omfattende indsigt. Han var medstifter af og medlem af bestyrelsen for Dansk trafikforening fra 1920 samt i en årrække medlem af Turistforeningens bestyrelse, 1929-35 dennes konsulent og han skrev en brochure om hovedstaden til brug i turistarbejdet (da., tysk og fransk udgave). Han har om disse emner skrevet brochurer og talrige artikler i blade og tidsskrifter. Han blev medlem af jernbanerådet 1935 og af trafikkommissionen 1937. 1928 var han generalkommissær for turistudstillingen. 1939 udnævntes han til chef for statens udvandringskontor. I det interparlamentariske arbejde tog han ligeledes livligt del. 1927 var han dansk delegeret ved den interparlamentariske handelskongres i Rio de Janeiro, og 1938 valgtes han til formand for den interparlamentariske unions kommission vedrørende intellektuelt samarbejde. Hans ophold i Tyrkiet og hans nære kendskab til de overgreb den tyrkiske regering øvede mod imperiets etniske mindretal førte ham efter første verdenskrig til De danske armeniervenner, hvis sekretær han var i en årrække indtil han 1927 fulgte Åge Meyer Benedictsen som formand. Også i sit partis organisationsarbejde var han virksom. 1917-38 var han formand for Den konservative klub. 1940 fik han som suppleant på listen sæde i Kbh.s borgerrepræsentation. – Blandt hans skrifter kan nævnes De nye Lande, 1929, og Tyrkiet under Verdenskrigen, 1931.